18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis spiltips til 2. Superliga-runde

FCK – AGF, Randers – Viborg og Brøndby – Vejle udgør tre-retters Superliga-menuen for Leanders Luringer denne weekend.


Foto: Ritzau /Alamy Live News

Leanders Lette – søndag d. 28. juli kl. 18:00

FC København – AGF: Begge hold scorer til odds 1,75 ved bet365*
Superligaen, 2. runde

Sidste sæsons fire indbyrdes opgør endte med 15 scoringer fordelt på 3-2 og 2-1 til AGF, 3-2 til FCK samt 1-1 i det første opgør i Århus.

Opgørene mellem Jacob Neestrup og Uwe Röslers udvalgte har udviklet sig til et par gedigent underholdende kampe, og selvom AGF måtte lade sig nøjes med 1-1 i premieren mod FCM, viste man stadig offensiv skarphed og mange tangenter at spille på.

FCK leverede en professionel indsats mod et tamt Lyngby-mandskab og kommer trods alt med både kamp og rejse i benene efter mødet med de gibraltarske miniputter fra Magpies.

Gode muligheder for at få begge hold på tavlen for femte indbyrdes opgør på stribe.

Spil Leanders Lette til odds 1,75* (spilbar til 1,66)

Leanders Listige – søndag d. 28. juli kl. 14:00

Randers – Viborg: Viborg +0,5 (AH) til odds 1,89 ved bet365*
Superligaen, 2. runde

Klar Randers-favoritværdighed mod Viborg, men kan det nu også have sin rigtighed? Begge hold scorede tre mål i åbningsrunden mod hhv. Vejle og Brøndby, men Randers-offensiven kan ikke regne med at få så mange offensive gaver foræret igen som mod Vejle, hvor Nørreskovens udvalgte skuffede gevaldigt med et kluntet straffespark, en målmandsfadæse på et frispark og en overtidsscoring i mod sig i 92. minut, hvor VB-defensiven heller ikke så imponerende ud.

Viborg førte tre gange mod Brøndby og kan være naturligt skuffede over kun at få 3-3, men især offensivt virker Jacob Poulsens tropper virkelig til at have fundet melodien, og sidste sæsons topscorer Anosike Ementa var sågar forvist til bænken pga. stor konkurrence.

Svært at se andet end to hold, som er tilnærmelsesvis lige gode, og så er det vældig flot betalt at få 1,89 på to af kampens tre mulige udfald.

Spil Leanders Listige til odds 1,89* (spilbar til 1,75)

Leanders Langskud – mandag d. 29. juli kl. 19:00

Brøndby – Vejle: Brøndby vinder med præcis ét mål til odds 3,75 ved bet365*
Superligaen, 2. runde

Vejle var ukarakteristisk dårlige defensivt mod Randers, og derfor kunne man godt frygte for endnu et defensivt cirkus, når Brøndby tager mod på hjemmebane.

Brøndby var dog også helt ved siden af sig selv i Viborg, og alt andet lige kommer Jesper Sørensens tropper med under 96 timers hvile efter Conference League-kampen mod Llapi fra Kosovo, som kommer til at påvirke holdet i en vis grad.

Læg dertil, at det stadig er Ivan Prelec, som er i spidsen for Vejle – under ham har vejlenserne ikke tabt en SL-kamp med mere end ét mål i spil 11-mod-11 siden 0-3 mod Sønderjyske i maj 2022, og i angrebet ligner sidste sæsons topscorer German Onugkha en spiller, som vil maksimere sin værdi mest muligt inden et logisk skifte til en større adresse.

Hverken 2-1 eller 3-2 som ciffertips lyder fuldstændig i skoven her, og uanset hvad skal op mod fire gange indsatsen for spinkel BIF-sejr være aldeles glimrende – det endte 1-0 til Brøndby i Vejle og 1-1 på Brøndby Stadion i sidste sæson, så klar sejr til hjemmeholdet er ingenlunde at tage for givet.

Spil Leanders Langskud til odds 3,75* (spilbar til 3,50)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar