Danmark møder ishockey-gigant i kamp 2 ved VM
Kan Danmark levere en ny sensationel sejr over Canada? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Canada ved VM i ishockey 2024. Der er kampstart søndag d. 12. maj 2024 kl. 16:20. Se kampen på Viaplay eller TV3+.
Odds på Danmark – Canada
Danmark – Canada preview
Efter Danmarks kampe mod Østrig, der endte med en sikker sejr på 5-1, hvor Danmark blev testet godt, men var i flere omgange dominerende, så der kunne ikke sættes en finger på resultatet. Nu står den på de forsvarende verdensmestre, Canada, der havde en stille og let dag på kontoret med en pligtsejr på 2-4 over Storbritannien, der i perioder beviste, at de sagtens kunne spille med, og gav Canada kamp til stregen. Sejren var dog ikke i fare for Canada, der lige skulle i gang, og Storbritannien havde pucken to gange i løbet af 1. periode, men det første blev korrekt annulleret grundet interference på målmanden.
I forhold til Danmark, så er det faktisk Canada, der har revanche til gode efter, at Danmark sejrede forrige år ved VM med 3-2 over Canada. Skal Danmark have chancen for at gentage dette, så skal man stå stærkt i defensiven og så udnytte de muligheder, som man kunne komme frem til offensivt.
Det bliver en svær opgave for de danske drenge, og missionen må være meget klar; undgå skader og karantæner samt et større nederlag, der kan tage moral ud af holdet efter kampen mod Østrig. Danmark har en fridag efter kampen her, inden at man skal spille mod ærkerivalerne, Norge, tirsdag eftermiddag. Det er en kamp, som de danske drenge ser frem til, og en kamp, der skal vindes, hvis en mulig kvartfinale stadig skal være en realistisk mulighed.
Danmarks profil
Den danske profil har jeg, Frederik Dichow eller Mathias Seldrup, nemlig den danske målmand. Jeg tænker, at man muligvis giver kampen til Seldrup, så Dickow kan holdes frisk til de vigtigere kampe, der kommer de kommende dage i turneringen.
Uanset, hvem der står på mål i kampen, så skal han spille en fantomkamp, og defensiven foran ham skal ikke lave nogle fejl, for dem vil et stærkt Canadas landshold straffe med det samme. Dickow kommer fra en spændende sæson i det svenske, hvor han startede hos Frölunda, men fik ikke meget spilletid, og skiftede derfor til HV71, som han var med til at redde endnu en sæson i SHL. Seldrup spillede et fantastisk slutspil for Esbjerg Energy i Metal Ligaen, hvor de dog endte med en sølvmedalje, men Seldrup gjorde hans del for at giver Esbjerg de bedste muligheder.
Canadas profil
Connor Bedard, der blev taget som nummer 1 i sidste sommers draft og spiller til dagligt i Chicago Blackhawks, der havde en dårlig sæson i NHL, men Bedard endte på 61 point over 68 kampe, så næsten et point i snit pr. kamp. Dog endte han helt nede på -44 i +/- stats, hvilket viser, at han var på isen til en del flere mål imod end mål for.
Så han er mere offensivt end defensivt udpræget, men han er også bare en ung spiller, der vil fremover isen og skabe muligheder, og det kommer han også til i stor stil. Han kan gøre nogle af de mest utrolige ting med pucken, så de danske spillere skal være vågne, når han har pucken, for han kan også finde en fri medspiller, som han kan lave noget utroligt og overraskende.
I Canadas første kamp scorede Connor Bedard to gange, og var dermed en afgørende faktor i den første kamp.
Odds-forslag: Endnu en målrig kamp ved VM?
Danmark står overfor en svær opgave til søndagens kamp mod Canada. Canada har klasse på alle pladser, og de stillede med reservemålmanden til kampen mod Storbritannien, og derfor forventer jeg, at Jordan Binnington starter inde mod Danmark. Jeg vil sige, at han er en klasse eller to bedre end Joel Hofer, der stod mod Storbritannien, og ikke havde det store at lave i løbet af kampen.
For Danmark regner jeg med, at det Matthias Seldrup, der starter på kassen, og det giver bestemt muligheder for, at Canada kan score nogle mål i kampen. Som Canada spillede den første kamp, så kan Danmark score et måske to mål i kampen, og så synes jeg, at oddset på over 5,5 mål ser meget godt.
Derudover er det muligt, at superstjernen fra Toronto Maple Leafs, John Tavares, kan være klar til denne kamp. Han har meldt sin ankomst til turneringen, men var ikke med i kampen mod Storbritannien.
Danmark – Canada live stream
Du kan se opgøret mellem Danmark – Canada på live streaming-tjenesten Viaplay.
Ligatabel
Indbyrdes kampe
Din bookmaker til VM i ishockey 2024
SpilXpertens dækning af VM i ishockey sponsoreres af Betinia.
Danmark – Canada spilles søndag den 12. maj 2024 klokken 16:20.
Danmark – Canada spilles på O2 Arena i Prag, Tjekkiet.