18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Island napper EM-bronze for næsen af trætte kroater

| Sidst opdateret:


Island og Kroatien spiller bronzekamp søndag eftermiddag ved EM i håndbold. Begge hold kom fra mellemrundens gruppe 2 og havde både en hviledag færre og en rejsedag ekstra i forhold til deres semifinalemodstandere. Måske er spillepladen mere lige i denne kamp om EM-bronze? Island – Kroatien går i gang kl. 15:15 søndag d. 1. februar 2026. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Odds og optakt til Island - Kroatien søndag den 1. februar 2026 klokken 15:15.

Island pustede, hvæsede og blæste mod danskerne i fredagen semifinale, men det hjalp ikke. Derfor spiller de bronzekamp mod Kroatien søndag. (Foto: Pixsell / Alamy Live News)

Optakt til IslandKroatien

Island kom videre fra den indledende gruppe med maksimumpoint efter lette sejre mod Italien og Georgien og en tæt gruppefinale mod Ungarn, som vulkanøens sønner vandt 24:23. 

I mellemrunden åbnede de så med at tabe 30:29 til netop søndagens modstander, Kroatien, men derfra bankede de Sverige og Slovenien med otte mål på hver sin side af en målrig 38:38 med Schweiz, og det rakte til en 2. plads i mellemrunden. 

Begge hold påpegede før semifinalerne det urimelige i de forskellige forudsætninger med rejsedag fra Malmö til Herning sammen med, at mellemrundens gruppe 2 spillede både tirsdag og onsdag før rejse torsdag og semifinale fredag. 

Måske havde de ret? Måske var det urimeligt, men der var nu intet ved Islands indsats mod Danmark, der indikerede hverken træthed eller udmattelse. 

De gav sig helt og fuldt og pressede danskerne til en vanvittig kamp med masser af slagsmål i det centrale forsvar i begge ender af banen. 

Island spillede bronzekamp ved EM 2002 og 2010 med nederlag i 2002 og sejr i 2010, hvor de mødte Polen og vandt 29:26. 

Dengang i 2010 mødtes Island og Kroatien i mellemrundens første kamp og delte 26:26.

Hvis det var vanskeligt at se fredag, at Island var udmattede mod Danmark, så var det noget mere tydeligt i kroaternes kamp mod Tyskland.

I 50 minutter var Kroatien helt, helt fraværende.

Faktisk så det ud som om, holdet havde besluttet at vise konsekvensen af de vanskelige forhold på banen. 

De forhold havde træner Sigurdsson udpenslet på et pressemøde torsdag, som kroaternes islandske træner modvilligt blev tvunget til at deltage i.

Her forklarede han i utvetydige vendinger sin vrede over, at holdet havde spillet kamp to dage i træk, og så blev tvunget til at bruge torsdagen i en bus fra Malmö til Silkeborg, hvor de endda stadig havde en bustur for at træne i Boxen i Herning. 

Rasende var han, islændingen, og det lignede regulær arbejdsvægring, hvad Kroatien leverede på banen. 

De var bagud med syv mål, da der pludselig blev tændt en gnist, og de sidste 10 minutter af kampen gav en smagsprøve på hvilken drabelig duel, det kunne have været, hvis kroaterne var stemplet ind fra kampstart. 

Nu jagter Balkanlandet så deres fjerde EM-bronze siden 1994 og det første siden 2016.

Profiler: Islandske nøglespillere

  • Viktor Hallgrimsson
    Emil Nielsens holdkammerat i Barcelona havde seks redninger på 35 afslutninger i semifinalen mod Danmark, men for hele turneringen er hans redningsprocent på godkendte 26 
  • Gisli Kristjansson
    Magdeburg-stjernen lagde yderligere seks assists til sin imponerende score for slutrunden, hvor han nu er på 54 målgivende afleveringer. Det er knap 7 i snit
  • Omar Ingi Magnusson
    6 mål mod Danmark og 54 i alt betyder, at Magnusson er islandsk topscorer før bronzekampen. Han fik strid modstand i den danske defensiv, men den erfarne højreback blev ved at lede efter løsninger og krydrede sine 6 scoringer med 3 assists

Profiler: Kroatiske nøglespillere

  • Dominik Kuzmanovic
    Serbernes 23-årige målvogter er noteret for 54 redninger på 205 afslutninger ved EM, og det giver ham en redningsprocent på den pæne side af 26
  • Marko Mamic
    31-årige Mamic er over 2 meter høj, og venstrebacken ser noget stivbenet og aldrende ud, men han spiller den fremskudte rolle i Kroatiens 5-1-forsvar med overblik, snarrådighed og intelligens
  • Zlatko Rauzan
    23-årig slutrundedebutant, der har imponeret på kroaternes streg med 18 mål på 18 afslutninger. Han spiller til daglig for MRK Sesvete i den hjemlige liga

Island – Kroatien odds

De tilgængelige EM håndbold odds til bronzekampen mellem Island og Kroatien peger på favoritrolle til islændingene.

Odds-forslag: Island lukker EM af på fornem vis

Kroatien nåede for 10. gang i EM-historien til semifinalerne. Tre gange har de nået finalen, men det har givet tre nederlag. 

Seks gange før har kroaterne spillet bronzekamp med tre sejre og tre nederlag. De vandt bronze i deres seneste forsøg, da de i 2016 slog Norge 31:24. 

Island har aldrig prøvet at være i finalen ved EM, så i deres foreløbig tre semifinaler har de altså tabt hver gang.

Én gang har de vundet bronze, og det var i deres seneste forsøg i 2010, hvor de slog Polen. 

Kroatien vandt med ét mål, da de to hold mødtes i mellemrundens første kamp, men kroaterne har set meget mere slidte ud siden.

I fredagens to semifinaler lignede Island et hold, der var finaleværdigt, men de kunne trods alt ikke tumle de stærke danskere. 

Kroaterne var omvendt helt væk i de første 50 minutter af deres semifinale mod Tyskland, så det er jo spørgsmålet, om Balkan-drengene kan rejse sig til søndagens bronzekamp? 

Jeg tror det ikke. Island virker meget mere solide og fyrige, selv om det er sent i turneringen, og begge hold har spillet otte kampe på meget kort tid. 

Derfor tror jeg, Island tager sejren i en kamp, hvor der falder mindst 58 mål.

I bronzekampen i 2022 blev der scoret præcis 58 gange, mens den seneste kamp om 3. pladsen i 2024 mellem Sverige og Tyskland endte med blågul sejr på 34:31 og altså 65 scoringer. 

*Reklamelink

Betano
2,77
Island OG Over 57,5 mål
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Se Island – Kroatien i TV

Du kan se EM håndbold i TV, når TV2 blænder op for bronzekampen mellem Island og Kroatien.

Island – Kroatien: Indbyrdes kampe

Se H2H for Island og Kroatien. De mødte hinanden i en EM håndbold kamp så nyligt som mellemrunden ved årets slutrunde, og her vandt Kroatien en tæt kamp med 30:29.

Hvornår spilles IslandKroatien?

Island – Kroatien spilles søndag den 1. februar 2026 15:15.

Hvor spilles IslandKroatien?

Island – Kroatien spilles i Jyske Bank Boxen i Herning i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar