Danmark mod Norge i 2. omgang af Golden League
Danmark fortsætter i Golden League i Larvik med duel mod værtinderne fra Norge. Danmark åbnede med nederlag til Holland, mens Norge med en del besvær fik besejret Tyskland. Norge har vundet de seneste fem indbyrdes kampe og er også favoritter denne gang. Forberedelserne til EM i håndbold fortsætter med dette opgør mod Norge. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Norge – Danmark. Der er kampstart lørdag d. 26. oktober 2024 kl. 18:15. Se kampen på TV2 Sport eller TV2 Play.
Optakt til Norge – Danmark
Av, det var ikke nogen rar oplevelse for Danmark, da de mødte Holland i 1. kamp i denne omgang af Golden League.
I bedste fald var det delvist en rar oplevelse. For danskerne kom bagud 14:6 i kampens indledning. Intet fungerede. For Danmark i hvert fald.
Det kom det til. Danskerne fightede sig tilbage, og ved pausen var stillingen 17:17.
Kort inde i 2. halvleg kom Danmark foran 19:18 og 21:20, og bortset fra 1:0 var det eneste danske føringer i kampen.
For alle dårligdommene kom igen, og Oranje scorede fem mål på stribe. Det kom danskerne sig aldrig over, og det endte med nederlag på 32:36.
Norge stirrede sådan set også ind i et nederlag i deres første kamp, for med 7 minutter igen af kampen mod Tyskland var OL-guldvinderne nede 29:30.
På klassisk norsk vis fik de vendt tingene, så de kunne fejre med koklokker og myseost over en endelig sejr på 32:30.
Nu skal danskerne forsøge at rejse sig, og den gode nyhed er, at de næsten kun kan gøre det bedre end mod Holland.
Den knap så gode nyhed er, at Norge er en hel del stærkere end Holland, så der skal mere end en smule forbedring til for Jesper Jensen og Ko.
Helena Elver holdt fanen højt for danskerne i nederlaget mod Holland. (Foto: Sipa US / Alamy Live News)
Profiler: Nøglespillere for Norge
- Katrine Lunde
Spillede de sidste 10 minutter mod tyskerne og havde store redninger med i ærmet. Trak en tysk udvisning med et udkast til midtercirklen, og på den måde var Lunde kraftigt medvirkende til, at Norge vendte 29:30 til 32:30 - Henny Reistad
12 scorede mål af Henny Reistad. I mange profilers fravær – Nora Mørk, Veronica Kristiansen og flere – trådte verdens bedste Henny endnu engang helt frem forrest på scenen og bombede sejren i hus for Norge og fejrede sin nye titel som anfører med bravour - Stine Skogrand
Spiller højre back for Ikast, men på det norske hold optræder hun ofte på højre fløj. Med 31 år er Skogrand en af de 10 af 20 spillere i den norske trup, der er mindst 30 år. Der venter formentlig et større generationsskifte i den nærmeste fremtid
Profiler: Nøglespillere for Danmark
- Kristina Jørgensen
Uha, det var absolut ikke godt mod Holland. Så er det dejligt, at der allerede er kamp igen, og at modstanden er fra øverste hylde, så Jørgensen kan stråle. Hun har fået en barsk start i sin nye klub, Györ, men hun kan jo passende tanke selvtillid med en god landskamp - Helena Elver
Den elegante fynbo har i årevis været enten plaget af langvarige skader eller af at stå i skyggen af andre på landsholdet. Eller begge dele. Den tid er vist endegyldigt forbi, for Elver viser storspil som en central brik i den danske offensiv - Mie Højlund
Endnu en elegant fynbo, der skal bære et stort ansvar i de danske angreb. Det sad ikke alt sammen i skabet mod Holland, så Højlund skal op i gear, tempo og timing. Så er hun en trussel for alle forsvar. Når det kører
Odds-forslag: Endnu en norsk sejr mod Danmark
Norge slog Danmark to gange ved sommerens OL.
Og bevares, det er et norsk hold uden store profiler som Oftedal, Mørk og Kristiansen – blandt andre – men det er stadig et norsk hold, der var stærkt nok til at slå Tyskland i den første kamp i Posten Cup i Larvik.
I Paris endte opgørene 27:18 og 25:21 til Norge og altså forholdvist lavt på målscoringen med 45 og 46 mål.
Så var der anderledes gang i sagerne i 1. runde af Posten Cup, hvor Danmark tabte 36:32 til Holland, mens Norge slog tyskerne 32:30. 65 mål i snit i de to kampe.
Danmark er rejst til Norge uden stort set hele den sædvanlige defensive stamme med fravær af blandt andre Heindahl, Haugsted og Tranborg.
Dét kunne ses i den første kamp, hvor Holland havde let ved at spille sig igennem til chancer og ikke levnede hverken Reinhardt eller Toft i det danske mål muligheder for at komme ind i kampen.
Danskerne har helt sikkert arbejdet på at forbedre sig, men modstanden bliver altså også en del større, når de norske europamestre og olympiske guldvindere træder op.
Hos bookmakerne forventer de en kamp med 55-56 mål, og det er nok et rimeligt gæt, så vi lander i stedet på norsk sejr med mindst fire overskydende mål som i torsdagens kamp mod Holland.
Det bør give et odds i underkanten af 2, og det er vi tilfredse med.
Der er dog endnu ikke odds hos tilgængelige bookies, så vi holder øje med, hvornår de kommer og opdaterer artiklen.
Edit: Besynderligt nok er der nu odds på -2,5 og -4,5 men ikke på -3,5. Så vi justerer ned til -2,5 og ‘nøjes’ med 1,85.
Odds på Norge – Danmark
Norge – Danmark live stream
Du kan se kampen mellem Norge og Danmark på TV2 Sport og TV2 Play.
Golden League grupper
Indbyrdes kampe
Norge – Danmark spilles lørdag den 26. oktober 2024 klokken 18:15.
Norge – Danmark spilles ved Golden League-stævnet i Jotron Arena i Larvik i Norge.