18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Brøndby-nedturen fortsætter

Superligaens guldbarometer vendes nok engang op og ned efter to voldsomt spændende topkampe onsdag og torsdag. Benjamin Leander har tips klar til BIF-FCN og FCK-FCM


Foto: Ritzau/Alamy Live News

Leanders Lette – onsdag d. 15. maj kl. 18:00

Randers – Viborg: Randers flest hjørnespark til odds 1,80 ved bet365*
Superligaen, 30. runde

Direkte brag om syvendepladsen i nedrykningsspillet, som giver ret til en (latterlig) kamp om at få lov til at komme i Conference League-kvalifikationen efter sommerferien mod nummer tre i Superligaen. Det er fordel Viborg på trods af et skuffende 1-2 nederlag til Vejle i weekenden, som dog ikke blev skæbnesvangert, fordi Randers endnu mere skuffende kun fik 2-2 mod Hvidovre.

Et enkelt point på Cepheus Park vil sikre Viborg et forspring på to point inden de sidste to kampe mod Lyngby ude og OB hjemme, hvor Randers har OB ude og Vejle hjemme, og derfor vil det ikke overraske, hvis vi får et tilbagetrukket Viborg-hold at se.

Viborgenserne gav otte hjørnespark væk i det omvendte opgør for to uger siden, hvor Randers vandt hjørnesparkene 8-7, ligesom man i grundspillet tabte hjørnesparkene med 3-11 (!) på hjemmebane til “Hestene” og godt nok vandt 6-4 på udebane efter en Wessel Dammers scoring i 1. halvleg i 1-0 sejren til Randers i sæsonens første indbyrdes opgør.

Med mindre Randers får en hurtig føring, bør der være lagt i kakkelovnen til dominans mod VFF-målet med en god portion hjørnespark til følge.

Spil Leanders Lette til odds 1,80* (spilbar til 1,67)

Leanders Listige – torsdag d. 16. maj kl. 20:00

FC København – FC Midtjylland: 1. halvleg ender uafgjort til odds 2,37 ved bet365*
Superligaen, 30. runde

Sjette indbyrdes møde mellem Thomas Thomasberg og Jacob Neestrup som cheftrænere. De foregående fem kampe har været med dybt forskellige kampbilleder – senest med to meget åbne kampe i Herning, som endte hhv. 2-2 og 2-1 til FCM.

I Parken har det stået 0-0 ved pausen i de to seneste møder, et i Superligaen og et i pokalen i denne sæson, og en afventende affære kunne også godt være kampbilledet torsdag aften. Kommer der en vinder af opgøret mellem FCN og Brøndby, er begge klubber faldet en placering, og hvis FCN kun vinder med et enkelt mål, kan FCK kravle tilbage på førstepladsen med uafgjort som en del af en top3-strid, hvor ALLE hold har 59 point med FCM som værende et virtuelt point bagud grundet markant dårligere målscore.

Nederlag torsdag aften vil altså være dybt fatalt for begge hold, men selvom holdene kommer ud til kampen uden nerver, kan der altså fortsat være fin mulighed for, at det står kryds ved pausen for tredje gang i Parken denne sæson i et indbyrdes opgør mellem de to hold.

Spil Leanders Listige til odds 2,37* (spilbar til 2,20)

Leanders Langskud – onsdag d. 15. maj kl. 20:00

Brøndby – FC Nordsjælland: FCN vinder og over 2,5 mål til odds 3,60 ved bet365*
Superligaen, 30. runde

Kuriøst nok er FCN favoritter for tredje indbyrdes kamp i træk på Brøndby Stadion. Man har tabt de to foregående kampe med 1-5 og 1-2, men man sidder alligevel med indtrykket af, at FCN næppe får bedre muligheder end onsdag aften for at besejre Brøndby på naturgræs for første gang siden juli 2022.

Brøndby kommer slukørede ind til kampen med 1-3 nederlag til FCK i derbyet søndag eftermiddag, som udover det kostede karantæne til assistenttræner Martin Retov, karantæne til midtstopper Kevin Tshiembe og tilsyneladende alvorlige skader til forsvarsspillerne Sean Klaiber og Jordi Vanlerberghe. Selvom indskiftede Sebastian Sebulonsen leverede et pænt indhop, er det stadig en voldsomt svækket BIF-defensiv, som skal op mod mesterskabsspillets med afstand mest formstærke hold.

FCN kommer ind til opgøret med 19 point ud af 21 mulige i mesterskabsspillet og en målscore på voldsomme 21-8. Offensivt begynder man for alvor at rulle sig ud med Andreas Schjelderup i overdådigt spilhumør, men defensivt har man pæne udfordringer med blot et enkelt Clean Sheet i 13 kampe i alle turneringer efter nytår.

Seks indbyrdes opgør mellem cheftrænerne Jesper Sørensen og Johannes Hoff Thorup er endt med begge hold på tavlen i alle seks tilfælde, så hvis man endelig vil spille FCN-sejr i kampen, virker det som en rigtig god ide også at regne med mindst tre scoringer i kampen – altså sejrscifre til gæsterne på 2-1, 3-0, 3-1 eller bedre.

Spil Leanders Langskud til odds 3,60* (spilbar til 3,25)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar