18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Claus Elming: Tips og preview til VM i ishockey 2022

Fredag går en af årets helt store begivenheder i gang. Ikke mange sportsgrene samler så mange verdensstjerner på ét sted hvert år, som det er tilfældet for VM i ishockey, og med en sen start er der håb både for mange internationale stjerner og store danske profiler på isen. Men vi kommer ikke til at opleve de elegante russiske spillere i år. 


Der var ikke noget VM i 2020, og da VM igen kom tilbage sidste år, var optakten omgærdet af politiske spændinger, så Letland endte som eneste værtsnation, mens Hviderusland blev droppet.

Heller ikke i år er der jo ligefrem fred på de eksterne linjer, så det internationale ishockeyforbund har både droppet Rusland som vært til næste år og udelukket det russiske landshold fra turneringen i år. Og det samme gælder Hviderusland.

I stedet er Frankrig og Østrig blevet rykket op og placeres i hver sin gruppe ved VM, hvor førstnævnte kommer i gruppe A med Danmark som erstatning for Rusland. Dermed er der sædvanen tro 16 nationer med, når VM i år skal spilles i Finland.

Værtsnationen har faktisk oplevet lidt et ishockey-boom i de senere år ved sensationelt at vinde VM i 2019, tabe finalen til Canada sidste år og så vinde OL guld i februar.

VM løber som sædvanlig over 17 dage. Turneringen begynder i år fredag d. 13. maj og finalen spilles søndag 29. maj. Og lige som sidste år, er det faktisk en meget sen afvikling og afslutning for VM, der normalt ligger i starten af maj. 


Danmarks første kamp er lørdag mod Kasakhstan, og en sejr der vil være en rigtig god start på turneringen inden mødet med en af VM-outsiderne i Schweiz dagen efter.

Danmarks kampprogram ved VM:

1. Danmark-Kazakhstan, Lørdag d. 14. maj kl. 11.20

2. Danmark-Schweiz, Søndag d. 15. maj kl. 19.20

3. Danmark-Italien, Tirsdag d. 17. maj kl. 15.20

4. Danmark-Tyskland, Torsdag d. 19. maj kl. 15.15

5. Danmark-Frankrig, Lørdag d. 21. maj kl. 11.20

6. Danmark-Canada, Mandag d. 23. maj kl. 19.20

7. Danmark-Slovakiet, Tirsdag d. 24. maj kl. 15.20

Det er et af de bedste kampprogrammer, det danske landshold nogensinde har haft.

For det første selvfølgelig fordi Rusland ikke er med, men for det andet fordi vi næsten hele vejen igennem undgår dobbeltdage. Kun åbningsweekenden og afslutningsweekenden spiller vi to dage i træk, mens der er en dags pause mellem alle de andre kampe.

Danmarks Gruppe A spilles i Helsinki Ice Hall i den finske hovedstad, og mens Canada må betragtes favorit foran Schweiz, så er der ingen af de andre hold, som Danmark ikke burde kunne slå (og de førstnævnte er ikke så skræmmende endda).

Vi kan helt realistisk for første gang slutte som 3er i den indledende gruppe, men nu skal jeg nok tage klaphatten af, pakke jubeloptimismen ned og stoppe med den finske vodka.  

Gruppe B spilles i den spritnye Nokia Arena i den finske by, Tampere. Også begge semifinaler og finalen spilles her. Gruppe B består af værtsnationen Finland, USA, Sverige, Tjekkiet, Norge, Letland, Storbritannien og Østrig, hvilket på papiret virker som en betydeligt sværere gruppe end Danmarks.

De bedste fire fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne, og derfra spilles der ren knockout, indtil finalen i Tampere søndag d. 29. maj, mens det dårligste hold i både Gruppe A og B rykker ned.


Som skrevet er der VM-start på fredag, og traditionen tro er det med værtsnationen i aktion. Finland møder Norge, og selvom nordmændene altid bider fra sig, så burde VM begynde med en finsk folkefest. Samtidig med den kamp spiller Tyskland og Canada lidt af et åbningsbrag i Danmarks gruppe, mens de første kampe turneringen afvikles fredag eftermiddag med Frankrig-Slovakiet og USA-Letland.

Du får her mine første bud på resultater, målscorere og en vinder af turneringen, og så gennem de næste små tre uger får du en optakt til alle Danmarks kampe.


Elmings VM i ishockey preview: Favoritterne

Canada kommer som altid med et skarpt hold, så selvom NHL-slutspillet stadig er i fuld gang, så har de udtaget en rigtig stærk trup med et hav store profiler fra NHL, hvor seneste skud på stammen er Matthew Barzal fra NY Islanders.  Det betyder dog ikke, at holdet ikke kan forbedres løbende, efterhånden som store stjerner bliver slået ud af playoffs.

Det samme gælder USA, der kommer med et mix af NHL og collegespillere, og har hele otte spillere med, der enten er draftet 1 eller 2 i NHL, men kun tre gengangere fra OL, hvor der som bekendt ikke var NHL-spillere med. I det hele taget er amerikansk ishockey måske noget man skal til at holde mere øje med. De har netop taget sølv ved U18 VM (hvor de tabte til Sverige), og fik bronze ved voksen-VM sidste år. Utroligt men sandt har USA ikke vundet VM siden 1933.

Schweiz har et virkelig godt mandskab, og deres ishockey er blevet bedre og bedre år for år. Jeg havde dem som outsider sidste år, og det så rigtig godt ud længe, indtil de imploderede totalt. Jeg har et godt øje til dem igen i år, men jeg tror ikke, de har så gode muligheder for at vinde turneringen som sidste år.

Og så er der naturligvis Sverige, som sidste år fik sig lidt et chok, da de troede de kunne luske sig gennem turneringen med et B-hold, men jo blandt andre tabte til Danmark – i øvrigt for første gang i VM nogensinde. Derfor kommer de i år med et noget stærkere hold, der blandt andet indeholder sidste års nr. 1 i NHL-draften Rasmus Dahlin. Også superstjerner som Adam Larsson og Oliver Ekman Larsson kommer med, så Sverige er blandt favoritterne i år.

Man kan ikke helt afskrive Tjekkiet, men jeg har svært ved at vurdere, hvor stærke de er, uden at have set dem i aktion. Den sidste outsider er Tyskland, og dem vil jeg også gerne lige se på isen først.


Tidlige tanker om Danmark og fredagens åbningskampe

Danmark skal som sagt møde Kasakhstan i det første opgør ved VM på lørdag. Det er ikke noget dårligt ishockeyhold vi møder, men sidst vi mødte dem i VM var i 2016, og der vandt Danmark 4-1. Det er til gengæld også det eneste opgør mellem de to nationer, der er blevet afgjort med mere end ét måls forskel. Danmark får en sejr til odds 1,81*. Mere om Danmarks kamp senere på ugen.

Fredagens åbningskampe byder på opgøret mellem Finland og Norge. De finske værter spiller fantastisk ishockey i disse år, og jeg tror de vil underholde en fyldt Nokia Arena i Tampere. Finland vinder åbningskampen til 1,12 gange pengene*, kan du sagtens spille på. Tror du på en storsejr til Finland på mindst 4 mål, så er der odds 2,32* igen.


Claus Elmings vinderbud til VM i ishockey

Og hvem vinder så VM?

Ja, altså Danmark giver 101 gange pengene, men nu har jeg taget klaphatten af, så den holder vi os fra.

Finland ret faktisk favoritter på hjemmebane og giver odds 3,50 igen. Mine klare favoritter er Canada og Sverige til hhv. odds 4,25 og 5,50. Men min helt store outsider er USA til 13 gange pengene igen.

Elmings vinderbud: Canada vinder turneringen til odds 4,25 – SPIL HER >>*

Elmings langskud: USA vinder turneringen til odds 13,00 – SPIL HER >>*

Odds i artiklen ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Den nye bonus vil være en freebet bonus, hvor spillere får et 500 kr. freebet, første gang de laver et 500 kr. sportsbet | Gælder kun nye spillere og første bet. Gyldigt i 60 dage efter oprettelse. Freebet udløses, hvis bet indsatsen er min. 500 kr. til min. odds 1.80 | Freebet indsats udbetales ikke. Potentielle gevinster udbetales uden omsætningskrav | Gældende regler og vilkår findes på kampagner.nordicbet.dk/betting-bonus | Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk | Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+ Alle regler og vilkår

SpilXpertens dækning af VM i ishockey er sponsoreret af Nordicbet.


God fornøjelse og kom så Danmark,
Claus Elming


Læs også:

Skriv et svar