Benjamin Leander: Gratis Specials spiltips til CL-finalen 10. juni 2023
Benjamin Leander runder 2022/23-sæsonen af med tre specialtips til den største internationale klubkamp: Champions League-finalen mellem Manchester City og Inter.

Manchester City møder Inter i Champions League-finalen. Foto: Bildbyrån
Leanders Lette – lørdag d. 10. juni kl. 21:00
Man. City – Inter: Manuel Akanji (MCI) under 0,5 afslutninger i ordinær tid til odds 1,80 ved bet365*
Champions League Finale, spilles i Istanbul
Det er svært at se Manuel Akanji komme frem til afslutning efter andet end en dødbold. City midtstopperen har i 2023 spillet 32 kampe i alle turneringer for de lyseblå, og i blot seks af dem er han kommet frem til en afslutning. Kun ude mod Crystal Palace har han ført bolden frem og forsøgt sig på langskud, mens alle øvrige afslutninger er kommet efter hjørnespark.
Inter gav kun syv hjørnespark væk i to indbyrdes opgør mod Bayern, hvor tyskerne godt nok kom frem til en afslutning efter de fire af dem, men midtstoppere som Acerbi og Bastoni rager begge over 190 cm op i luften og bør kunne sætte sig i gennem overfor 186 cm høje Akanji.
Rent procentuelt hvad angår kampe uden afslutning i sæsonen, giver det ikke mening med så fin betaling på nul forsøg fra Akanji.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,80* (spilbar til 1,66)
Leanders Listige – lørdag d. 10. juni kl. 21:00
Man. City – Inter: Tidspunkt for første kort: Ingen kort før 29:00 til odds 1,83 ved bet365*
Champions League Finale, spilles i Istanbul
Polske Szymon Marciniak dømmer finalen i Istanbul; en højtrespekteret og anerkendt dommer, der har dømt begge hold i knockoutfasen og som meget sjældent kommer i problemer. Med både fremtoning og personlighed som legender á la Pierluigi Collina og Howard Webb, bør fodbolden være i trygge hænder, når finalen fløjtes i gang.
Marciniak kroner en flot 22/23-sæson af med CL-finalen efter også at have dømt VM-finalen mellem Tyskland og Argentina, hvor han kom af med fem kort i ordinær tid- ingen af dem før minut 29:00. Tendensen i både klub- og landsholdsfodbold på højeste niveau er klar: Første halvleg bruges virkemidler som servicemeddelelser og påtaler, mens kortene flyder mere i de sidste 45 minutter.
Det kan også ses på Marciniaks store kampe, hvor Manchester City – Real Madrid havde fem advarsler, alle i 2. halvleg, Napoli – Inter havde fire advarsler, tre af dem givet i 1. halvlegs overtid, mens Porto – Inter havde første advarsel i minut 33.
Gå efter en rolig indledning på kampen rent kortmæssigt.
→ Spil Leanders Listige til odds 1,83* (spilbar til 1,67)
Leanders Langskud – lørdag d. 10. juni kl. 21:00
Man. City – Inter: Jack Grealish (MCI) laver assist til odds 4,00 ved bet365*
[Champions League Finale, spilles i Istanbul]
Tilværelsen har ikke været lige nem for Jack Grealish i Manchester City, men det virker som om, at den tidligere Aston Villa-kreatør er ved at finde sig godt til rette for “Citizens”. Siden april er det blevet til fire oplæg i 12 starter, ligesom mængden af shot assists – oplæg til en holdkammerats afslutning – er steget eksplosivt til 2,5. pr. kamp mod et gennemsnit på 1,6 pr. kamp den øvrige del af sæsonen.
To af Grealish’ assists er kommet til kampens mest sandsynlige målscorer, Erling Haaland, mens den sidste kom i 4-1 sejren over Liverpool, hvor Haaland var ude med skade, men hvor Grealish til gengæld serverede en sukkerbold af en tværaflevering til den startende vikar, Julian Alvarez.
Naturligvis er Kevin de Bruyne også et oplagt bud til et oplæg i kampen, men belgieren er helt nede i odds 2,50 for det udfald, og derfor bør værdien være større i at kigge efter næstsidste fod på en scoring fra Citys nummer 10.
→ Spil Leanders Langskud til odds 4,00* (spilbar til 3,50)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365