18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: De bedste sæsonspil til Superliga-foråret 2023

Transfervinduet er smækket i, og det giver en god anledning til at se bookmakernes sæsonspil på Superliga-holdene i gennem. Benjamin Leander har fundet sine tre bedste tips frem.

Leanders Lette – fredag d. 17. februar kl. 19:00

Bedst placering INKL. SLUTSPIL AGF – SIF: AGF til odds 2,20 ved bet25*
Superligaen, Sæsonspil

Silkeborg har MED AFSTAND det hårdeste program i det resterende grundspil, hvor Kent Nielsens tropper godt nok kigger ind i tre hjemmekampe, men så sandelig også mod rækkens for nuværende tre stærkeste hold i FCN, FCK og FCM. På udebane venter intense kulisser i Aarhus og Brøndby, og det er ikke ret kontroversielt at melde op, at Silkeborg risikerer at gå gennem det resterende grundspil uden sejre.

Derfor er det et attraktivt odds, som er at finde på århusianerne, som går ind til de sidste fem grundspilsrunder to point efter Silkeborg og med en målscore, som blot er ét mål dårligere. GF’erne har tre hjemmekampe mod forholdsvis spiselig modstand i OB og Horsens foruden netop Silkeborg, mens udekampene i Aalborg og Randers også står på listen over absolut “winable” opgør.

Alt i alt er det voldsomt svært at se Silkeborg stå med flere point end AGF, og kan AGF tiltuske sig blot to point mere end SIF, bør målscoren også være god nok til, at de går forbi dem i grundspillet og måske sikrer vundet væddemål allerede efter 22 runder.

Ender begge hold i samme grundspil, bør AGF også stå stærkest med tilgangen af bla. Mikkel Duelund, mens Silkeborg har solgt Nicklas Helenius og må belave sig på, at super-sub’en Tonni Adamsen slår til fra første fløjt i 2023 som fast starter.

Gå efter AGF over SIF efter 32 runder.

Spil Leanders Lette til odds 2,20* (spilbar til 1,95)

Leanders Listige – fredag d. 17. februar kl. 19:00

Flest mål på hovedstød i GRUNDSPILLET: FC København til odds 2,90 ved bet25*
Superligaen, Grundspil

Hovedstødsmåls-stillingen i Superligaen:

6: FCK
5: RFC, VFF, BIF
4: FCN, AGF, AaB
3: LBK, SIF
2: ACH
1: OB
0: FCM

Københavnerne må forventes at spille med Andreas Cornelius som stor target man i front, og her bør gemme sig minimum et enkelt hovedstødsmål.

Viborg var hovedstødskongerne målt på antal forsøg dette efterår, men af holdets 48 hovedstød stod affyringsparate Jay Roy Grot for 25% af dem ene mand. Brøndby havde 10 hovedstød fra Vallys og Omoijuanfo tilsammen, og sidstnævnte er da også en markant trussel i luftrummet, men spørgsmålet er, hvor meget tid han skal bruge på at finde ind i Jesper Sørensens spilfilosofi og hvor mange bolde, han får serveret i luftrummet.

AGF har naturligvis en evig trussel i Patrick Mortensen, men AGF er to mål efter FCK i hovedstødsstillingen og bør få svært ved at true FCK, som har tre hjemmekampe i de fem runder i grundspillet og bør være mere klar favorit end oddsene antyder.

Spil Leanders Listige til odds 2,90* (spilbar til 2,50)

Leanders Langskud – fredag d. 17. februar kl. 19:00

Flest afslutninger på mål i GRUNDSPILLET: Brøndby til odds 8,00 ved bet25*
Superligaen, Grundspil

Afslutning på mål-stillingen i Superligaen:

FCK 95
Viborg 89
Brøndby 88
FCN 84
FCM 79

FCK giver sølle 1,25 på at vinde afslutnings-statistikken indenfor rammen i de sidste fem grundspilsrunder, men på trods af den klare favoritværdighed er det uendelig lidt spændende med tanke på, at Jacob Neestrups tropper ikke har været overvældende offensivt og kun er adskilt af syv afslutninger på kassen ned til Brøndby.

Det er naturligvis lidt af et spørgsmålstegn, hvad Jesper Sørensen kommer til at udrette fra start, og spørgsmålet er, hvor lang tid nyerhvervelser som Håkon Evjen og Rasmus Lauritsen skal bruge på at komme ind i en god gænge. Brøndbys program er dog fordelagtigt med kampe mod den absolutte bundprop fra Lyngby samt en åbningskamp mod Horsens, som tillader næstflest afslutninger mod sig pr. kamp af alle hold i Superligaen og formentlig kommer til at stå rigtig dybt søndag den 19. februar i åbneren på Brøndby Stadion.

Brøndby kommer frem til nærmest identisk antal afslutninger i straffesparksfeltet pr. kamp sammenlignet med FCK og Viborg (7,6 mod FCKs 8,4 og Viborgs 8,3), så her virker det ikke som om, der skal ske så opsigtsvækkende ting, før vi pludselig kan stå med et spændende ræs om flest afslutninger på mål helt frem til 22. og sidste grundspilsrunde.

Spil Leanders Langskud til odds 8,00* (spilbar til 6,00)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar