Danmark med sidste EM-finpudsning mod Grækenland
Det bliver næppe en decideret publikumsbasker, når Danmark og Grækenland mødes tidligt lørdag eftermiddag i en testkamp forud for EM i håndbold. De spiller nemlig i hollandske Almere som en del af Golden League. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Grækenland. Der er kampstart lørdag d. 10. januar 2026 kl. 13:30. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Gidsel og resten af det danske håndboldlandshold er meget, meget store favoritter i testkampen mod Grækenland. (Foto: ANP / Alamy Live News)
Optakt til Danmark – Grækenland
Danmark spillede torsdag aften mod Norge i den første af de to afsluttende testkampe forud for EM-slutrunden.
Snevejr betød, at danskernes fly til Holland blev aflyst, så de har i stedet været med bus til Holland, og måske har de endda været på grænsehandel og hygget sig på et tankstelle eller to langs Autobahn.
Her burde de dog have optimale betingelser og forberedelser til kampen mod Grækenland, for nu er busturen ude af benene, og de har været samlet et par dage og er rystet godt sammen igen.
Måske var det busturen, der sad i armene og benene på danskerne i 1. halvleg mod Norge, for stillingen ved pausen var 13:13.
Træner Jacobsen fik dog skik på tingene og piskede holdet til en langt bedre 2. halvleg, hvor særligt Gidsel, Pytlick og Lukas Jørgensen i defensiven imponerede.
Nu venter en anden slags modstand, når Grækenland står for skud.
Grækenland var for første gang nogensinde med ved EM for to år siden. Dengang var de i gruppe med Tjekkiet, Portugal og Danmark.
Opgøret mod danskerne endte med rødhvid sejr på 40:28, og grækerne tabte også deres to øvrige kampe og rejste altså hjem allerede efter gruppespillet.
De formåede ikke at kvalificere sig til årets løjer i Skandinavien, men her får de en smagsprøve på niveauet hos et af de allerbedste hold i Europa (ja i hele verden!).
Holdet spillede torsdag mod Holland, og det var første kamp siden den glippede EM-kvalifikation i slutningen af maj, hvor grækerne tabte både til Island og Georgien.
Grækerne har mødt Holland både i EM-kvalen 22/23 og igen i VM-kvalen i 2025. Begge gange over to kampe ude/hjemme, og begge gange vandt hollænderne samlet med bare to overskydende mål.
Det endte med en hollandsk sejr på 32:26, og det kan grækerne vist være mest tilfredse med.
Profiler: Danske nøglespillere
- Emil Nielsen
Det var næsten urimeligt ringe arbejdsforhold for Emil Nielsen i 1. halvleg mod Norge, men da forsvaret gav ham en lillefinger efter pausen, greb han hele armen og imponerede. Lad os bare nappe 60 gode minutter fra Nielsen mod grækerne - Magnus Landin
Han er stabil, pålidelig og altid påpasselig. Fik måske ikke så mange offensive muligheder mod Norge, men i den danske defensiv er han en uvurderlig brik - Mads Hoxer
Den 25-årige Aalborg-spiller fik chancen i offensiven i selskab med Gidsel, og den udnyttede Hoxer fornemt, og dermed leverer han flere luksusproblemer til landstræner Jacobsen, for er der nu også plads til Hoxer? Det skal der være. Han er god
Profiler: Græske nøglespillere
- Panagiotis Papantonopoulos
Den 24-årige keeper leverede nydeligt i kampen mod Holland torsdag, og han står da også til daglig hos Olympiacos, der har hapset de to seneste nationale mesterskaber - Theodoros Boskos
Grækernes 24-årige venstreback scorede otte mål ved EM for to år siden, og han er efter en årrække i Spanien nu på kontrakt hos ungarske Budai Farkasok - Achilleas Toskas
Den venstrehåndede højreback er 21 år gammel, og han er ejet af tyske Stuttgart men aktuelt udlejet til franske Chambery
Danmark – Grækenland odds
Se de bedste odds på kampen her.
Se desuden vores side med odds på EM i håndbold 2026.
Odds-forslag: Dansk generalprøve med storsejr
Da de to hold mødtes ved EM-slutrunden for to år siden, vandt danskerne med 12 overskydende i det indledende gruppespil.
Danmark kom sløjt fra land mod Norge, men det blev meget bedre i 2. halvleg, og mon ikke planen er, at de rødhvide er i omdrejninger allerede fra første fløjt lørdag?
Grækerne så absolut ikke skræmmende ud mod Holland, og selv om de kun tabte med seks mål, var det altså mest, fordi Oranje leverede langt under forventning.
Danskerne skal eksperimentere i dette opgør, hvis de skal have noget ud af de 60 minutter, for Danmark er et langt bedre hold end Grækenland.
Så mon ikke der bliver rotereret, justeret og testet undervejs, men det bør blive til en dansk storsejr alligevel.
Se Danmark – Grækenland i TV
Du kan se testkampen mellem Danmark og Grækenland på TV2.
Vil du også se med, når EM går løs? Tjek vores guide med EM håndbold i TV.
Danmark – Grækenland: Indbyrdes kampe
Se H2H for Danmark og Grækenland, der senest mødtes for to år siden i en EM håndbold kamp.
Danmark – Grækenland spilles lørdag den 10. januar 2026 klokken 13:30.
Danmark – Grækenland spilles på Topsportcentrum i Almere i Holland.








