Kom så! Danmark i EM-semifinale mod Frankrig
Danmark bankede Holland i den afgørende kamp i mellemrunden, og nu gælder det semifinale mod Frankrig. Les Bleus har vundet de seneste fem indbyrdes opgør, men det seneste møde er tre år tilbage ved VM-semifinalen i 2021 i Spanien. Tre år er gået, og meget er sket med danskerne. Nu er det Danmarks tur ved EM i håndbold. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Frankrig. Der er kampstart fredag d. 13. december 2024 kl. 20:30. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.
Anna Kristensen stod en fremragende kamp mod Holland. Det må hun gerne gentage mod Frankrig. (Foto: Orange Pics BV / Alamy Live News)
Optakt til Danmark – Frankrig
Danmark er i semifinalen. For sjette slutrunde på stribe. Det er tredje EM-semifinale i rap, og det er akkompagneret af VM-semifinaler i 2021 og 2023 og en semifinale ved sommerens OL i Paris.
Danskerne har så indtil nu kun formået at vinde én af de fem semifinaler, så der er et bjerg at bestige, når den står på semifinale fredag.
Der var masser af positive ting at tage med fra den afgørende gruppekamp mod Holland. Danmarks sejr lød til slut på 30:26, men det var reelt afgjort ved 26:21 med små 10 minutter igen.
Anna Kristensen stod fænomenalt og pillede pynten af Hollands skytter, fløje og stregspillere. Helena Elver spillede igen en vanvittig kamp i playmakerrollen med overblik og timing, og hendes egne både gennembrud og afslutninger sad i skabet.
Michala Møller fortsatte med et meget, meget højt niveau, og Anne Mette Hansen tog endnu engang enormt ansvar. Kaja Kamp løftede en stor del af det danske stregspil med bravour, og Trine Østergaard spillede sin måske bedste kamp ved slutrunden.
Der er altså en hel, hel masse at tage med videre til fredagens semifinale mod Frankrig, men det bliver også en kæmpe opgave.
Danmark har ikke slået Frankrig siden 2019 ved VM i Japan i Kumamoto Gymnasium, hvor Danmark vandt 20:18.
Frankrig kommer for første gang i mange, mange år uden Oliver Krumbholz som træner, for Sebastian Gardillou har taget over, men det franske hold ligner sig selv og har vundet alle syv kampe indtil videre.
Senest slog de Ungarn i finalen i mellemrundens gruppe 1 med 30:27 i en kamp, hvor de nok var en anelse pressede undervejs men viste sig meget stærke under netop pres.
Stillingen i Danmarks EM gruppe
EM håndbold stillingen afslører, at Danmark avancerede fra mellemrunden som 2’er bag Norge.
Profiler: Nøglespillere for Danmark
- Anna Kristensen
Wow for et indtog på det danske slutrunde-hold. Anna Kristensen stod (igen) helt forrygende mod Holland, og hun har nu en redningsprocent på 40 for de første syv kampe. Det er højest af alle, der er nået mindst til mellemrunden - Helena Elver
Vil du da holde helt op? Helena Elver var her, der og alle vegne mod Holland. Hun styrede det danske angrebsspil med sikker hånd og ledte og fordelte. Hvis hun da ikke selv gik ren kamikaze på den hollandske defensiv og enten fintede sin direkte modspiller i cafeteriet efter en pølse med brød eller hamrede et langskud i kassen - Michala Møller
Møller har stået i mesterlære hos Henny Reistad i Team Esbjerg. Det har virket, kan vi konkludere. For Møller er trådt ind på landsholdet med en selvfølgelighed, en sikkerhed og en naturlighed, som har hun altid været der. Sikker. Stabil. Hårdtarbejdende. Og træfsikker i afslutningerne
Profiler: Nøglespillere for Frankrig
- Laura Glauser
Den 31-årige målvogter har stået en forrygende slutrunde for de blå. Hun har allerede både EM-guld fra 2018 og VM-guld fra 2023 i samlingen. Som Sako står Glauser med en redningsprocent på 38 efter de første syv kampe - Estelle Nze Minko
Den franske anfører og venstre back stod i spidsen for holdet, da de vandt VM-guld i 2023, og hun har været kåret til MVP ved EM 2020 og på All Star-holdet både ved VM 2023 og OL 2024 - Chloé Valentini
Frankrigs venstre fløj debuterede på landsholdet i 2020, og siden har hun vundet fem medaljer. Var på All Star-holdet, da Frankrig vandt VM-guld 2023, og hun er en del af den nye generation på det franske landshold, som kommer buldrende for fuld kraft
Odds-forslag: Danmarks eventyr fortsætter
Det er ikke overraskende, at Danmark er i semifinalen overordnet set. For det har danskerne været ved de seneste fem foregående slutrunder, og nu er de det altså igen.
Men der har været bøvl. Masser af bøvl. En stribe profiler var i første omgang ikke med. Sandra Toft. Mette Tranborg. Kathrine Heindahl. Og Louise Burgaard.
Simone Petersen blev skadet kort før slutrunden, og så er problemerne ellers fortsat med at komme rullende med farvel og tak til Sarah Iversen og Althea Reinhardt, mens Line Haugsted løber rundt med brud på næsen.
Men de resterende spillere vokser og vokser. Og de står sammen. Det er tydeligt, at det er en stærk enhed, der får hinandens kvaliteter til at gro og til at stråle.
Flere var følelsesmæssigt påvirkede efter sejren mod Holland, men de skal nok være helt klar til kamp fredag mod Frankrig.
Hos bookmakerne er Frankrig lige så store favoritter, som Danmark var mod Holland. Den køber jeg ikke. Danskerne er meget tættere på Frankrig, og det kan sagtens blive en tæt, tæt kamp.
Så kan individuelle faktorer blive afgørende. Spiller Anna Kristensen igen en pragtkamp? Holder Helena Elvers tårnhøje niveau? Og så videre og så videre.
Det kan snildt rykke et par procenter den ene eller den anden vej og vupti! Så står Danmark med sejren.
Til de tilgængelige odds går jeg i hvert fald med dansk sejr.
Er man mere forsigtig, er der mulighed for at dække sig ind med DNB, for jeg tror på en tæt kamp men går altså med dansk sejr i ordinær tid.
Kom så Danmark!
Se Danmark – Frankrig i TV
Du kan se kampen mellem Danmark og Frankrig på TV2 og TV2 Play.
Vil du også se andre kampe? Tjek vores guide med EM håndbold i TV.
Indbyrdes kampe
Se H2H inden holdenes håndbold EM kamp.
Bookmaker til EM håndbold for kvinder
Hos Betinia kan du oddse på EM i kvindehåndbold.
SpilXpertens dækning af EM i håndbold sponsoreres af Betinia.
Danmark – Frankrig spilles fredag den 13. december 2024 klokken 20:30.
Danmark – Frankrig spilles i Wiener Stadthalle i Wien i Østrig.