18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Nikola Karabatic: Sindssyg præstation at vinde VM tre gange i træk

Nikola Karabatic, Kentin Mahe og Charles Bolzinger efter VM-finalenederlaget til Danmark – Foto: Bildbyrån

Danmark slog Frankrig i VM-finalen i håndbold, og dermed er det danske herrelandshold blevet historisk. Aldrig før har et landshold vundet tre VM-titler i streg, men det er der nu lavet om på, da Danmark har hentet trofæet hjem til Danmark i henholdsvis 2019, 2021 og nu i 2023. 

Én af dem, der stod på den anden side af halgulvet, var Nikola Karabatic, der er at betegne som en af de største håndboldspillere gennem tiden. 

SpilXperten har fanget den franske verdensstjerne til et stort interview, og dette er den første del af artikelserien med Karabatic. 

En kæmpe skuffelse

Det var naturligvis en skuffet Karabatic, der talte med SpilXperten, da Frankrig endte med at tabe VM-finalen med 29-34. 

“Jeg er virkelig skuffet, og der har bredt sig en voldsom skuffelse på hele vores hold. Vi har endnu ikke lige fået nederlaget på afstand, og derfor er det svært for os at fortælle os selv og hinanden, at vi leverede en virkelig flot turnering”, indleder bagspilleren. 

“Når man ser, hvor meget danskerne fejrede VM-trofæet, så er det frustrerende ikke at være på det vindende hold. Men det motiverer os blot endnu mere til at komme stærkere tilbage og tage guldet næste gang.”

“Historien om Danmark og Frankrig er lang fra slut”

Danmark har haft mange store dueller med Frankrig, og Danmark formåede at bryde Frankrigs dominans, da det blev til OL-guld i 2016. Igen i år lykkedes det for Danmark at slå Frankrig i en finale, men historien mellem de to store håndboldnationer er ikke slut, lyder det. 

“Historien mellem Frankrig og Danmark er kun lige begyndt. Den er langt fra slut endnu, men i fremtiden må vi betegnes som værerende underdogs.”

“Danmark vil være favoritter i de næste turneringer, for det er vanvittigt at vinde VM tre gange i træk. Det er en sindssyg præstation.”

Karabatic og holdkammeraterne viser deres VM-sølvmedaljer frem – Foto: Bildbyrån

“Man husker kun vinderne”

Karabatic fortæller, at andenpladsen ikke betyder det store for ham, da det kun er vinderne, der bliver husket. 

“At vinde sølv er skuffende for Frankrig, men man kan ikke vinde guld hver eneste gang. Men vi har forkælet den franske befolkning i mange år, som helt klart vil være skuffede over vores præstation.”

“Det er kun vinderne, der bliver husket. Ingen taler om det hold, der vinder sølv. Når man om et par år taler om VM, vil det være Danmarks præstation, der bliver fremhævet.”

“Jeg har kæmpe respekt for Mikkel Hansen”

Afslutningsvis, i vores første artikel med Karabatic, sætter han ord på Mikkel Hansen, der er at betegne som en af de bedste håndboldspillere nogensinde. Den udlægning er Karabatic enig i, men han ønsker dog ikke at fremhæve sig selv som den bedste nogensinde. 

“Jeg har kæmpe respekt for Mikkel Hansen. Hans karriere aftvinger stor respekt hos mig, og jeg har altid elsket hans energi og dynamik både på og uden for banen.”

“Han har en fantastisk mentalitet. Han giver aldrig op, han kæmper til det sidste.”

“Jeg er ikke meget for at tale om, hvem der er den bedste nogensinde. Jeg vil ikke sætte mig selv op på den piedestal, det ville være meget ukrakteristisk for mig. Men Mikkel Hansen og Ivano Balic er de to spillere, jeg vil fremhæve som værende blandt de bedste i håndboldhistorien”, afslutter Karabatic.

Skriv første kommentar

Skriv et svar