18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Hearthstone betting

Hearthstone er en af de nyere E-Sports på markedet. Spillet blev udgivet i 2014 til PC, Mac, iOS og Android. Netop denne multiplatforms-tilgang til spillet har gjort at spillet allerede har opnået over 30 millioner unikke spillere. Derfor har bookmakerne naturligvis også odds på de professionelle kampe. Det er et spil mange forskellige mennesker har taget til sig. Det er let tilgængeligt, let forståeligt og sjovt at spille. Vi bringer her komplet guide til odds på Hearthstone, så du både lærer spillet og bookmakerne at kende.

Hvis du er til eSports betting, så glem ikke at tjekke andre eSports begivenheder her på SpilXperten.

Odds på Hearthstone

*Reklamelink

Guiden forbereder dig på det meste, som du bør vide om Hearthstone betting. Vi har lavet en oversigt, så du ikke farer vild i guiden.

Mand arbejder med esport og teknologi på kontor om natten

Bookmakere: Tre af de danske bookmakere

Vi har samlet tre af de bedste danske bookmakere, når det kommer til Hearthstone betting.

Generelt for alle bookmakere, så er der på nuværende tidspunkt kun spilmuligheder tilgængelig ved større Hearthstone turneringer. Det vil sige, at der til tider godt kan gå længere mellem spillene hos bookmakerne. Hearthstone er dog en E-Sport i enorm fremgang. Der vil derfor ikke gå lang tid, før antallet af kampe vil stige hos bookmakerne.

bet365

bet365 er en af de bookmakere med den største ’kalender’. Bookmakeren sørger for at tilbyde spilmulighederne i god tid, især til de store turneringer. Derudover er bet365 også en af de bookmakere, der tilbyder flere forskellige spilmuligheder på stort set alle kampene. Det vil sige at man har muligheden for at sammensætte sine kuponer på mange forskellige måder. Nogle af de forskellige spilmuligheder, der bliver tilbudt af bookmakerne, er uddybet senere i artiklen. bet365 og Danske Spil er også to af de få bookmakere, der tilbyder liveodds på flere E-Sportskampe. Det gælder bl.a. i spil som League of Legends, Counter Strike: Global Offensive, StarCraft II, Dota 2 og Hearthstone.

Spil på Hearthstone hos bet365.dk – KLIK HER!*

Nordicbet

Nordicbet er en bookmaker, der er gode til at have mange forskellige kampe tilgængelige, når en Hearthstone turnering bliver spillet. De tilbyder endda ofte flere forskellige spilmuligheder på kampene. Dog er det som tidligere nævnt, med jævne mellemrum at kampene bliver tilbudt.

Spil på Hearthstone hos Nordicbet – KLIK HER!*

Betting: Det kan du bette på i Hearthstone

Hearthstone er en anderledes E-Sport i den forstand, at du har tid til at udtænke dit næste træk. Oftest er de professionelle Hearthstone spilleres turer baseret på statistik og mulighedsudregninger. På sin vis kan Hearthstone sammenlignes en del med poker. Spillerne har som udgangspunkt de samme kort tilgængelige i spillet og derfor de samme muligheder. Dog vil vinderen af en Hearthstone kampe afgøres ud fra hvordan de handler i de gode situationer – men især også i de dårlige situationer. Dette gøres ud fra velovervejede antagelser i løbet af en kamp, og disse antagelser vil ændres i takt med at kampen skrider frem. Det betyder selvfølgelig også at held er en betydelig faktor i Hearthstone.

Kampvinder: hold eller spiller

Den mest almindelige spilmulighed til Hearthstone hos bookmakerne er selvfølgelig kampvinder oddset. Dog kan kampvinder oddset i Hearthstone defineres på to forskellige måder. Selvom en kamp i Hearthstone er baseret på, at kun to spillere mødes i et en-mod-en opgør, så er det nødvendigvis ikke vinderen af dette opgør, der også er vinderen af hele kampen. Mange af de professionelle spillere er samlet på forskellige hold, og til nogle turneringer vil disse hold så være sat op imod hinanden. Holdene vil eksempelvis spille bedst ud af 3 eller 5 kampe mod hinanden, hvor der bliver skiftet spiller hver gang, at et af holdene taber en kamp. Med det sagt så bliver stort set alle de største turneringer, også herunder alle turneringer tilhørende Hearthstone Championship Tour, afviklet som individuelle kampe imellem to spillere.

Turneringsvinder

En af de spilmuligheder, der har det højeste odds, er muligheden for at spille på vinderen af diverse turneringer. Det er selvfølgelig også en risikabel spilmulighed, da der kan ske mange ting i løbet af en turnering. Der bliver afholdt en del Hearthstone turneringer i løbet af året. Spillerne skraber i løbet af disse turneringer HCT (Hearthstone Championship Tour) point sammen. Det er faktisk disse point, som alle kampe og turneringer i løbet af året drejer sig om. Spillerne er ivrige om at deltage til så mange turneringer som muligt og præstere deres ypperste til alle turneringerne, for at indsamle disse HCT point. Ved at følge dette link kan du læse mere om, hvordan pointene bliver fordelt i løbet af året.

http://eu.battle.net/hearthstone/en/blog/19968666

De 16 spillere der har samlet flest point sammen i løbet af året, skal til denne turnering kæmpe om titlen som vinderen af den største Hearthstone turnering i verden, Hearthstone Championship Tour.

Hvor langt når de profilerede spillere i en turnering

Det er hovedsageligt kun til de store turneringer, at bookmakerne tilbyder odds på Hearthstone. Desværre er Hearthstone en af de E-Sports, hvor stort set alle bookmakere halter lidt bagefter. Der bliver spillet mindre turneringer i hele verden på daglig basis, men bookmakerne tilbyder endnu kun odds til de større turneringer og events. Det betyder at der til tider kan gå noget tid mellem de tilbudte kampe hos bookmakerne. Når turneringerne endelig er om hjørnet, så tilbyder bookmakerne også flere forskellige spilmuligheder. En af de mest populære spilmuligheder er at spille på hvor langt de kendte og profilerede spillere formår at komme i turneringen. Det er altså muligt at odds på, at en bestemt spiller kæmper sig til kvartfinalen, semifinalen eller finalen. Modsat kan man også spille på, at en bestemt spiller ryger ud i løbet af gruppespillet.

Guide: Gode råde til succesfuld Hearthstone betting

Det er ikke altid lige let at røve penge fra bookmakerne på Hearthstone betting. Vi har derfor lavet et par gode overvejelser, inden man satser sine lommepenge på Hearthstone.

Statistik, statistik og atter statistik

For at opnå succes med Hearthstone betting kræver det, ligesom med alle andre sportsgrene, en del kendskab til spillet. Hearthstone er et spil, der er let at forstå, men derimod enormt svært at mestre. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal være en Hearthstone ekspert, før det er muligt at oddse på spillet. Det er dog en god ide at lave sin research, inden man vælger at smide sine surt optjente lommepenge på en Hearthstone kamp. Der er heldigvis en del hjemmesider, der kan oplyse den nødvendige information på diverse spillere. http://www.gosugamers.net/hearthstone og https://hearthstats.net/ er to af dem, som kan varmt anbefales. Det er fordelagtigt at se på spillernes individuelle statistikker imellem hinanden. Hearthstone er bygget op omkring en række sæsoner, som skifter og starter på ny hver måned. Hver sæson er spækket med nye spændende sammensætninger af kort i deckene. Blizzard er også gode til at udvikle på spillet konstant, hvilket betyder at der flere gang årligt, kommer en hel ny serie af kort til spillet. Det er relevant at følge med i disse ting, da måden deckene spilles på, ændres hver gang nye kort kommer til spillet.

Turneringsformater

Hearthstone er også en E-Sport, der adskiller sig fra de andre på baggrund af det format, der spilles med til turneringerne. I modsætning til mange andre spil, så spilles der i en Hearthstone kamp for det meste minimum bedst ud af tre omgange i en kamp, selv i gruppespillet. I mange tilfælde spilles der endda væsentlig flere end tre spil i en kamp. Når turneringer har afviklet gruppespillet og er gået til slutspillene, så vil der i næsten alle tilfælde spilles minimum bedst ud af fem. Dette betyder at sandsynligheden for, at en underdog spiller slår en mere favoriseret spiller, er væsentlig lavere, da den ’bedre’ spiller har flere kampe at kæmpe sig tilbage på.

Hearthstone for nybegyndere

Hearthstone er et strategisk kortspil, der finder sted i det velkendte ’World of Warcraft’ univers. Man har til formål at besejre sin modstander ved hjælp af et bredt udvalg af kort. Nogle kort hidkalder forskellige krigere eller væsener, og andre kort besidder magiske evner, der enten forstærker dine egne korts egenskaber eller svækker din modstanders korts egenskaber.
Spillet blev udgivet i 2014 af den kæmpe amerikanske computerspilsudvikler ’Blizzard Entertainment’. Blot ét år efter udgivelsen havde spillet allerede formået at drage over 30 millioner unikke spillere til. En af nøglerne til spillets kæmpe succes er muligheden for at slå tiden ihjel (eller more sig gevaldigt) med, på kryds og tværs af alle platforme. Hearthstone er tilgængelig både på PC, tablet og mobil, og det er underordnet om man ejer en Android, Windows eller Apple mobil og tablet.

En Hearthstone kamps forløb

En Hearthstone kamp vil på nuværende tidspunkt altid udfoldes som et en-mod-en opgør mellem to helte. Spillerne udvikler et deck af kort ud fra nogle neutrale kort og nogle unikke kort baseret på den valgte helt. Hver helt starter med 30 liv. Det er formålet for begge spillere at nedlægge modstanderens 30 liv, inden det modsatte forekommer. Hvis den ene spiller opnår dette, så er kampen vundet. Kampene er tur-baseret, hvilket betyder at spillerne skiftes til at afvikle deres tur. For hver tur der går, så vil spillerne blive tildelt en mana-krystal. Disse mana-krystaler fungerer som den ressource, der tillader spillerne at anvende deres kort. Efter 10 runder vil spillerne have opnået den maksimale mængde af 10 mana-krystaller.

Et typisk Hearthstone kort
Hearthstone kort

  • Den blå krystal i det øverste venstre hjørne definerer den mængde af mana-krystaler, som det vil koste spilleren at spille kortet i sin tur.
  • Den gule værdi i nederste venstre hjørne indikerer kortets angrebs-værdi. Det betyder, at dette kort har mulighed for at udføre ét i skade til enten et andet kort eller modstanderens helt.
  • Den røde værdi i nederste højre hjørne viser hvor meget liv det enkelte kort har. Det vil sige, at dette kort har mulighed for at tage ét i skade, før det vil blive ødelagt og derved forlade slagmarken.

Størstedelen af kortene har derudover en masse forskellige effekter, der aktiveres eksempelvis idet kortet spilles, kortet angriber eller når kortet ødelægges. I dette tilfælde er der tale om et ’Battlecry’. Battlecry er en effekt, der aktiveres i det kortet bliver spillet på slagmarken. Der findes på nuværende tidspunkt 889 unikke kort i Hearthstone. Dette er et tal, der konstant stiger, da der ofte tilføjes nye kort til spillet. Et deck består af 30 kort, dog kan et deck maksimalt indeholde to af hver slags kort. Det er især den korrekte sammensætning af alle disse kort i et deck, der gør forskellen på om en Hearthstone kamp vindes eller tabes.

Odds på Hearthstone

*Reklamelink