Benjamin Leander: Fuld plade på engelske spiltips til weekenden
Fodbolden er så småt gået på juleferie, men især i engelsk fodbold er der stadig stærke fiduser. Benjamin Leander er klar med weekend-luringerne.
Foto: IMAGO / Tim Goode
Leanders Lette – lørdag d. 16. december kl. 16:00
Berkhamsted – Stamford: Stamford til odds 1,61 ved bet365*
England, Southern Premier League Central
I den syvendebedste engelske række har Berkhamsteds oprykkere fået en tung start på tilværelsen og står efter godt en halvsæson noteret for 10 point i 20 kampe. Seks af pointene blev hentet på klassisk oprykkermomentum i de første seks runder, og nu står man med fem nederlag i træk og en målscore på 1-9 i processen. Sidste weekend blev det 0-1 mod den suveræne bundprop fra Long Eaton, og det er svært at se Berkhamsted løfte spillet betragteligt, når der venter langt bedre modstand i form af et besøg fra Stamford.
Gæsterne ligger lige udenfor top5-pladserne, som udløser playoff om oprykning til National League North og South, og man har flere kampe i hånden i forhold til flere af konkurrenterne i toppen. Efter en dårlig periode i oktober og starten af november, er man tilbage i form med tre sejre i de sidste fire kampe og 10 scorede mål i processen.
På trods af pæn overvægt i spil og chancer endte det omvendte opgør mellem de to hold 0-0, men det var også i fjerde runde af sæsonen, hvor Berkhamsted stadig levede på dampene fra holdets oprykning. Fire måneder senere er styrkeforholdet markant større mellem de to hold, og 1,61 på udesejren bør stadig indeholde en sjat værdi.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,61* (spilbar til 1,50)
Leanders Listige – lørdag d. 16. december kl. 16:00
Lewes – Cheshunt: Cheshunt +0,75 (AH) til odds 2,10 ved bet365*
England, Isthmian Premier Division
Lewes startede sæsonen stærkt med 18 point for de første 10 kampe, men siden er man gået i stå og har tabt fire af de sidste fem kampe, bla. med forsmædelige 1-4 til bundholdet fra Concord Rangers i seneste udekamp, ligesom den enlige sejr kom mod det suveræne bundhold fra Haringey. Derfor er det svært at forsvare en glasklar favoritværdighed til Lewes lørdag aften, når Cheshunt kommer på besøg. Især fordi Lewes har været på en sjælden europæisk tur med to midtugekampe mod Beveren og FC Oslo på belgisk grund til venskabsturneringen Fenix Trophy. Det bør koste på træthedskontoen, når man vender hjem til kamp mod Cheshunt.
På klassisk vis mistede Cheshunt en masse spillere, da de rykkede ned fra National League North i det sene forår, men nu begynder man at finde fodfæste i en ny række. Efter 11 point i de første 13 kampe har man nu fået de sidste fire kampe med 11 mål i processen, og man kommer med to ugers kampfri efter en voldsomt travl november, hvor man spillede fire kampe de sidste 12 dage af måneden.
Meget fin betaling på X2-udfaldet her.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,10* (spilbar til 1,95)
Leanders Langskud – søndag d. 17. december kl. 15:00
Brentford – Aston Villa: John McGinn (AVL) får kort til odds 3,50 ved bet365*
England, Premier League
Villa-anfører John McGinn er en hård hund som med 22 frispark i 16 kampe indtager en 14.plads over flest begåede frispark i Premier League denne sæson. Det har kastet fire advarsler af sig, og en femte udløser karantæne i næste spillerunde, hvor Sheffield United gæster Villa Park.
Selvom “The Blades” er i pointmæssig fremgang, er Villa stadig glasklare favoritter inden kampstart, og med tanke på, at McGinn har spillet samtlige 25 kampe i Premier League, Liga Cuppen og Conference League, er det måske ikke det dummeste i verden at få en hviledag og samtidig være clearet til at spille de sidste to kampe mod Manchester United i runde 18 og Burnley i runde 19 inden alle kort nulstilles fra 20. runde og frem.
Dommer David Coote gav McGinn gult kort forrige gang han dømte Aston Villa i sidste runde af sidste sæson, hvor modstanderne var Brighton, og uanset om McGinn napper de gule kort med vilje eller ej, skal 3,50 gange indsatsen prøves på, at han ryger en tur i den sorte bog hos David Coote.
→ Spil Leanders Langskud til odds 3,50* (spilbar til 3,20)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Denne artikel er sponsoreret af bet365.