Benjamin Leander: Cruise control for AGF og FCK
Leanders Superliga-Luringer har AaB – Brøndby, FCK – Viborg og AGF – Vejle på menukortet til femte SL-runde.
Foto: Ritzau /Alamy Live News
Leanders Lette – søndag d. 11. august kl. 18:00
AaB – Brøndby: Begge hold scorer til odds 1,57 ved bet365*
Superligaen, 5. runde
AaB spiller friskt til, men defensivt er der ikke meget Fort Knox over Menno van Dams tropper, som i de første fire kampe har givet store chancer væk i alle fire kampe, og i tre af dem mindst to af slagsen.
Derfor lover det underholdende og offensivt, når Brøndby kommer på besøg søndag aften. I skrivende stund er Jesper Sørensens tropper i Polen for at møde Legia Warszawa, og uanset udfaldet af den kamp må man formode, at Brøndby kommer tilbage med tunge ben.
Heller ikke Brøndby har set solide ud bagtil, men med fem store chancer skabt og fem store chancer imod sig, er det kun AGF, som har været mere underholdende hvad angår antal store chancer i de første fire runder.
God mening i at gå efter begge hold på tavlen.
→ Spil Leanders Lette til odds 1,57* (spilbar til 1,50)
Leanders Listige – søndag d. 18. august kl. 14:00
FC København – Viborg: FCK vinder og under 3,5 mål til odds 2,40 ved bet365*
Superligaen, 5. runde
Viborg har lukket tre mål ind i hver af de første tre runder, så derfor må man alt andet lige forvente et midtjysk mandskab, som kommer til Parken for at holde 0-0 så længe som muligt.
FCK er naturligvis glasklare favoritter, men kommer fra en udebanetur til Tjekkiet, hvor man møder Banik Ostrava i Conference League-returopgøret, og mod andre hold fra den forventede, nedre halvdel af tabellen, har man vundet på solid cruise control mod både Sønderjyske (2-0) og Lyngby (2-0)
De sidste tre indbyrdes opgør i Parken de sidste 15 måneder er endt 2-0, 2-1 og 2-1 til FCK, og 2,40 på en gentagelse, altså 1-0, 2-0, 2-1 eller 3-0, er klart godkendt.
→ Spil Leanders Listige til odds 2,40* (spilbar til 2,15)
Leanders Langskud – mandag d. 19. august kl. 19:00
AGF – Vejle: AGF vinder og under 2,5 mål til odds 3,60 ved bet365*
Superligaen, 5. runde
AGF har givet store chancer væk i alle fire runder indtil videre, men et startprogram med FCM, FCK, Brøndby og Sønderjyske er også til den absolut hårde side.
I sidste sæson var AGF solide mod bund6-holdene, hvor det blev til 25 point i 12 kampe med en målscore på 15-6, hvoraf seks af de syv sejre mod Hvidovre, Randers, Lyngby, Viborg og Vejle var på 1-0 eller 2-0.
Vejlenserne har spillet til mere end det runde 0, der står på pointkontoen, men det er kun blevet til to store chancer skabt i de første fire runder, og sidste sæsons topscorer German Onugkha er endnu ikke kommet frem til nogle af dem, selvom han har scoret to af tre mål for Nørreskovens helte.
Fine 3,60 på, at GF vinder med 1-0 eller 2-0.
→ Spil Leanders Langskud til odds 3,60* (spilbar til 3,30)
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.
Læs også