18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Mike Larsen: Odds og optakt til slutspillet i Metal Ligaen 2021

Metal Ligaen slutspilSlutspillet i Metal Ligaen står for døren, og vores skarpe ishockey-ekspert Mike Larsen er klar med en prognose af, hvordan det hele kommer til at forløbe, fra kvartfinalerne til finalen. I artiklen finder du således Mike Larsens bud på en samlet vinder af Metal Ligaen.

Slutspillet i Metal Ligaen 2021

Så er grundspillet slut i Metal Ligaen, og jeg vil kigge på de forskellige serier i kvartfinalen, og hvordan jeg ser dem fremad i slutspillet.

Jeg vil også komme med mine bud på, hvad de forskellige serier ender med, og hvordan jeg tror, at de kommer til at gå. Det lader desværre ikke til, at bookmakerne kommer med nogle odds på de forskellige matchups med hvem der går videre, over/under antal kampe og lignende.

Odds på slutspillet i Metal Ligaen

Herunder finder du vinderodds på Metal Ligaen.

Hvem vinder Metal Ligaen?

Hold Odds
Aalborg Pirates 3,50
Rungsted Seier Capital 3,50
Esbjerg Energy 4,00
SønderjyskE 7,00
Herning Blue Fox 9,00
Frederikshawn White Hawks 14,00
Herlev Eagles 51,00
Rødovre Mighty Bulls 101,00

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Slutstillingen i grundspillet

1. Rungsted Seier Capital

2. Aalborg Pirates

3. Esbjerg Energy

4. SønderjyskE

5. Herning Blue Fox

6. Frederikshavn White Hawks

7. Herlev Eagles

8. Rødovre Mighty Bulls

9. Odense Bulldogs

I denne sæson er det blevet til det gamle system, hvor bedst seedet møder dårligst seedet, og sådan vil det også være i semifinalerne.

Det betyder, at kvartfinalerne kommer til at hedde:

Kvartfinalerne i Metal Ligaen

Rungsted Seier Capital (1) – Rødovre Mighty Bulls (8)

Aalborg Pirates (2) – Herlev Eagles (7)

Esbjerg Energy (3) – Frederikshavn White Hawks (6)

SønderjyskE (4) – Herning Blue Fox (5)

Rungsted Seier Capital – Rødovre Mighty Bulls

Rungsted er klare favoritter til at tage sejren i serien, og det bør de også gøre med 4-0 eller 4-1. Rungsted har det bedste hold, og selvom de har været en smule hakkende i nogle af kampene på det seneste, så kommer de alligevel rimelig stærkt ind i slutspillet.

At være kommet stærkt ind i slutspillet kan man næppe sige om Rødovre, for de kommer med nederlag i 13 af de seneste 15 kampe, hvor det kun er blevet til sejre på hjemmebane over Esbjerg og en nærmest mirakuløs sejr i Herning, der var den, der reelt set sikrede slutspillet for Vestegnens drenge.

Rungsted har det bedste hold på alle pladser på holdene – ligefra i målet, hvor Rungsted har to stærke kort til den offensive bredde, hvor de kan stille med fire stærke kæder, der alle arbejder godt for hinanden og kan bidrage til målscoringen. Så hvis én kæde ikke fungerer på en given aften, så har man andre kæder, der kan tage over.

I løbet af sæsonen er det blevet til seks kampe og seks sejre til Rungsted og har taget 17 af 18 mulige point. Rungsted har vundet med samlet 29-11, hvor bl.a. en sejr på 8-2 mellem jul og nytår samt 1-6 imod slutningen af januar stikker ud. Med til de to kampe hører det, at Rødovre på det tidspunkt var hårdt ramt af corona, og holdet var ikke i god form på de tidspunkt.

Jeg forventer, at det bliver en klar seriesejr til Rungsted 4-0. Rødovre bør ikke kunne gøre det store ved Rungsted i en serie over syv kampe, og jeg tror ikke, at Rødovre tager en sejr.

Mike Larsens bud: 4-0 til Rungsted Seier Capital

Aalborg Pirates – Herlev Eagles

Ligesom Rungsted er favoritter mod Rødovre i deres serie, så må man sige, at Aalborg er det ligeså. Derfor var 2. pladsen i grundspillet vigtig, da man kunne undvære flere af de andre hold, der har en stærk trup.

Aalborg har vundet deres sidste seks kampe ind i slutspillet, hvor der både er kommet gang i målscoringen, men også det defensive arbejde er blevet lavet godt. Derudover har Aalborg fået stort set alle spillere tilbage på holdet efter skadesperioder, så Aalborg kan køre på med fire kæder hele kampen.

Herlev har længe været sikre på at ende på 7. pladsen, og det virker til, at det har taget gassen helt af ballonen for Herlev. Herlev har tabt syv af de seneste otte kampe, og man har kun præsteret at besejre Esbjerg Energy på hjemmebane, hvor Esbjerg virkede noget modløse. Blandt nederlagene har der været 9-1 i Aalborg, 6-1 i Frederikshavn, 8-1 i Rungsted samt 7-1 hjemme mod Rungsted, så man har ikke haft fokus på defensiven.

Aalborg har det bedste hold på alle pladser mod Herlev, hvor det er ligefra i målet og ned over bredden på holdet. Jeg synes, at der er ganske få spillere, der kunne gå ind fra Herlev holdet og forstærke Aalborg, hvilket vidner om den store bredde, der er på holdet.

I løbet af sæsonen har man spillet seks kampe mod hinanden, og der har Aalborg vundet de fem af dem i ordinær tid samt tabt en enkelt i ordinær tid på udebane i Herlev. Aalborg har en samlet målscore på 23-7 over de seks kampe. Et par kampe i Aalborg, hvor Aalborg har vundet 5-0 og 9-1 stikker ud, og hvis Herlev skal have en chance i disse kampe, så skal de holde Aalborg fra målet, og være meget effektive, når de selv får muligheden. Af de seks kampe er det hele tre af dem, der er afgjort indenfor et mål i ordinær tid, mens én kamp blev afgjort med to mål, hvor det sidste blev sat i tomt mål i sidste minut.

Jeg forventer en sejr til Aalborg, men jeg tror, at Herlev kan drille lidt, og trække serien ud i fem kampe. Det kræver nok, at Herlev får Emil Jidskog i målet tilbage, da Herlev i de seneste kampe har haft deres reservemålmand inde, og han har ikke kunnet holde pucken ude af nettet.

Mike Larsens bud: 4-1 til Aalborg Pirates

Esbjerg Energy – Frederikshavn White Hawks

Uden at tage noget fra Rødovre og Herlev, så må man sige, at de sidste to kvartfinaler vil blive nogle drabelige kampe, hvor det er dagsformen, der kommer til at afgøre serien. Hvis den skulle ende med 4-0 i kampe, så vil det være meget overraskende for mig.

Esbjerg strøg til tops i Metal Ligaen sammen med Rungsted og Aalborg, og de øverste tre pladser skulle afgøres mellem disse tre hold. Det var Esbjerg, der trak ”nitten” og blev nummer 3 og fik en klar stærkere modstand end Rungsted og Aalborg.

Esbjerg har været noget svingende på vej ind i slutspillet, hvor det kun er blevet til to sejre i seks kampe, hvor begge sejre er kommet på hjemmebane over Odense, der ikke havde noget at spille for samt på hjemmebane over formsvagt Herning Blue Fox hold.
Frederikshavn kommer stærkt ind i slutspillet, hvor de kun har tre nederlag i de sidste 10 kampe, hvor to af nederlagene kom efter straffeslag, der ikke er en del af slutspillet, hvor man spiller til, at det første mål bliver scoret.

Esbjerg har bredden på holdet til at gå langt, men jeg synes ikke, at de har været så gode på det seneste. Esbjerg kan stille med fire stærke kæder, hvor alle mand arbejder godt, men man har været uden et par defensive spillere til de sidste kampe. Cam Knight og Jeppe Vinther mangler i defensiven, mens man får Charles Corcoran tilbage offensivt efter endt karantæne.

Frederikshavn har et godt hold, der er blevet forstærket i løbet af sæsonen, og det lader til, at man har fundet det rigtige miks på det seneste. Desværre for Frederikshavn mangler de Alexander Bumagin, for han er en spiller, der har X-faktor, og kan afgøre kampene på egen hånd. En solid stamme og en god bredde, hvor man arbejder hårdt i alle kæderne.

De indbyrdes kampe er endt med tre sejre til hvert hold, og det har ikke kun været på hjemmebane, at der har været afgørende. Målscoren for de seks kampe er 21-21, så man må sige, at det har været en meget jævnbyrdig serie i løbet af grundspillet.

Jeg forventer også en serie, der bliver meget tæt, og jeg tror, at Frederikshavn laver overraskelse og slår Esbjerg Energy ud af slutspillet. Jeg ved, at jeg foreslog Esbjerg inden sæsonstart som mulig mesterskabskandidat, men meget er sket i løbet af sæsonen.

Af de fire serier, så er det denne serie, som jeg forventer, at der kommer ud i syv kampe, og i en kamp syv, der bliver spillet i Esbjerg, tror jeg godt, at Frederikshavn kan drille Esbjerg. Det er lidt med, at det er Jason Jaspers’ første slutspilsserie som headcoach, og i den anden boks står en rutineret Jari Pasanen, hvilket kan blive udslagsgivende.

Mike Larsens bud: 4-3 til Frederikshavn White Hawks

SønderjyskE – Herning Blue Fox

De forsvarende Final4 mestre, SønderjyskE, sejrede over Rungsted i tirsdagens kamp, og dermed vandt de 4. pladsen og skulle møde Herning, der besejrede Frederikshavn.

SønderjyskE har haft en god sæson, hvor man dog har været ramt af en del skader, og havde en periode, hvor man tabte otte kampe i træk. Der var man også ramt af corona til nogle spillere, men ikke nok til, at man aflyste kampe grundet det, men det ramte bredden på holdet.

Corona kan Herning også tale med om, for de blev ramt op til jul og mellem jul og nytår, hvor man fik aflyst nogle kampe, men de har også spillet kampe, hvor man var uden en række profiler og stillede meget svagt op.

Begge hold ser stærke ud, og med en god bredde på holdene, hvilket tyder på, at det kan blive nogle spændende kampe. Det kan sagtens være dagsformen, der bliver afgørende for serien, men jeg synes, at SønderjyskE ser bedre ud i øjeblikket, og de kan sagtens komme til at tage en sikker sejr i serien.

SønderjyskE kommer ind i slutspillet med seks sejre i syv kampe, hvilket var grunden til, at man tog denne vigtige 4. plads i grundspillet, og man har spillet mod kvalificeret modstand, hvor det er blevet til sejre mod Rungsted et par gange og Frederikshavn et par gange. Det ene nederlag, som man har fået er kommet på udebane mod Rungsted.

Herning kommer ind i slutspillet med bare fire sejre i de sidste 10 kampe, og selvom man har vundet mod hold som SønderjyskE og Frederikshavn, så har man også tabt til Herlev og Rødovre på hjemmebane.

Holdene er ganske jævnbyrdige i min optik, men jeg forventer dog, at SønderjyskE tager en rimelig sikker sejr på 4-1 i kampe. Jeg synes, at SønderjyskE har været bedst på vej ind i slutspillet, og med Mario Simioni på trænerbænken, så har SønderjyskE en ekstra fordel der til at tage sejren.

Mike Larsens bud: 4-1 til SønderjyskE

Kvartfinalerne opsummeret

Det var kvartfinalerne, og det giver i min optik videre avancement til Rungsted Seier Capital, Aalborg Pirates, SønderjyskE og Frederikshavn White Hawks.

Rungsted Seier Capital (1) 4
Rødovre Mighty Bulls (8) 0

Esbjerg Energy (3) 3
Frederikshavn White Hawks (6) 4

SønderjyskE (4) 4
Herning Blue Fox (5) 1

Aalborg Pirates (2) 4
Herlev Eagles (7) 0

Når kvartfinalerne er færdige, så vil der naturligvis komme en optakt på de rigtige serier, men dette er mine umiddelbare tips på serierne.

Hvem vinder semifinalerne?

Herunder kigger jeg nærmere på de potentielle semifinaler.

Rungsted Seier Capital – Frederikshavn White Hawks

Dette er mit bud på en semifinale, hvor det igen er det højst seeded, der møder lavest seeded, og det vil derfor give denne semifinale.

Rungsted har været dominerende i kampene mod Frederikshavn i grundspillet, hvor det er blevet til sejre til Rungsted i fem af seks kampe, hvor Rungsted har vundet med bl.a. 1-7 og 3-9 i Frederikshavn men også vundet 6-1 på hjemmebane.

I sådan en semifinale vil jeg se Rungsted som umiddelbar favorit til den samlede sejr, hvor Rungsted kommer friske ind i serien, mens Frederikshavn har været ude i en opslidende serie mod Esbjerg.

Mike Larsens bud: 4-2 til Rungsted Seier Capital

Aalborg Pirates – SønderjyskE

Begge hold er kommet rimelig nemt til semifinalen efter overkommelige kvartfinaler. Det kan blive en drabelig serie, hvor jeg godt kan se, at den kommer til at gå langt. Begge hold er stærke, og det vil være dagsformen, der vil komme til at afgøre, hvem der går videre til finalen.

I grundspillet har Aalborg vundet fem af seks kampe, men de fleste har været tætte kampe, hvor det har været de små marginaler, der har været afgørende i de kampe.

Jeg kan sagtens se, at serien går i syv kampe, hvor jeg tror, at SønderjyskE kan være holdet, der sender Aalborg ud i mørket.

Mike Larsens bud: 4-3 til SønderjyskE

Semifinalerne opsummeret

Rungsted Seier Capital (1) 4
Frederikshavn White Hawks (6) 2

Aalborg Pirates (2) 3
SønderjyskE (4) 4

Hvem vinder finalen?

Den potentielle finale står så mellem Rungsted Seier Capital og SønderjyskE.

Rungsted Seier Capital – SønderjyskE

Holdene spillede i semifinalen i Final4, hvor SønderjyskE kom som klare underdogs, da de ikke havde spillet godt op til turneringen. De endte med at blive klare og fortjente vindere af pokalturneringen.

Skulle det blive en lignende finale om mesterskabet, så kunne jeg godt se, at SønderjyskE vil gøre det igen. De spillede også en finaleserie i 2019, da Rungsted vandt mesterskabet, hvor Rungsted var overlegne og sejrede med 4-0 i kampe. I år synes jeg, at SønderjyskE har vist, at de har holdet, der kan gøre ondt på de fleste hold. Flere af kampene vil være dagsformen, der bliver afgørende, men jeg synes, at SønderjyskE står meget godt til Rungsteds offensive spillestil, hvor SønderjyskE sagtens kan lukke ned for Rungsteds offensiv.

Rungsted har vundet fire af syv kampe (inkl. pokalkampen) mod SønderjyskE, men det er SønderjyskE, der har vundet tre af de seneste fire kampe (inkl. pokalkampen), så det virker til, at SønderjyskE har luret Rungsted.

Mike Larsens bud: 4-2 til SønderjyskE

Det bliver nogle tætte kvartfinaler, semifinaler og finaler, og det kan gå til de fleste top6 hold, men jeg synes, at SønderjyskE er et godt bud, hvis de ikke bliver ramt af corona eller skader til profiler.

Skriv første kommentar

Skriv et svar