18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Mike Larsen: Odds og optakt til finalen i Metal Ligaen 2021

Semifinalerne i slutspiller af Metal Ligaen er nu overstået, og vi er klar til en finale med en først til 4 serie. Vores ishockey ekspert Mike Larsen vil tage os igennem finalen, hvor han gennemgår hvordan semifinalerne gik og hvad vi kan forvente af finalen. Du får også et endeligt bud på vinderen af serien.

Finalen i Metal Ligaen

Så er semifinalerne slut i Metal Ligaen, og jeg vil kigge på finalen, og jeg vil vurdere dem i forhold til, hvad jeg havde regnet med i semifinalerne fra de to hold.

Jeg vil også komme med mit bud på, hvordan jeg tror, at finalen kommer til at gå. Det lader ikke til, at bookmakerne kommer med nogle odds på de forskellige matchups med hvem vinder guldet, over/under antal kampe og lignende.

Kvartfinalerne og semifinalerne i Metal Ligaen 2021

Rungsted Seier Capital (1) – Rødovre Mighty Bulls (8) (4-0 i kampe)
Aalborg Pirates (2) – Herlev Eagles (7) (4-0 i kampe)
Esbjerg Energy (3) – Frederikshavn White Hawks (6) (4-3 i kampe)
SønderjyskE (4) – Herning Blue Fox (5) (4-0 i kampe)

___________________________________________________________________

Rungsted Seier Capital (1) – SønderjyskE (4) (4-1 i kampe)
Aalborg Pirates (2) – Esbjerg Energy (3) (4-2 i kampe)

Sådan gik semifinalenerne i Metal Ligaen 2021

Rungsted Seier Capital (1) – SønderjyskE (4) (4-1 i kampe)

Jeg må sige, at jeg havde regnet med, at SønderjyskE kunne yde en større udfordring for Rungsted, end de reelt set gjorde. Rungsted virkede til at være overlegne i stort set det hele, og især i målet viste Rungsted, at de havde en fordel i Nihlstorp, der spillede en god serie, hvor han holdt SønderjyskE væk.

Rungsted var stærkest i serien, og det var fortjent, at de sejrede i serien. Jeg havde forventet, at skaden til Marcus Olssons skade ville få en større betydning, end den gjorde. Kun i kamp 1, hvor Gustav Green også var ude på centerpladsen, endte det med en sejr til SønderjyskE.

Begge hold var kommet til semifinalen med 11 dages hvile efter en kvartfinaleserie, hvor begge hold sejrede med 4-0 i kampe i deres serie. Rungsted viste sig at være meget stærke i spillet 5 mod 5, mens SønderjyskE lukkede meget godt ned for Rungsted i undertal.

Aalborg Pirates (2) – Esbjerg Energy (3) (4-2 i kampe)

Som ventet blev det en tæt serie, men det virkede til, at Esbjerg var handicappet af, at man havde haft en lang serie mod Frederikshavn i kvartfinalen, mens også, at man var uden Cam Knight i defensiven samt Charles Corcaran, der udgik i kamp 1 samt til dels Jordan Smotherman, der fik karantæner efter kamp 3.

Det gjorde, at Esbjerg manglede noget bredde på holdet, hvor Aalborg kunne arbejde på med alle fire hele tiden, så sled Esbjerg mere på profilerne, og det udnyttede Aalborg til at komme tilbage i kampene, og spille gode 3. perioder, hvor man flere gange vendte kampen.

Set over hele serien, så var det fortjent, at det var Aalborg, der sejrede i serien. Serien blev også et meget godt bevis på, at selvom man har vundet alle kampe i grundspillet, så det er slutspillet noget helt andet.

Finalen i 2021 er derfor

Rungsted Seier Capital (1) – Aalborg Pirates (2)

En finale mellem de to bedst placeret i grundspillet, er vel det, som man kunne ønske sig. Det må betegnes som de to bedste hold set over sæsonen, men havde SønderjyskE eller Esbjerg stået i finalen i stedet for, så havde man heller ikke kunnet klage over det. Med disse to hold, så skal der nok blive smæk for skillingen, selvom det ikke er to hold, der normalt spiller meget fysisk ishockey, men mere har fokus på detaljerne og teknikken.

I målet er det Christopher Nihlstorp mod George Sørensen, og det bliver de to hele serien. Der er ikke den store chance for, at vi får David Grubak eller Jesper Wulff at se medmindre, at der kommer skader eller det ene hold kommer langt bagud.

Rungsted har været gode til at lukke ned for modstanderne, hvilket har givet Nihlstorp gode betingelser, mens Aalborgs defensiv har givet George Sørensen masser at lave i de to første serier, men hvor man har været overlegne i offensiven. Umiddelbart en tæt duel mellem dem.

Defensivt er begge hold godt, dog synes jeg, at Aalborg har en lille fordel med en lidt større bredde i tilfælde, at man skulle blive ramt af en skade. Begge defensive hold er sat meget op på samme måde, hvor det er tre offensivt stærke backs samt tre defensive backs, hvor Aalborg har en ekstra at gøre godt med.

Offensivt kører Aalborg på med fire stærke kæder, hvor der kan komme mål fra de tre topkæder, mens 4. kæden med de unge spillere arbejder hele kampen igennem, når de kommer ind. Aalborg mangler Tobias Ladehoff, der er en stærk spiller i 4. kæden, men man har Daniel Madsen, der kom til fra SønderjyskE til at dække af her, og han spillede senest en stærk kamp i Esbjerg.

Rungsted er også stærke i offensiven, hvor de har flere spillere, der kan gå ind og være en afgørende faktor. Rungsted kan være en del svækket her, hvis Marcus Olsson ikke bliver klar, hvilket de første bulletiner lød til, at han ikke blev. Derudover har Rungsted været uden en af de største pointslugere, Rasmus Thykjær Andersson, i de sidste to kampe mod SønderjyskE, og han er ikke klar til finalen, så bliver det en meget klar svækkelse af Rungsteds offensiv.

I løbet af sæsonen har Aalborg og Rungsted spillet mod hinanden seks gange, og det er Aalborg, der har overhånden her med en samlet målscore på 28-15, og det er endda med en kamp, hvor Aalborg ikke scorede, så Aalborgs offensiv elsker at spille mod Rungsted.

Men har man lært en ting fra semifinalerne, så må det bestemt være, at grundspillet ikke betyder noget som helst, når slutspillet falder på. Aalborg havde nemlig tabt alle seks kampe i grundspillet til Esbjerg, men endte med at vinde fire af seks kampe i slutspillet.

Mike Larsen tipper: 4-2 til Aalborg

Indrømmet, så er jeg Aalborg fan, men jeg vil mene, at vi vil have en bedre mulighed mod Rungsted end vi ville have haft mod SønderjyskE. Dog er det en serie, der sagtens kan ende med 4-2 til Rungsted eller komme ud i syv kampe, for det er to hold, der står godt til hinanden. Begge hold producerer godt offensivt, og det bliver det hold, der får bedst styr på defensiven i de forskellige kampe, der kommer til at vinde serien.

Finalerne starter på fredag 16. april, og så spilles der søndag, tirsdag, fredag osv. indtil, at der er et af holdene, der har vundet fire kampe. En evt. 7. finalekamp spilles St. Bededag kl. 15.00 i Rungsted.

Mike Larsen tipper: Aalborg vinder serien 4-2 i kampe*

Slutstillingen i grundspillet

  1. Rungsted Seier Capital
  2. Aalborg Pirates
  3. Esbjerg Energy
  4. SønderjyskE
  5. Herning Blue Fox
  6. Frederikshavn White Hawks
  7. Herlev Eagles
  8. Rødovre Mighty Bulls
  9. Odense Bulldogs

I denne sæson er det blevet til det gamle system, hvor bedst seedet møder dårligst seedet, og sådan vil det også være i semifinalerne.

Skriv første kommentar

Skriv et svar