18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Norske favoritter og hollandske værtinder i VM-brag

| Sidst opdateret:


Der er lagt op til endnu en håndboldfest i Rotterdam fredag aften ved VM i håndbold, når de norske VM-favoritter møder de Oranje værtinder fra Holland. Begge hold har vundet alle syv kampe indtil nu, men det ændrer sig i semifinalen fredag aften. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Norge – Holland. Der er kampstart fredag d. 12. december 2025 kl. 20:45. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Odds og optakt til Norge - Holland fredag den 12. december 2025 klokken 20:45.

Reistad og Norge er flyvende ved VM. Kan de også banke Holland? (Foto: NTB / Alamy Live News)

Holland – Norge odds

Se de bedste VM håndbold odds på kampen her.

Optakt til Holland – Norge

Norge har været i semifinalerne ved otte af de seneste ni VM-slutrunder. Seks af de otte semifinaler er endt med norsk sejr. 

Men i selve finalerne er det blevet til tre sejre og tre nederlag, hvilket jo er overraskende sporadisk for de sejrsvante norske kvinder.

Også i de indbyrdes opgør med Holland har Norge overhånden, og de har set en del til hinanden i de senere år med dueller både ved EM 2024 og VM 2023. 

Ved sidste års EM mødtes de allerede i mellemrunden, og her vandt Norge overbevisende 31:21, mens de for to år siden slog Holland i VM-kvartfinalen 30:23. 

Dette VM har vist et Norge, præcis som vi kender dem: Modbydeligt stærke.

De har med afstand spillet det bedste håndbold og vundet alle kampe i gruppespillet og mellemrunden med mindst 12 overskydende mål. 

I kvartfinalen mod Montenegro var der aldrig spænding om udfaldet, da Norge vandt sikkert med 32:23. Topscorer? Henny Reistad. Igen. 

Holland havde gyldne år og håndboldmæssig tulipanfeber fra 2015 til 2019, hvor de tre gange i rap var i VM-semifinalerne. 

Guldet i 2019 var kulminationen efter sølv og bronze de to foregående slutrunder. 

Siden har det knebet en anelse for hollænderne, der er sluttet ni og fem ved VM i henholdsvis Spanien og Skandinavien. 

Ved sidste års EM røg de ud i kvartfinalen efter nederlag til Norge, men det kan de passende revanchere, når der er semifinale mod jenterne fra nord. 

Der er fuldt knald på Ahoy Arena i Rotterdam, hvor hjemmepublikummet hujer, hepper og danser af hjertets lyst, og hvis Holland rammer sit bedste niveau, kan det blive en fremragende håndboldkamp.

Profiler: Nøglespillere for Norge

  • Katrine Lunde
    54! 54? Og nej, det er ikke alderen, for Norges målvogter er kun 45 år. Nej, 54 er hendes redningsprocent i slutrunden indtil videre. Det er mageløst, hvad hun præsterer
  • Henny Reistad
    Mageløst er det også med Henny Reistad, men som med Lunde i målet er meget få efterhånden også overraskede over, at Reistad bliver ved at imponere. Norsk topscorer med indtil videre 40 mål, og hun var da også topscorer med ni mål, da Norge bankede Montenegro i kvartfinalen
  • Nora Mørk
    Det er ikke så ofte, at Nora Mørk er norsk topscorer længere, men ser vi på alltime scoringer for de norske jenter, topper Mørk med tæt på 1.000 landskampsmål. Højrebacken er trods alt bare 34 år, så hun kan formentlig stadig spille mange gode år

Profiler: Nøglespillere for Holland

  • Yara ten Holte
    Til daglig står ten Holte hos Odense Håndbold, men ved denne slutrunde vogter den 26-årige keeper det hollandske bur. Indtil videre med en flot redningsprocent på 40
  • Dionne Housheer
    Housheer er en fremragende højre back, der doserer afslutninger, gennembrud og frispilninger fremragende. Har som van Wetering været i Odense Håndbold og er nu i ungarske Györ
  • Bo van Wetering
    Hollands 26-årige venstrefløj van Wetering er holdets topscorer med foreløbig 37 mål. Før hun skiftede til Györ, spillede van Wetering i Odense Håndbold fra 2021 til 2024

Odds-forslag: Hjemmebanen bærer Holland noget af vejen, men Norge vinder

Man skal aldrig undervurdere værdien af hjemmebane og følelsen af uovervindelig medvind. 

Sådan har Holland det nok efter lutter sejre i deres foreløbig syv kampe, hvor de mest bemærkelsesværdigt har slået Frankrig i mellemrunden og Ungarn i kvartfinalen. 

Men mon ikke Norge også føler en vis form for medvind, og selv om Ahoy Arena bliver Oranje på lægterne, skal der også nok komme flokkevis af kobjælde-ringlende norske fans, der jo ved, at det er i medaljeweekenden, slutrunden for alvor bliver sjov. 

De norske jenter har spillet betagende flot håndbold, og de har kun ét gear at gøre godt med, og det er fuld fart frem. 

Holland skal håbe på en god start, der kan give dem momentum og medvind i opgøret, og får de det, kan de måske hænge på et stykke ind i 2. halvleg. 

Men jeg tror, Norge helt enkelt viser sig for stærke for Holland og sikrer endnu en klar sejr.

Måske ikke med den overlegne 2-cifrede margin, de næsten har vænnet sig til, men dog mere end handicappet på fem mål.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
Betano
2,02
Norge -5,5
Gå til Betano *
betinia
betinia

Se Holland – Norge i TV

Du kan se kampen mellem Norge og Holland på TV2 og TV2 Play.

Vil du også se andre kampe? Tjek vores guide med VM håndbold i TV.

Holland – Norge: Indbyrdes kampe

Se H2H inden holdenes håndbold VM kamp herunder. Tjek også livestillingen i VM håndbold gruppespillet.

Hvornår spilles Holland – Norge ved VM i håndbold?

Holland – Norge spilles fredag den 12. december 2025 klokken 20:45.

Hvor spilles Holland – Norge ved VM i håndbold?

Holland – Norge spilles i Rotterdam i Holland.

Hvor vises Holland – Norge ved VM i håndbold?

Holland – Norge vises direkte på TV2 og TV2 Play.

Skriv første kommentar

Skriv et svar