Danmark og Holland tester EM håndbold-formen i Norge
Forberedelserne til EM i håndbold er gået i gang for det danske kvindelandshold. Første opgave hedder Holland. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Holland. Der er kampstart torsdag d. 24. oktober 2024 kl. 20:30. Se kampen på TV2 Sport eller TV2 Play.
Optakt til Danmark – Holland
Den efterhånden traditionsrige opvarmningsturnering, der gennem tiden har heddet Golden League og Møbelringen Cup, kalder nordmændene i år for Posten Cup.
I hvert fald i den udgave, der bliver spillet i slutningen af oktober i norske Larvik. Her er værterne, Holland, Tyskland og Danmark med, og det er med Norge som favoritter.
Danmark åbner med en kamp mod Holland, der har møffet sig ind i det eksklusive selskab af store lande, der bruger hinanden som sparring på højeste niveau.
En 5. plads ved sommerens OL, en 5. plads ved sidste års VM i Skandinavien og 6. pladser ved de to seneste EM-slutrunder viser, at de hollandske kvinder absolut ikke er ueffne, men også at de har brug for et skub for at tage et skridt frem og spille med om medaljer.
Dét skridt har danskerne taget under landstræner Jesper Jensen. Han overtog holdet i marts 2020, og i de 16 foregående år var det blevet til én medalje – bronze ved VM i 2013.
Men Jensen har sat skik på holdet og fået styr på kursen, og siden han kom til, er det blevet til EM-sølv, to gange VM-bronze og senest bronze ved OL i Paris.
Der mangler det sidste bette nøk, så vi kan få guld til de danske kvinder igen, og måske kommer det denne gang.
Det bliver dog nok med et lidt anderledes hold end det, der er rejst til Larvik, for flere profiler er blevet hjemme i form af Katrine Heindahl, Mette Tranborg, Line Haugsted og Rikke Iversen. De bliver alle sparet, og det gør naturligvis også de skadede Louise Burgaard og Simone Petersen.
Landstræner Jensen benytter lejligheden til at se nærmere på potentielle kommende profiler som Clara Bang, Olivia Simonsen og Helene Kindberg, lige som Anna Kristensen formentlig også får lov at vise evnerne frem i den skarpe målvogterkamp med Sandra Toft og Althea Reinhardt.
Michala Møller har mulighed for at vise sig frem, når Danmark møder Holland. (Foto: Dziurek Sport / Alamy Live News)
Profiler: Nøglespillere for Danmark
- Althea Reinhardt
Den 28-årige Odense-keeper viste tårnhøjt niveau ved sommerens OL, og hun har i årevis bevist, at hun er mindst ligeværdig med Sandra Toft i målet - Michala Møller
Team Esbjerg-spilleren vokser og vokser under verdens bedste Henny Reistads vingefang i det vestjyske, og Møller er snart klar til en større og mere permanent rolle på det rødhvide hold - Emma Friis
Det bliver spændende at se, hvor meget Emma Friis har udviklet sig efter skiftet til CSM Bucuresti, der topper den rumænske liga med maksimumpoint efter 7 runder
Profiler: Nøglespillere for Holland
- Yara ten Holte
24-årige Yara ten Holte er en af de helt store hollandske profiler. Hun viser til dagligt sit høje niveau i Odense Håndbold, hvor hun sammen med Reinhardt er med til at piske fremgang og ambition ind i målvogterteamet - Estavana Polman
Der brænder en ild i Estavana Polman. Og den brænder for at vise Danmark, at det var en skæv – og måske også ufortjent – afslutning, hun fik på sine 11 år i dansk håndbold. Så hun vil helt sikkert være toptændt til opgøret - Bo van Wetering
Hollændernes venstrefløj vandt DM-guld med Odense i 2021 og 2022, og denne sommer gik turen videre til ungarske Györ, hvor hun nu boltrer sig
Odds-forslag: Holland blæser danskerne omkuld
Ved sommerens OL vandt Danmark kvartfinalen mod Holland med 29:25, og sejren var egentlig mere overbevisende, end cifrene fortæller.
Men hvad de heller ikke fortæller er, at Holland før den kvartfinale havde vundet de tre foregående indbyrdes møder. Det var alle tre testkampe i 2022 og 2023, og de gav altså sejre til Oranje.
Holland vil helt sikkert gerne hapse endnu en sejr, og de har måske bedre muligheder, end man umiddelbart skulle tro.
Praktisk talt hele den danske defensiv er ude med enten skader eller hvil, og selv om der er kompetente afløsere, har de trods alt ikke hverken samme erfaring eller automatismer i spillet.
Vores forventning til opgøret er, at Holland vil buldre løs med deres stærke offensiv, og det kan meget vel vise sig at være for voldsomt for danskerne.
Der er trods alt flere testkampe og god tid til EM-slutrunden, så mon ikke Danmark affinder sig med, at de mange fravær koster på den eller anden vis?
Så kan de måske i stedet glæde sig over muligheden for at træne på højt niveau.
Men vi tror altså, det ender med hollandsk sejr i Larvik.
Odds på Danmark – Holland
Danmark – Holland live stream
Du kan se kampen mellem Danmark og Holland på TV2 Sport og TV2 Play.
Golden League grupper
Indbyrdes kampe
Danmark – Holland spilles torsdag den 24. oktober 2024 klokken 20:30.
Danmark – Holland spilles ved Golden League-stævnet i Jotron Arena i Larvik i Norge.