18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til 31. Superligarunde d. 30. maj 2023

Der resterer TRE timers Superligafodbold i sæsonen 2022/23. Benjamin Leander har tips med fra både top og bund til en gyser af en 31. spillerunde.

Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Leanders Lette – mandag d. 29. maj kl. 14:00

Silkeborg – FC Midtjylland: Over 2,5 mål til odds 1,66 ved bet365*
Superligaen, Nedrykningsspil

Silkeborg reddede sig endegyldigt fra nedrykning med den seneste sejr over Horsens, og nu kan Kent Nielsens tropper spille helt frit mod FCM i jagten på at veksle den nuværende niendeplads til en ottendeplads.

For FCM gælder kun sejren, hvis man vil sikre sig den Europa-playoff-givende kamp mod nummer fire i Superligaen. Selv hvis man taber til SIF og OB samtidig slår Horsens, klarer FCM sig med uafgjort i sidste kamp, hvor netop OB venter i et direkte opgør om syvendepladsen, som dog aldrig bliver en realitet hvis FCM selv vinder mandag eftermiddag.

De to trænere Kent Nielsen og Thomas Thomasberg har haft mindst tre scoringer i enorme syv af de sidste otte indbyrdes opgør spillet siden 2021, og der var scoret tre gange efter sølle 19 minutter da de to hold sidst mødtes på MCH Arena.

Det kan næppe været andet end en fordel for spillet, at FCMs Henrik Dalsgaard afsoner karantæne efter gult kort mod Horsens, så alt taler for mindst tre scoringer i Søhøjlandet mandag mellem 14 og 16.

Spil Leanders Lette til odds 1,66* (spilbar til 1,60)

Leanders Listige – tirsdag d. 30. maj kl. 19:00

Randers – AGF: Patrick Mortensen (AGF) scorer til odds 2,40 ved bet365*
Superligaen, Mesterskabsspil

Randers tabte soleklart på plastikgræsset i Farum og har nu endegyldigt udspillet deres rolle i top4-ræset. Motivationen må alt andet lige være så som så med fire klare nederlag i træk på mindst to mål, og lejesvende som Carl Johansson og Adam Andersson er næppe i spil til kampen her eftersom deres kontrakter løber ud efter sæsonafslutningen.

På den modsatte banehalvdel kommer AGF’erne fra en gedigen mandfolkeindsats mod FC København, hvor man kæmpede sig tilbage fra 0-2 til 3-2, blot for at tabe 3-4 i kampens døende minutter. Det virkede dog som om, at alle omkring AGF var opmuntrede over en særdeles stærk indsats, og opbakningen på Cepheus Park tirsdag aften bør i den grad favorisere de gæstende århusianere, der også vandt med 2-1 sidst de var på besøg.

GF-spydspidsen Patrick Mortensen jagter topscorertitlen denne sæson og er helt lige med FCMs Gustav Isaksen. Efter at være endt på anden og tredjepladsen i to af de sidste tre sæsoner, må sulten være stor hos den aldrende angriber, som er pivsikker straffesparksskytte for århusianerne og også er skarp i luftrummet som bevist senest mod FCK.

Gå efter sæsonens 16. fuldtræffer fra Mortensen til fin betaling.

Spil Leanders Listige til odds 2,40* (spilbar til 2,25)

Leanders Langskud – mandag d. 29. maj kl. 16:00

Viborg – FC København: Elias Jelert (FCK) får kort til odds 3,40 ved bet365*
Superligaen, Mesterskabsspil

Nok får Elias Jelert karantæne mod Randers i sæsonens sidste kamp, hvis han modtager gult kort mod Viborg, men FC København har fint med muligheder på højre back, blandt andet i form af Peter Ankersen, og derfor bør Jelert ikke gå ind til Viborg-kampen med fløjlshandsker på.

Hans direkte modstander bliver Viborgs Elias Achouri, som blev flæsket seks gange mod Brøndby i situationer, som gav frispark til tuneseren. FCK har utvivlsomt set video fra kampen, og det vil være underligt, hvis Jelert ikke er instrueret i at gå lige til grænsen og måske også lidt over mod den driblestærke nordafrikaner.

Jelert har i forvejen set gult i to af tre indbyrdes kampe mod Viborg i denne sæson, ligesom det er blevet til fire gule kort i de sidste seks kampe i alle turneringer.

Meget fint at få langt over tre gange indsatsen på kort til FCKs nummer 19.

Spil Leanders Langskud til odds 3,40* (spilbar til 3,00)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365

spx logo

Få altid de seneste eksperttips her!

Skriv et svar