18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Benjamin Leander: Gratis spiltips d. 11. – 12. maj 2021

Benjamin Leander har luret på midtugens fodboldkampe, og i artiklen her finder du i alt tre spiltips – to med afvikling tirsdag d. 11. maj og et enkelt med afvikling onsdag d. 12. maj.

Benjamin Leander

Benjamin Leander Odds-ekspert

Benjamin Leander


Leanders Lette – tirsdag d. 11. maj kl. 19:30

Basaksehir – Kayserispor: X2 til odds 1,80 ved bet365*

Istanbul Basaksehir reddede sig i sidste runde efter 0-0 mod Sivasspor, og dermed er der allerhøjest en placering som nummer 11 at spille for resten af sæsonen. Den aldrende trup på hele 14 spillere på mindst 30 år kan næppe motivere sig ret meget til at spille de sidste to ligegyldige kampe mod Kayserispor og Rizespor, og selvom man igen råder over talisman Edin Visca, er det svært ikke at kigge gæsternes vej her.

Kayserispor er nemlig ikke reddet fra nedrykning endnu med kun to point ned til Ankaragücü under stregen, men formen er fin hos tirsdagens gæster, der har fået point i syv ud af ni kampe i april og maj, og med eneste pointtab mod Antalyaspor og førerholdet fra Besiktas.

Cheftræner Kosukavak kan råde over en afbudsfri trup til kampen, så her giver det perfekt mening at gå efter point til Kayserispor.

Spil Leanders Lette til odds 1,80* (spilbar til 1,72)

Leanders Listige – onsdag d. 12. maj kl. 19:00

Toulouse – Pau: Under 2,5 mål til odds 1,93 ved bet365*

Skæbnekamp for Toulouse, der skal bruge tre point, hvis man vil have muligheden for at true Clermont om en direkte oprykningsplads i sidste spillerunde. Holdet er fire point fra Clermont med en kamp mindre spillet, så et point kan ikke bruges til ret meget her.

Et point kan derimod bruges til rigtig meget for Pau, som med et point mere eller mindre er garanteret en ny sæson i Ligue 2, med mindre forfølgerne fra Caen og Chambly vinder deres kampe i sidste runde med mindst 10 mål.

Pau bør altså derfor komme med den ene mission at holde på 0-0 stillingen så længe som muligt, mens Toulouse ikke behøver jagte mål, men også nemt bruger 1-0. Samtidig skal Pau ikke risikere nogen stor øretæve, da målscoren pludselig så kan komme i spil i sidste runde.

Meget fin betaling på maksimalt to scoringer i kampen.

Spil Leanders Listige til odds 1,93* (spilbar til 1,75)

Leanders Langskud – tirsdag d. 11. maj kl. 19:30

Genclerbirligi – Göztepe: 1-tallet til odds 2,90 ved betfair*

Sidste udkald for Genclerbirligi, som rykker ned i 1. Lig ved alle andre udfald end sejr. Samtidig skal man også bruge pointtab til Ankaragücü mod Istanbul Basaksehir, men holdet kan primært rette fokus mod sig selv og sørge for tre point.

Nok har man tabt de sidste tre kampe klart med en målscore på 2-10, men man har også mødt tre hold fra top10, og overordnet har foråret været positivt for Genclerbirligi, som har hentet 14 point i de 11 kampe man har spillet over de sidste to måneder. Noget mere end de 21 point man fik i 27 kampe, og bla. har man vundet med 2-1 ude over guldduellanterne fra Fenerbahce så sent som i midten af marts.

Man får en særdeles fornuftig chance for point mod et Göztepe-mandskab, der hverken kan nå fugl eller fisk fra deres nuværende 10.plads i tabellen. I weekenden tabte man 0-1 til Konyaspor og blev endegyldigt sat ud af spil i jagten på en eventuel billet til næste sæsons europæiske turneringer. Oven i hatten fik vigtige Atric Nucan karantænegivende advarsel, og der er generelt trukket store veksler på Göztepe-truppen denne sæson, hvor vicetopscorer Akbunar har spillet 37 af 38 kampe fra start, mens fem andre spillere også har deltaget i mindst 32 kampe i sæsonen.

Nu venter så sæsonens sidste udekamp med en tur fra Izmir til Ankara, og selvom holdets form senest har været fornuftig, må det også ha’ været lidt af en mavepuster at få fjernet motivationen efter nederlaget til Konyaspor sidste weelend.

Næsten tre gange pengene på det mest motiverede hold her ser spændende ud. 

Spil Leanders Langskud til odds 2,90* (spilbar til 2,70)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders ugentlige spiltips HER.

Skriv et svar