18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Gratis Champions League-spiltips den 19. – 20. oktober

Champions League-gruppespillet er halvvejs efter denne midtuge, og Lurings-leverandør Benjamin Leander har spil med til tre af de 16 kampe i midtugens mesterholdsturnering.

Leanders Lette – tirsdag d. 19. oktober kl. 21:00

Atletico Madrid – Liverpool: Under 2,5 mål i kampen til odds 1,85 ved Marathonbet*

Det endte to gange 1-0, da de to mandskaber mødtes i CL-slutspillet forrige sæson, og kampen på Wanda Metropolitano tirsdag aften ligner også en nervøs og intens puljefinale mellem de to mandskaber. Det er Liverpool, der lever bedst med uafgjort efter maksimumpoint de første to spillerunder, men selvom holdet er favoritter til opgøret, så har Diego Simeone blot tabt to CL-gruppespilshjemmekampe ud af 25 i hele sin trænerkarriere for Atletico, som i parantes bemærket kom i første hjemmekamp af gruppespillet. De øvrige 23 er endt med 18 hjemmesejre og fem uafgjorte, og blandt de uafgjorte finder man bla. remiser mod Bayern München og Juventus i lignende gruppefinaler.

Liverpool har også en voldsomt prestigiøs udekamp mod Manchester United fem dage senere at tænke på, så alt i alt virker det meningsfyldt at gå efter en lige så målfattig affære som sidst de to hold mødtes med 0-0 og 1-1 som de mest sandsynlige udfald. I hvert fald bør under 2,5 mål-udfaldet være favorit her.

Spil Leanders Lette til odds 1,85* (spilbar til 1,72)


Leanders Listige – onsdag d. 20. oktober kl. 21:00

Chelsea – Malmö: Chelsea vinder, over 2,5 mål og begge hold scorer IKKE til odds 2,37 ved bet365*

Malmö vidste givetvis godt på forhånd, at gruppen med Zenit, Chelsea og Juventus næppe blev nogen sportslig pointbasker, og derfor bør cheftræner Jon Dahl Tomasson også have mindst et halvt øje på den drabelige mesterskabsduel, der udfolder sig i den hjemlige liga imens.

Her er Malmö i vanvittig femkamp med Djurgården, AIK, Elfsborg og Norrköping om det svenske mesterskab, hvor blot fem point adskiller første til femtepladsen, og derfor vil det være fjollet at risikere skader i en udekamp mod Chelsea, når Malmö i forvejen er suveræn bundprop i Gruppe H med nul mål, nul point og en score på -7.

Chelsea har kun en hjemmekamp mod Norwich at forholde sig til i Premier League, mens man efter nederlaget til Juventus i anden runde skal skærpe sig, hvis det skal ende med gruppesejr i CL-regi.

Derfor ligner det ren legestue for Thomas Tuchels mandskab her – under tyskeren har 13 af 16 sejre været med rent bur til følge, og det vil undre, hvis Malmö slipper så billigt som 0-1 eller 0-2 her. Derfor spilles altså ovenstående byg-selv-kombination, der forlanger Chelsea-sejr på mindst tre mål uden scoring mod sig for, at der er gevinst.

Spil Leanders Listige til odds 2,37* (spilbar til 2,15)


Leanders Langskud – tirsdag d. 19. oktober kl. 18:45

Besiktas – Sporting: Joao Palhinha (SPO) får kort til odds 3,20 ved LeoVegas*

Sportings centrale oprydder Joao Palhinha har begået klart frispark af alle Sporting-spillere i den hjemlige liga med 17 af slagsen, hvor nummer to på listen blot har 10, og Palhinha bør også være blandt de bedste bud på at ryge i dommer Slavko Vincic’ bog i en ophedet affære i Istanbul tirsdag aften.

Både Besiktas og Sporting har nemlig nul point efter de første to kampe mod Ajax og Dortmund, og derfor bliver kampen her en nøgle for både potentielt avancement, men også for en billet til Europa League via tredjepladsen i gruppen.

Palhinha kender fint til atmosfæren i Istanbul – han spillede nemlig Europa League med Braga dernede i 2019 i en kamp med otte advarsler, den ene til netop Palhinha efter 75 minutters spil. Palhinha har også set gult allerede i denne sæson, hvor det blev til advarsel i 1-5 nederlaget mod Ajax i første spillerunde.

I en kamp, hvor der forventes 5-6 gule kort, skal Palhinha være soleklar værdi for pengene til over tre gange indsatsen.

Spil Leanders Langskud til odds 3,20* (spilbar til 2,75)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

1 Kommentar

Skriv et svar

  1. SpilXperten

    Knivskarpe Benjamin Leander har luret på den europæiske midtuge. Se hans spiltips i artiklen. 🙂