Kampprogram til håndbold EM 2026 for herrer: Se kampene her
Tjek vores overblik over alle kampene ved EM håndbold 2026 for herrer.
Se hvornår Danmark og de øvrige nationer spiller ved EM i herrehåndbold – med dette komplette EM håndbold 2026 kampprogram.
Danmarks kampe ved håndbold EM 2026
Danmark vandt EM-finalen mod Tyskland med 34-27.
| Dato/tidspunkt | Kamp | Resultat |
| 16-01-2026 kl. 20:30 | Danmark – Nordmakedonien | 36-24 |
| 18-01-2026 kl. 20:30 | Rumænien – Danmark | 24-39 |
| 20-01-2026 kl. 20:30 | Danmark – Portugal | 29-31 |
| 22-01-2026 kl. 20:30 | Frankrig – Danmark | 29-32 |
| 24-01-2026 kl. 18:00 | Spanien – Danmark | 31-36 |
| 26-01-2026 kl. 20:30 | Tyskland – Danmark | 26-31 |
| 28-01-2026 kl. 20:30 | Danmark – Norge | 38-24 |
| 30-01-2026 kl. 20:30 | Danmark – Island | 31-28 |
| 01-02-2026 kl. 18:00 | Danmark – Tyskland | 34-27 |
Alle danske kampe spilles i Herning
Danmark deler godt nok værtskabet for EM i håndbold med både Norge og Sverige, men turneringen er tilrettelagt således, at samtlige danske kampe bliver spillet i Jyske Bank Boxen i Herning.
Det gælder både de danske gruppekampe, de danske mellemrundekampe, semifinalen og en eventuel finale.
Program: Alle kampe ved EM i herrehåndbold
Se det komplette EM håndbold kampprogram herunder.
Om programmet ved EM i håndbold
Der er fra turneringens start 24 hold med ved EM i herrehåndbold.
I det indledende gruppespil er de 24 nationer fordelt i otte EM håndbold 2026 grupper med fire hold i hver, og her elimineres to hold pr. gruppe. Alle hold spiller tre kampe i det indledende gruppespil.
De to bedste hold fra hver gruppe avancerer til mellemrunde-puljerne, hvor holdene spiller i alt fire kampe yderligere.
Også herfra avancerer de to bedste hold, direkte til semifinalerne. En semifinalesejr giver adgang til finalen.
EM håndbold resultater
Her kan du se, hvordan de færdigspillede kampe ved EM i håndbold 2026 er gået.
De fem største kampe i mellemrunden ved EM i håndbold
Vi har udvalgt fem af de mest frydfremkaldende, potentielle gysere og mægtige matchups i mellemrunden ved EM i håndbold.
Ærligt talt kan alle de fire danske kampe i mellemrunden fortjene at være på denne liste, men det havde nu alligevel været for oplagt, så der er et par andre kampe med. Trods alt.
Danmark – Frankrig
22. januar 20:30 – Jyske Bank Boxen, Herning, Danmark
Danmark indleder mellemrunden i baghjul.
For nederlaget mod Portugal betyder, at danskerne står med 0 point, før denne gentagelse af den seneste EM-finale.
I 2024 vandt Frankrig efter forlængelse, og de to hold spiller sædvanligvis tætte gysere, hvor dagsformen er den eneste forskel.
To testmøder i 2025 har givet to franske sejre, men lad os håbe, Danmark kan bryde den stime og sætte sig igennem, når det gælder for alvor.
Sikre sejre mod Nordmakedonien og Rumænien havde måske nok lullet alle ind i fornemmelsen af endnu en hyggelig havefest i Herning, men det fik Portugal da godt og grundigt spoleret.
Nu skal danskerne tilbage på sporet.
Sverige – Island
25. januar 18:00 – Malmö Arena, Malmö, Sverige
Island sikrede sig 1. pladsen i gruppe F med sejr i den sidste kamp, hvor de mødte Ungarn.
Sejren var snæver og lød på 24:23, men de to point med over til mellemrunden er præcis lige så gode, som hvis islændingene havde vundet 20:0.
Sverige vandt onsdagens gruppefinale mod Kroatien, og de blågule har to point med over og er forholdsvis klare favoritter til at vinde denne mellemrunde-gruppe.
Uanset er der lagt op til en underholdende kamp mellem de altid kompetitive og forventningsfulde svenskere og de evigt kampklare og kæmpende islændinge.
Portugal – Frankrig
24. januar 15:30 – Jyske Bank Boxen, Herning, Danmark
Det ligner klar fransk favoritrolle her, men i de seneste seks betydende indbyrdes kampe har holdene vundet hver tre gange.
De spillede bronzekamp ved VM 2025, og her vandt Frankrig en målrig gyser 35:34.
Frankrig har set stærke ud indtil videre ved EM-slutrunden, og hvis de åbner mellemrunden med at slå først Danmark og så Portugal her, er billetten til semifinalen allerede så godt som i hus.
Portugal skuffede i deres første to kampe med underligt svingende spil i sejren mod Rumænien og uafgjort mod Nordmakedonien.
Men så slog de Danmark, og det gjorde de med stil og storspil fra alle mand.
Danmark – Tyskland
26. januar 20:30 – Jyske Bank Boxen, Herning, Danmark
Vi er nået til næstsidste spilledag i mellemrunden.
Tyskland har to point med over, og de møder Portugal og Norge i deres første kampe.
Vores naboer i syd kan meget vel stå med seks point og være på tærskelen til semifinalerne, når holdene mødes mandag aften i Herning.
Danmark kan i bedste fald have fire point med sejre mod Frankrig og Spanien i de rød-hvides to første mellemrundekampe.
Alt andet end de fire point vil sætte Danmark under et gevaldigt pres.
Ved VM sidste år vandt danskerne 40:30 i mellemrunden mod Tyskland, og Danmark har slået tyskerne i de seneste seks indbyrdes møder.
Vi har hårdt brug for nummer syv.
Danmark – Norge
28. januar 20:30 – Jyske Bank Boxen, Herning, Danmark
Forhåbentlig lever de danske semifinale-drømme stadig, når det går løs mod Norge onsdag aften på sidste spilledag i mellemrunden.
Norge fik ikke helt det ønskede ud af hjemmebanen i Bærum, for de kom videre med nul point efter nederlag til Frankrig i gruppefinalen.
Spanien, Tyskland og Portugal har været de norske forhindringer indtil videre, og det kunne dufte af en magisk aften i Herning, hvis begge hold står med hver seks point og spiller direkte om en semifinalebillet.
Som jeg så foretrækker, danskerne ender med efter en forrygende kamp.
Bookmakere til EM i herrehåndbold
Du kan spille på det danske håndboldlandshold, og EM i herrehåndbold i det hele taget, hos de fleste danske bookmakere.
Sidst opdateret:
EM i håndbold kampe FAQ
Danmark spillede finalen ved EM i håndbold mod Tyskland kl. 18:00 søndag d. 1. februar 2026 (og vandt 34-27).
Danmark spillede 9 kampe ved EM i håndbold.
Finalen ved EM i herrehåndbold blev afviklet d. 1. februar 2026.









