18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Alle vinder med et kryds i Konya

Leanders Luringer havde fuld-smask på de europæiske motivationsspil sidste weekend. Gentagelse i vente lørdag og søndag?


Foto: Orange Pics BV/Alamy Live News

Leanders Lette – søndag d. 26. maj kl. 14:00

HB Køge – Næstved: Under 3,5 mål til odds 1,44 ved bet365*
Danmark, 1. division

Skæbnekamp i 1. division, hvor Næstved er seks point efter netop HB Køge med to spillerunder igen. En sejr over Køge vil dog maksimere spændingen inden sidste runde, hvor sydsjællænderne har en hjemmekamp mod forlængst nedrykkede Helsingør, hvorimod Køge skal en tricky tur til Horsens og møde Den Gule Fare, som blot har to nederlag i ni kampe i nedrykningsspillet.

Det bør i sagens natur give en nervøs kamp, hvor Køge lever aldeles glimrende med 0-0 og en billet til næste sæsons 1. division. Næstved ved omvendt, at 1-0 er nok for dem – især fordi holdet ikke skal tænke på målscore, hvor de grønne er fire mål bedre end deres blå/sorte modpart.

Næstved har kun scoret to mål i de sidste seks kampe, det ene tilmed et ligegyldigt reduceringsmål et kvarter før tid i det seneste 1-3 nederlag til Hillerød, mens HB Køge har været pænt utilregnelige med to gange 1-1 mod Hillerød og 0-0 mod Helsingør, men også har spillet to kamikazekampe mod B93 med 1-7 og 5-3 som resultat.

Søndag eftermiddag bør der dog gå nerver i den, så spil under 3,5 mål til pæn betaling.

Spil Leanders Lette til odds 1,44* (spilbar til 1,38)

Leanders Listige – lørdag d. 25. maj kl. 21:00

Real Madrid – Betis: Betis +1,75 (AH) til odds 1,99 ved bet365*
Spanien, La Liga

Asian Handicap-varianten 1,75 (1,50 / 2,0) giver gevinst ved enten point til Betis eller knebent et-måls-nederlag. Real-sejr på to mål udløser halvdelen af indsatsen tilbage, og først ved 3-målssejr til Kongeklubben er spillet her tabt.

Voldsom pris på Betis på Bernabeu i generalprøven til Champions League for Carlo Ancelottis tropper. Af samme årsag bør italieneren spille en lang række periferispillere mod Betis, som har været en torn i øjet på Real siden Manuel Pellegrini kom til i sommeren 2021.

Betis har tre uafgjorte og to smalle et-måls-nederlag til Real Madrid i den periode, og de andalusiske gæster bør møde op med god moral og tro på tingene efter at have sikret europæisk deltagelse efter sommerferien qua holdets placering som nummer syv.

Med Artem Dovbyk og Alexander Sørloth i voldsom målform er det nu heller ikke længere realistisk for Jude Bellingham at vinde topscorertitlen i La Liga, og med tanke på, at Reals sidste hjemmekamp i sæsonen de sidste to år under Carlo Ancelotti er endt 0-0 mod netop Betis i 2022 og 1-1 mod Athletic Club i 2023, er det stærkt at få dobbelt op på, at Betis giver Real kamp til stregen lørdag aften.

Spil Leanders Listige til odds 1,99* (spilbar til 1,75)

Leanders Langskud – søndag d. 26. maj kl. 18:00

Konyaspor – Galatasaray: Uafgjort og under 2,5 mål til odds 3,40 ved bet365*
Tyrkiet, Super Lig

Prisen på uafgjort er raslet ned siden åbnings-oddsene, og det har sin simple årsag:

Galatasaray bliver mestre med uafgjort

Konyaspor redder en ny sæson i Super Lig med uafgjort.

Med 0-1 mod Fenerbahce i den forgangne weekend åbnede mesterskabskampen sig i Tyrkiet igen, og Galatasaray har ingenlunde råd til at spille fandango i Konyaspor, for rivalerne fra Fenerbahce har en legende let hjemmekamp mod prügelknaben Istanbulspor, hvor Fenerbahce er 1,03 favoritter til at vinde.

Konyaspor er endnu ikke sikker på at redde sig, men har noget nemmere vilkår end Galatasaray. For at Konyaspor skal under stregen kræver det Hatayspor-sejr over Rizespor (odds 1,50) Gaziantep point mod Pendikspor (odds 1,40) og Ankaragücü-sejr i Trabzon (odds 2,30), men alt i alt er det altså tre favoritudfald, som risikerer at sende Konyaspor under stregen, så heller ikke her er der råd til at gå ud og spille med håndbremsen fuldstændig sluppet.

Naturligvis er Galatasaray så meget et bedre hold, at de under normale omstændigheder ville være kæmpe favoritter, og mon ikke Mauro Icardi også gerne vil være helt sikker på at blive topscorer med sine 23 mål mod Fenerbahces Edin Dzekos 20. Derfor er det ikke givet, at de to hold bare triller en kønsløs 0-0’er hjem, men langt over tre gange indsatsen på enten 0-0 eller 1-1 bør være et aldeles fremragende spil.

Spil Leanders Langskud til odds 3,40* (spilbar til 2,75)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar