18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Det slår gnister på Anfield

Premier League-guldbraget mellem Liverpool og Manchester City bør ikke gå stille af sig. Benjamin Leander har søndagstips med til dét opgør og to øvrige søndagskampe.


Foto: PA Images / Alamy Stock Photo

Leanders Lette – søndag d. 1. december kl. 16:00

Reading – Harborough Town: Reading vinder og holder nullet til odds 1,90 ved Bet365*
England, FA Cup.

Voldsom niveauforskel på Reading fra subtoppen af League One og så fyraftensprofferne fra Harborough Town, som er placeret enorme 189 placeringer under “The Royals” i den syvende bedste række; Non League Premier South Central.

Harboroughs vej til anden runde af FA Cuppen har inkluderet tre hjemmekampe mod hold fra 6., 7. og 8.højeste række, og selvom kampen søndag er klubbens største nogensinde, skal klasseforskellen trumfe Harboroughs motivation.

Reading har spillet både Liga Cup og den lille EFL Trophy turnering dette efterår, og i sidstnævnte har man slået West Hams U21-hold og Newport fra League Two stensikkert med 3-1 og 3-0 med stærkt roterede mandskaber, så selv hvis manager Ruben Sellés vælger at spare en profil eller to, skal Reading kunne avancere sikkert.

Odds på ren Reading-sejr er nede omkring 1,15, men det giver langt bedre mening at gå efter sejr med rent bur til storfavoritterne. Reading har mægtige 9 sejre i 10 hjemmekampe i alle turneringer denne sæson med fem af dem uden scoring fra modstanderne.

Spil Leanders Lette til odds 1,90 (spilbar til 1,75)

Leanders Listige – søndag d. 1. december kl. 18:30

Liverpool – Manchester City: Over 5,5 kort til odds 2,10 ved Bet365*
England, Premier League

Sidste chance for Manchester City for at gøre PL-titelræset spændende, for med nederlag til Liverpool er der 11 point op til Arne Slots tropper.

Det bør i sagens natur gøre topopgøret på Anfield til et intenst et af slagsen, og jeg er ingenlunde rolig ved, at det er Chris Kavanagh, der er udpeget til at skulle lede opgøret.

Kavanagh har ledet en række absurdteatre dette efterår med FJORTEN advarsler (!) i Aston Villa – Bournemouth, 11 kort i Chelsea – Nottingham Forest, 10 kort i Man. United – Tottenham og otte kort i Arsenal – Brighton.

I december sidste år havde han syv kort i en topkamp på Anfield mellem Liverpool og Arsenal, og med især Manchester Citys voldsomt pressede situation in mente, er det tilnærmelsesvis umuligt at se færre end seks kort søndag aften.

Spil Leanders Lette til odds 2,10 (spilbar til 1,90)

Leanders Langskud – søndag d. 1. december kl. 17:30

Heidenheim – Frankfurt: Benedikt Gimber får kort til odds 3,45 ved Unibet*
Tyskland, Bundesliga

Heidenheim har godt gang i butikken med program i både Bundesligaen, DfB Pokalen og Conference League. Søndagens kamp mod Frankfurt bliver således efterårets 20. kamp, og forsvarskrumtap Benedikt Gimber har spillet fra start i samtlige 11 Bundesliga-kampe plus to pokalkampe, mens han i Conference League har været at finde på bænken.

Det vil dog give god mening for Heidenheim-spilleren med en advarsel mod Frankfurt, som vil give en karantænedag i 13. spillerunde. Her tager Heidenheim på umulig mission ude mod Bayern, hvor hjemmesejren i skrivende stund giver odds 1,08. Står Gimber over her, er han clearet til vigtige kampe den kommende tid mod bundholds-kollegaer som Bochum, St. Pauli og Augsburg.

Gimber kan sågar tage advarslen helt naturligt – sidste sæson blev han noteret for ni advarsler på blot 24 kampe, og odds 3,45 er en stærk pris på kort til Heidenheims nummer 5. Til sammenligning er Nordicbet helt nede i odds 2,50.

Spil Leanders Langskud til odds 3,45* (spilbar til 3,00)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar