Danmark skærper EM-formen mod Norge i Golden League
Danmark og Norge er delte værter ved det kommende EM i håndbold, og de pudser begge formen af med Golden League i Holland forud for slutrunden. Danskerne er favoritter, men Norge vil så gerne tanke selvtillid og lægge an til en stor slutrunde og metal. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Norge – Danmark. Der er kampstart torsdag d. 8. januar 2026 kl. 18:00. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Gidsel og resten af de danske håndbolddrenge er storfavoritter ved den kommende EM-slutrunde. (Foto: NTB / Alamy Live News)
Optakt til Norge – Danmark
Det er svært helt at finde et sted at begynde med det danske herrelandshold i disse år.
For det er jo et helt ufatteligt niveau og en stjerneparade af verdensklasse-spillere, som træner Nikolaj Jacobsen kan råde over.
Selv efter at profiler som Mikkel Hansen og Niklas Landin har lagt harpiksen i haveskuret, fortsætter holdet med at dominere – og nye talenter med at pible frem.
Det er blevet til fire gange VM-guld på stribe, og sidste år i Paris blev det til den tredje OL-finale i træk og det andet guld.
Så har det knebet mere med EM-slutrunderne, hvor Danmark indtil videre kun har vundet to gange, og det var helt tilbage i 2008 og 2012.
Siden er det blevet til fire semifinaler og to finaler men altså intet guld. Måske kommer det denne gang?
Her tester danskerne formen mod et norsk hold, der har haft enormt store forventninger til denne EM-slutrunde, hvor de er delvist på hjemmebane.
Men akke nej, akke nej. Sikke en sæson, Norge har haft. De har tabt alle seks kampe i EHF Euro Cuppen, som er en slags EM-træning for allerede kvalificerede hold.
Nederlag til Sverige, Danmark, Frankrig og Holland sendte Norge helt til bunds i den ellers eksklusive pøl af stærke hold.
Til EM kommer Norge uden den mangeårige anfører Christian O’Sullivan, der er sorteret fra, og de må også undvære blandt andre Harald Reinkind, Sebastian Barthold og Magnus Rød.
Der er stadig flotte navne som Sander Sagosen og keeper Bergerud i truppen, men det er nok tiden for en stribe af de lovende nye spillere i skikkelse af for eksempel Tobias Grøndahl, Simen Lyse og den nye anfører Vetle Eck Aga at træde et skridt eller to frem.
Det er vel forholdsvis tvivlsomt, om Norge kan blande sig i medaljekampen med de mange fravær, men vi får måske et fingerpeg i dette opgør mod de danske guldfavoritter.
Profiler: Danske nøglespillere
- Mathias Gidsel
Verdens bedste Mathias. Hvad er der snart mere at sige om ham? Ja noget af det vigtigste er vel, at Skjern-drengen stadig er bare 26 år gammel, så vi kan have glæde af hans glid, blik for spillet og gennembrud i mange år frem - Emil Nielsen
28-årige Emil Nielsen vogter det danske bur, og det gør han med nidkærhed, kvalitet og effektivitet. Han skifter til sommer fra Barcelona til ungarske Veszprem efter fire år i Spanien. Han må skifte alt det, han vil. Bare han fortsat passer godt på det danske mål - Simon Pytlick
Sverige havde i en årrække Bengan Boys, og når Simon Pytlick og Mathias Gidsel formentlig genforenes i Berlin i sommeren 2027, får vi en dansk version i skikkelse af The GOGgan Boys, når de to venner sammen gør Füchse Berlin til en skræmmende modstander. Pytlick er på landsholdet både en skudtrussel, gennembrudsfarlig og playmaker-intelligent
Profiler: Norske nøglespillere
- Sander Sagosen
Den største norske profil af dem alle er blevet 30 år, og han holder aktuelt til i Aalborg Håndbold. Fornemmelsen er vel, at karrieren ikke helt nåede de højder, talentet lovede, men han har trods alt vundet to gange VM-sølv, en EM-bronze og mesterskaber i både Norge, Tyskland, Frankrig og Danmark - Vetle Eck Aga
32-årige Vetle Eck Aga kommer fra det nordligste Norge og byen Bodø, hvor han indledte sin karriere. Den førte ham siden til Sävehof i Sverige, hvor han fik konstateret hjerterytmeforstyrrelser, men han er altså tilbage på banen for fuld kraft. Han er også tilbage i Norge for Kolstad og som anfører i spidsen for det norske landshold, der indleder EM på hjemmebane - Torbjørn Bergerud
Den erfarne 2 meter-mand i det norske mål har en fortid både i Holstebro og GOG, men han er aktuelt i polske Wisla Plock. Fik sin debut for 12,5 år siden for Norge, og han er stadig en ekstremt vigtig brik for de norske håb og drømme
Norge – Danmark odds
Se de bedste odds på kampen her.
Se desuden vores side med odds på EM i håndbold 2026.
Odds-forslag: Danmark vinder ganske ubesværet
Den norske landstræner Jonas Wille skal udføre mirakler, hvis hans Norge for alvor skal være en trussel mod Danmark.
Danskerne har vundet 16 af de seneste 19 indbyrdes kampe, hvor nordmændene er noteret for én sejr.
De mødtes to gange i 2025 i testkampe, som gav danske sejre på 38:33 og 39:26. Begge kampe blev spillet i Norge.
Nu er holdene på neutral grund i Topsportcentrum-hallen i Almere i Holland, og det bliver danskerne næppe mindre favoritter af.
I skrivende stund er det sparsomt med spilmuligheder på kampen, hvor en ren dansk sejr er eneste mulighed. Forhåbentlig dukker et par handikapspil op, så vi ikke skal nøjes med odds 1,20.
Men for nu er det spilforslaget, og så ser vi, om dansk sejr med mindst 4-6 mål kommer på bordet senere, så vi kan puffe oddset en anelse i vejret.


Se Norge – Danmark i TV
Du kan se testkampen mellem Norge og Danmark på TV2.
Vil du også se med, når EM går løs? Tjek vores guide med EM håndbold i TV.
Norge – Danmark: Indbyrdes kampe
Se H2H for Norge og Danmark, der måske også kommer til at mødes i en EM håndbold kamp om lidt (det er overvejende sandsynligt, at Danmark møder Norge igen i mellemrunden ved EM i håndbold 2026).
Norge – Danmark spilles torsdag den 8. januar 2026 klokken 18:00.
Norge – Danmark spilles på Topsportcentrum i Almere i Holland.








