18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Benjamin Leander: Årets første Luringer er klar!

De første tre spiltips fra Leanders Luringer-departementet i 2024 er klar!

Foto: IMAGO / Sportimage

Leanders Lette – onsdag d. 3. januar kl. 18:00

Othellos – AEK Larnaca: AEK Larnaca til odds 1,50 ved bet365*
Cypern, 1. division

Othellos er tilbage i den bedste cypriotiske række for første gang i otte år, men som forventet er comebacket blevet et hårdt et af slagsen. 11 af holdets 12 point er hentet mod de fem øvrige bundhold i rækken, som alle har under 1,0 point pr. kamp i snit, mens eneste point mod top7 i rækken, der alle har 1,5 point pr. kamp i snit eller mere, kom tilbage i allerførste runde mod Apollon Limassol.

Det ligner endnu en hård opgave mod AEK Larnaca, som er kommet godt fra land under den nye, israelske træner Ran Ben Shimon, som overtog tøjlerne i klubben efter et 0-3 nederlag til APOEL i november. Siden har Larnaca hentet 13 af 15 mlige point med en 0-0’er ude mod topholdet Anorthosis som eneste pointtab og en målscore på 10-2. To gange har man vendt 0-1 ved pausen til sejr, så moralen er i top hos holdet, som stort set er intakt med samme mandskab, der altså nåede Conference League-1/8-finalerne så sent som for 10 måneder siden.

Selvom Othellos kun ved to lejligheder har tabt med mere end et mål i sæsonen, bør holdet på kvalitet og manglende kontinuitet være Larnaca klart underlegne, så udesejren ligner et af onsdagens mere logiske udfald.

Spil Leanders Lette til odds 1,50* (spilbar til 1,40)

Leanders Listige – tirsdag d. 2. januar kl. 16:00

Arbroath – Dundee United: Dundee United vinder og holder nullet til odds 2,10 ved bet365*
Skotland, Championship

Læsere af denne spalte, som også følger med på Twitter, bemærkede evt. min begejstring over Arbroaths usandsynlige målscorer mod Raith Rovers på årets næstsidste dag.

Gæsterne kunne blot mønstre tre markspillere på bænken udover reservekeeper Ally Adams, og da man allerede efter 45 minutter havde skiftet tre skadede spillere ud, var gode råd dyre.

Adams blev sat ind på toppen som angriber, og hamrede en kandidat til sæsonens scoring i kassen fra 30 meter, da han reducerede til 1-2, og siden fulgte et straffespark, der gav Arbroath et højest overraskende point med fra førerholdet.

Nu skal man dog op mod rækkens på papiret bedste hold fra Dundee United, som både har rækkens største budget og rækkens med afstand bedste defensiv i den skotske Championship.

Målmand Jack Walton har blot lukket syv mål ind på 17 optrædener, og de to første møder med Arbroath i denne sæson er vundet med voldsomme 4-0 ude og 6-0 hjemme.

Arbroath er altså decimeret yderligere til kampen her med de nye skader fra kampen mod Raith, og Dundee kommer endda med en ekstra hviledag efter nemme 3-0 mod tredjeplacerede Partick Thistle.

Ni af 11 Dundee-sejre har været med rent bur, mens fem af 10 Arbroath-nederlag har været det samme. Dermed rigtig flot værdi i at gå efter dobbelt op på Dundee-sejr med clean sheet i stedet for de 1,30, som er at hente på den rene sejr.

Spil Leanders Listige til odds 2,10* (spilbar til 1,90)

Leanders Langskud – tirsdag d. 2. januar kl. 20:30

West Ham – Brighton: Over 3,5 mål til odds 2,50 ved bet365*
England, Premier League

“Captain Obvious” spil mellem to af de mest underholdende mandskaber i Premier League.

Brighton har vanvittige 18 ud af 19 kampe med “begge hold scorer” udfaldet i Premier League i denne sæson med rækkens højeste målsnit på 3,75. West Ham følger ikke langt efter med 3,3 scoringer pr. kamp, og selvom man er i flot form og uden mål mod sig i de seneste tre kampe, har David Moyes aldrig haft det let mod Brighton-fodbolden.

Sejren på 3-1 ude mod “Seagulls” i det omvendte opgør var Moyes’ første i ni indbyrdes PL-opgør med en målscore på 20-12 i Brightons favør, og føromtalte 3-1 sejr til West Ham var også en sand chancekavalkade med 38 afslutninger, 17 af dem indenfor rammen, 21 hjørnespark og en sammenlagt xG på 3,80.

Begge hold har tur i den for tiden – Brighton med en mægtig 4-2 sejr over Tottenham, hvor holdet førte 4-0 efter 75 minutter, ligesom West Ham slog Arsenal på Emirates for første gang siden åbningsrunden i 2015.

West Ham er syv point fra Top4 med en kamp i hånden, mens Brighton følger yderligere tre point efter, så det er svært at se andet end endnu en medrivende kamp og mulighed for mindst fire mål for fjerde gang ud af fem mulige de sidste 18 måneder.

Spil Leanders Langskud til odds 2,50* (spilbar til 2,40)

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Du kan se regnskabet for Leanders Luringer HER.

Denne artikel er sponsoreret af bet365.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar