Danmark lurer på flere bøllebank mod Portugal ved EM
Danmark spiller gruppefinale ved EM i håndbold, når de møder Portugal tirsdag aften. Danskerne har maksimumpoint efter to kampe, mens portugiserne kommer med tre point. De to hold mødtes senest i VM-semifinalen sidste år, og her vandt danskerne 40:27. Danmark – Portugal går i gang kl. 20:30 tirsdag d. 20. januar 2026, og du kan se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Simon Pytlick har spillet fortryllende flot i de første to kampe ved EM-slutrunden. (Foto: NTB / Alamy Live News)
Optakt til Danmark – Portugal
Danmark vandt som ventet også søndagens kamp mod Rumænien, hvor landstræner Jacobsen serverede en Nikolaj Special.
Efter en 1. halvleg med dansk føring på 22:17 og absolut plads til forbedringer blev der i pausen justeret og roteret, så danskerne kun lukkede syv mål ind i 2. halvleg og endte med at vinde 39:24.
Der var mange opløftende takter, og lad os da bare tage et par af dem.
Kevin Møller stod i målet og viste, at hvis Super Emil har en dag, hvor han bare er menneskeligt god frem for super, kan Kevin tage over og tage fra.
I defensiven viste særligt Simon Hald, at han defensivt kan forandre en kamp, og det samme gjorde Magnus Landin, der igen viste spilforståelse og disciplin.
I offensiven var det opmuntrende at se Mads Hoxer og Lasse Møller, der begge gav prøver på deres enorme evner.
Å ja, og så var både Gidsel og Pytlick i deres helt eget underholdende og effektive verdensklasse-humør. For uglen-i-hulen hvor er de altså gode.
Tirsdag venter en gruppefinale mod Portugal, som overraskede stort ved VM sidste år, hvor de nåede helt til semifinalen.
Dengang blev de godt og grundigt afmonteret af danskerne, der bankede Portugal 40:27, og portugiserne viste svaghedstegn, da de søndag måtte nøjes med uafgjort mod dét Nordmakedonien, som Danmark to dage tidligere slog med 12 overskydende.
Profiler: Danske nøglespillere
- Emil Nielsen
Mon ikke Emil er tilbage i det danske bur, efter han kom helligdagen i hu søndag? Der er ikke så mange dikkedarer med Emil Nielsen, der har et tårnhøjt niveau, og det skal han hive frem allerede nu, for det bliver alvor fra allerførste fløjt i mellemrunden - Magnus Saugstrup
Magnus Saugstrup er den danske forsvarskaptajn og anfører, men han har endnu ikke leveret 60 sammenhængende minutter på højeste niveau ved slutrunden. Både mod Nordmakedonien og Rumænien er Saugstrup kommet fra land lidt under niveau, men han spillede sig op i 2. halvleg mod Rumænien i selskab med Hald - Mathias Gidsel
Det er tæt på, at de første 20 minutter mod Rumænien skal på museum i Gidsel World. Verdensstjernen scorede ikke en eneste gang, og det hører altså til sjældenhederne. Men den absolut ukrukkede verdensstjerne klør altid på, og han endte med at score ni mål, da han først fik hul på bylden
Profiler: Portugisiske nøglespillere
- Luis Frade
Portugals enorme stregspiller optræder til daglig for Barcelona. Han er 27 år gammel og 194 centimeter høj. Hans vægt er ikke hemmelig, men den opgøres løseligt til et sted over 100 kilo. Så siger vi ikke mere - Kiko Costa
Den 20-årige højreback fra Sporting er portugisisk topscorer med 20 mål indtil videre i slutrunden. Han vandt sølv ved junior-EM i 2022. Han er farlig - Martim Costa
Brormand Costa den Ældre er 23 år. Han spiller også i Sporting men på den modsatte back af Kiko. Martim er god. Men ikke helt så god som brormand. Dog god nok til ikke at skulle overses
Danmark – Portugal odds
De aktuelle EM håndbold odds på kampen mere end antyder, at Danmark er storfavoritter i denne kamp.
Odds-forslag: Endnu en rød-hvid fællessang og fest i Herning-Boxen
Det er ikke en fremmed modstander, danskerne står over for tirsdag aften, hvor Portugal venter.
De mødtes senest i VM-semifinalen sidste år, hvor danskerne vandt 40:27. I 2024 mødtes de i det indledende gruppespil ved EM, og her blev det til dansk sejr på 37:27.
Og sørme om de ikke også mødtes ved seneste OL i puljen med endnu en dansk sejr via 34:28.
Det peger på, at den portugisiske defensiv har svært ved at dæmme op for danskerne, og omvendt at den danske forsvarsblok tre gange i rap har holdt Portugal på under 30 scoringer.
Danskerne er allerede sikret en plads i mellemrunden, men hvis de taber til Portugal, bliver det en mellemrunde, hvor danskerne begynder med 0 point. Vinder danskerne, er de sikre på at tage to point med over.
For Portugal gælder, at hvis de enten vinder eller spiller uafgjort, får de enten to eller et point med videre.
Men det uafgjorte resultat søndag betyder, at i tilfælde af nederlag er der en risiko for, at portugiserne ryger helt ud.
Det kræver, at Nordmakedonien vinder så stort over Rumænien, at de ender med en bedre målscore end portugiserne, hvis begge hold altså ender på tre point.
Alt det er spekulationer for gruppens øvrige hold. Jeg hælder til en sikker dansk sejr mod Portugal, og sejren bliver formentlig mindst i omegnen af 8-10 mål og måske endda større.
Her nøjes jeg med at bede om en dansk sejr på ni mål eller større.
*Reklamelink
|
2,07
Danmark -8,5
|
Gå til Betano * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Se Danmark – Portugal i TV
Du kan se EM håndbold i TV, kampen mellem Danmark og Portugal på TV2.
Danmark – Portugal: Indbyrdes kampe
Se H2H for Danmark og Portugal, der senest mødtes i en EM håndbold kamp for to år siden.
Danmark – Portugal spilles tirsdag den 20. januar 2026 klokken 20:30.
Danmark – Portugal spilles i Jyske Bank Boxen i Herning i Danmark.








