18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Danmarks vikinger mod Tysklands krigere i EM-finalen

| Sidst opdateret:


Danmark spiller søndag mod Tyskland i finalen ved EM i håndbold. Det er Danmarks femte EM-finale, mens tyskerne for fjerde gang står i den fineste kamp ved et Europamesterskab. Danmark vandt senest EM i 2014, mens tyskerne snuppede titlen i 2016. Danmark – Tyskland går i gang kl. 18:00 søndag d. 1. februar 2026. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Odds og optakt til Danmark - Tyskland søndag den 1. februar 2026 klokken 18:00.

Magiske Mathias Gidsel og resten af de danske håndbolddrenge spiller EM-finale mod Tyskland og vender op og ned på Boxen i Herning søndag aften. (Foto: Pixsell / Alamy Live News)

Optakt til DanmarkTyskland

I slutningen af en dansk timeout i semifinalen mod Island skar anfører Magnus Saugstrups dybe og myndige nordjyske røst igennem, da træner Jacobsen var færdig med at tale:

Vi bli’r Fucking ve’ mæ å Kæmp!

Og så simpelt var det på sin vis.

Lukas Jørgensen måtte tidligt i EM-turneringen forlade den danske trup med en skade.

Emil Bergholt måtte senere trække sig, og i semifinalen mod Island var det så Simon Hald, der udgik i pausen.

Men de resterende gjorde, som anføreren dikterede, og blev ved med at kæmpe. 

Island udfordrede danskerne i voldsom grad, men det hele blev løst med overblik, hjælp og snilde fra træner Jacobsen på bænken, der blandede kortene og dygtigt brugte truppen, så Thomas Arnoldsen dækkede midterforsvar, og Mads Mensah undervejs spillede streg. 

Alle midler blev taget i brug, og det hele virkede, så sejren til sidst trods alt føltes forholdsvis sikker. 

Nu gælder det finalen i Boxen mod Tyskland, og selv om træner Alfred Gislason er snu, og selv om der er mange kvaliteter i truppen hos vores naboer i syd, kan de næppe overraske Danmark så meget, at der kommer tvivl om sejren. 

Lad os nappe en herlig søndag aften i Herning med For Evigt – Måske for evigt, klappen, heppen, hujen og fællesskab og dansk EM-guld.

Helt som ventet var Tyskland en for stor mundfuld for Kroatien i deres semifinale fredag aften. 

Kampen var tæt på måltavlen i 1. halvleg, men i 2. halvleg trak tyskerne fra, og det var kun i kampens sidste 10 minutter, at kroaterne i et desperat comeback-forsøg bragte lidt gnist, nerve og intensitet ind i kampen, men det var for sent. 

Andreas Wolff stod igen fornemt i det tyske mål, mens Justus Fischer leverede stort i midterforsvaret. 

Juri Knorr var en offensiv stjerne med fire mål og fremragende overblik i flere situationer, men den helt store tyske stjerne i semifinalen var holdet og fællesskabet.

Profiler: Danske nøglespillere

  • Emil Nielsen
    4 redninger på 23 afslutninger mod Island giver en redningsprocent på 17, og Emil Nielsen er formentlig ikke særligt tilfreds med sin kamp, selv om han i 1. halvleg havde flere redninger, hvor der efterfølgende blev dømt frikast, og så tæller redningen ikke i statistikken. Men nu har Nielsen en stor kamp til gode, og hvad vil vel være bedre end at toppræstere i en EM-finale?
  • Magnus Saugstrup
    Hele Boxen holdt vejret, da Saugstrup i kampens indledning ramte en islænding, og dommerne måtte til skærmen for at vurdere, om den danske anfører skulle se rødt. Det skulle han heldigvis ikke, og derfra spillede han en fremragende kamp med stor påpasselighed, forudseenhed og styrke i begge ender af banen
  • Mathias Gidsel
    Verden Bedste Mathias knoklede løs i hele kampen mod Island og scorede 7 mål på 7 forsøg. Han udfordrede det bomstærke islandske forsvar og fik mange klø undervejs. Spillede hele kampen på nær 1 minut og 34 sekunder

Profiler: Tyske nøglespillere

  • Andreas Wolff
    13 redninger og en nydelig procent på 32 i semifinalen var rigeligt til, at Wolff endnu engang spillede en stor rolle. Den store målvogter skal have en fremragende dag, hvis tyskerne skal løbe med guldet i finalen
  • Juri Knorr
    Aalborg Håndbolds 25-årige bagspiller boltrede sig i semifinalen med fire flotte mål og seks assists oveni. Den langhårede, sympatiske unge mand er en ekstremt vigtig brik for tyskerne
  • Lukas Zerbe
    Den 30-årige højrefløj optræder i Bundesligaen for Kiel, og han blev tysk topscorer i semifinalen med 6 mål. Han scorer på lidt mere end 70 procent af sine afslutninger i snit, og med 10 scoringer på 14 straffekast er han 3. flittigst scorende tysker

Danmark – Tyskland odds

Der er EM håndbold odds på EM-finalen, der peger ret så kraftigt i retning af dansk guld mod tyskerne.

Odds-forslag: Dansk storsejr og guldfest i Boxen

Danmark slog tyskerne 31:26, da de mødtes i mellemrunden.

Det sikrede danskerne en plads i semifinalen, mens det kastede tyskerne ud i en alt-eller-intet-kamp mod Frankrig på mellemrundens sidste spilledag. 

Dén kamp vandt Tyskland, og de var ovenpå i hele deres semifinale mod de udmattede kroater, og der må være stor tysk optimisme i forhold til at levere bedre, end da holdene mødtes i mellemrunden.

Danmark var noget mere pressede i semifinalen mod Island, der bed fra sig med alle midler og kløede på med deres kreative, viljefaste og talentfulde facon.

Det endte 31:28 til danskerne, der bøvlede en del med defensiven undervejs, og hvor meget mindre er problemerne til denne kamp?

Simon Hald blev kørt på hospitalet til tjek for en eventuel hovedskade, og efterhånden er vi jo der, hvor vi skal på loppemarked for at finde en mand til midterforsvaret. 

Det hele blev løst til UG mod Island med aparte og tilpasningsparate løsninger.

Jeg er sikker på, at Danmark også får lagt den perfekte plan til kampen mod Tyskland, der har haft det meget, meget svært mod Danmark i de seneste mange møder. 

Dét får de også her, og jeg tror, at en fyldt Boxen kommer til at blæse de rødhvide til sejr, og det bliver en storsejr på mindst seks overskydende mål.

Så tæt på guldet må det ikke gå galt.

Kom så Danmark!

*Reklamelink

Betano
2,35
Danmark -5,5
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Se Danmark – Tyskland i TV

Der er EM håndbold i TV mellem Danmark og Tyskland, der spiller om EM-guld på TV2.

Danmark – Tyskland: Indbyrdes kampe

Se H2H for Danmark og Tyskland. Deres seneste duel i en EM håndbold kamp var i mellemrunden i mandags, hvor Danmark vandt 31:26.

Hvornår spilles DanmarkTyskland?

Danmark – Tyskland spilles søndag den 1. februar 2026 18:00.

Hvor spilles DanmarkTyskland?

Danmark – Tyskland spilles i Jyske Bank Boxen i Herning i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar