18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nikola Karabatic: Vigtigt for håndbolden, at flere nationer bidrager

Frankrigs Nikola Karabatic under pressemøde med franskmændene på spillerhotellet, lørdag den 28. januar 2023.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Nikola Karabatic har medvirket i et længere interview med SpilXperten, og du kan læse første del af interviewet her

Den franske verdensstjerne måtte se Niklas Landin og kompagni løfte trofæet i Stockholm, hvorfor Frankrig måtte tage til takke med en sølvmedalje. 

Nikola Karabatic har været i tophåndbold i en menneskealder, og I denne del af interviewet sætter han fokus på udviklingen af håndbolden, inden han sætter ord på Sveriges præstationer ved de seneste turneringer og afslutningsvis forklarer, hvad det er, den spanske landstræner Jordi Ribera er så dygtig til.

“Han er perfektionist”

Danmark vandt over Spanien i semifinalen, men det var bestemt ikke uden problemer. Det skyldtes blandt andet, at Spanien har en fantastisk træner på sidelinjen, og det er da heller ikke for sjov, at Jordi Ribera anses som værende en af de bedste trænere i verden.

“Han er virkelig dygtig, og han tænker konstant på, hvordan han kan få succes. Han er en ekstrem perfektionist, som altid stræber efter det ypperste.”

“Udviklingen på det spanske landshold taler for sig selv, og han er en absolut nøglefigur for dem. Jeg har stor respekt for ham som træner”, afslutter Karabatic. 

Du kan læse med i morgen, når vi i den sidste artikel med Nikola Karabatic taler om sin egen karriere, de mange trofæer, Paris Saint-Germains manglende Champions League trofæ og ikke mindst den franske verdensstjerne Dika Mem, som han har store forventninger til.

Vigtigt at få andre lande med

USA fik ved denne slutrunde sin første VM sejr nogensinde, og Nikola Karabatic hylder, at flere lande er kommet på verdenskortet i håndbold, hvor lande som USA, Brasilien og særligt Egypten for alvor er ved at sætte sit præg på håndbolden. 

“Det er ekstremt vigtigt, at lande som USA og Brasilien udvikler sig i en positiv retning. Jo flere hold, der sætter fokus på håndbold, jo bedre.”

Det gælder både lande fra Nord- og Sydamerika, men i den grad også alle andre kontinenter.” 

“Det kommer jo til at medføre, at opmærksomheden på sporten bliver markant større, og det vil håndboldfamilien i hele verden drage fordel af.”

Sverige har en fantastisk generation

Sverige blev slået ud af Frankrig i VM semfinalen, hvilket var en stor skuffelse, da der var lagt op til en sand håndboldfest i det ene af de to værtslande. Karabatic er dog fuld af beundring for Sverige og siger, at de endelig er ved at udnytte deres potentiale. 

“Sverige slog os både ved VM i 2021 og ved EM i 2022, så de har et virkelig stærkt hold. De var også blandt de sidste fire hold ved dette VM, og det er bestemt ikke en tilfældighed.”

“De har en fantastisk generation af spillere. De er virkelig dygtige, og alle deres spillere komplimenterer hinanden godt. De har en virkelig stærk stamme af spillere med en god mentalitet.”

“De vandt deres første store titel i 20 år ved EM i 2022, og jeg tror, de er på vej mod lyse tider efter en lang række år uden de store succesoplevelser.”

Skriv første kommentar

Skriv et svar