18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis pokaltips til midtugen 21. – 22. september

Midtugen står på tonsvis af pokalkampe, og Leanders Luringer finder værdi i både favoritter og underdogs i det britiske.

Leanders Lette – onsdag d. 22. september kl. 20:45

Rangers – Livingston: Rangers vinder til nul til odds 1,74 ved LeoVegas*

Nok er Rangers inde i et travlt program med titelforsvar af den skotske ligatitel, Europa League-kampagne og deltagelse i begge pokalturneringer, men manager Steven Gerrard skal være i stand til at sammensætte et hold, som relativt nemt skal sende Rangers videre til semifinalerne i den skotske Liga Cup.

Livingston er blandt Gerrards ønskemodstandere med 10 sejre, en uafgjort og et enkelt nederlag i 12 kampe, hvor nederlaget kom i Gerrards første sæson som manager, endda på udebane. De 11 øvrige kampe er endt med en målscore på 21-1 i Rangers-favør, og de tre af kampene mod den nuværende Livingston-manager David Martindale er endt 3-0, 3-0 og 1-0.

Livingston brugte ekstremt mange kræfter så sent som søndag eftermiddag på at vinde en heroisk 1-0 sejr over Celtic, og det er svært at forestille sig holdet oppe sig til at levere igen på Ibrox Stadium. I gruppespilsfasen af Liga Cuppen var Livingston undervældende med to sejre over kummerlige hold som Brighton og Cowdenbeath, mens man røg i straffesparkskonkurrence mod Raith Rovers og tabte til Alloa. i første playoff-runde skulle man også bruge straffesparkskonkurrence til at besejre St. Mirren, og med svær weekendopgave ude mod Hearts, vil det ikke være nogen sensation, hvis Martindale ikke kommer i stærkeste opstilling med sit Livingston-mandskab.

Fin værdi i, at defensivt stabile Rangers vinder til nul – sådan er det gået i hele 12 af 16 hjemmesejre på Ibrox i 2021.

Spil Leanders Lette til odds 1,74* (spilbar til 1,63)


Leanders Listige – tirsdag d. 21. september kl. 20:00

Cambridge – Tottenham U21: Begge hold scorer og 2,5 mål til odds 1,90 ved bet365*

Der er fart på Tottenhams U21-mandskab denne sæson. I Premier League 2, reserveholdsturneringen, står holdet med en målscore på 12-10 for de første fem kampe, hvor cifrene 2-2, 4-2, 1-2, 2-1 og 3-3 afslører solid underholdningsværdi for pengene.

Cheftræner Wayne Burnett har stået i spidsen for holdet siden 2017 og går ind til sin 12. kamp i Football League Trophy-turneringen. De 11 foregående er endt med to sejre, tre uafgjorte og seks nederlag og en ligeledes seværdig målscore på 19-23, altså næsten fire scoringer pr. kamp.

Det er voldsomt svært at se mønstret forandret, når holdet skal op mod Cambridge i første kamp af Football League Trophy-gruppespillet. Cambridge har Mark Bonner som manager, og hans første seks kampe i turneringen er endt med fem sejre og en målscore på 16-6. I League One har Cambridge også været voldsomt underholdende med målscoren 10-10 for de første syv kampe, og alt i alt virker det til at være et godt matchup mellem to angrebsivrige hold her.

Derfor anbefales mindst tre mål i ordinær tid og scoring fra begge sider.

Spil Leanders Listige til odds 1,90* (spilbar til 1,80)


Leanders Langskud – tirsdag d. 21. september kl. 20:45

Burnley – Rochdale: Dobbeltchance X2 (ordinær tid) til odds 3,75 ved bet365*

Burnley-manager Sean Dyche skal godt tilbage i historiebøgerne for at finde sidste minde om en Liga Cup-sejr hjemme på Turf Moor. Nærmere betegnet otte år minus en dag, nemlig i 2013/14-sæsonen, hvor Burnley slog Nottingham Forest 2-1 på to mål af dengang 21-årige Danny Ings.

Det giver god mening, at Burnley ikke er ret skarpe på Liga Cup’en, når holdet mere eller mindre hver eneste sæson har slidt i bunden af rækken med en tynd trup, som bestemt ikke har fået lavere gennemsnitsalder de seneste par sæsoner. Igen i denne sæson er Burnley blandt favoritterne til at rykke ud, og Dyche stillede da også til start i første Liga Cup-kamp mod Newcastle med seks ændringer i forhold til det mandskab, der havde tabt 0-2 på Anfield weekenden inden.

Naturligvis er holdet favoritter til kampen mod Rochdale fra League Two, men gæsterne har fået en fortrinlig start på sæsonen med fem sejre i de sidste syv kampe, bla. med 4-0 over Liverpools U21-hold i Football League Trophy og 2-0 ude over Shrewsbury fra League One i den første Liga Cup-kamp.

Manager Robert Stockdale er inde i sin første sæson som senior manager for et hold, der spiller pokalturneringsbold og vil helt sikkert betragte kampen her som en gylden mulighed for at bide skeer med et Premier League reservespækket mandskab. Derfor skal der være klar værdi i, at Rochdale som minimum ikke taber i ordinær tid.

Spil Leanders Langskud til odds 3,75* (spilbar til 3,25)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Skriv første kommentar

Skriv et svar