Danmark lukker mellemrunden med sejr mod Norge
Danmark spiller mod Norge i sin fjerde og afsluttende kamp ved mellemrunden i EM i håndbold. Danskerne skal bruge en sejr for at sikre 1. pladsen i gruppen, mens nordmændene i bedste fald kan slutte på 3. pladsen i mellemrunden. Danmark – Norge går i gang kl. 20:30 onsdag d. 28. januar 2026. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Måske var der lidt nervøsitet efter nederlaget til Portugal? Men det bør være væk nu, hvor danskerne har sikret en plads i semifinalerne. (Foto: Sina Schuldt / dpa / Alamy Live News)
Optakt til Danmark – Norge
Eventyret i Herning fortsætter.
Danskerne havde modgang i gruppespillet med nederlag til Portugal, men de rødhvide har taget sig selv i kraven og fejet al modstand til side i mellemrunden med tre forrygende sejre i Boxen.
Det er nu belønnet med en semifinalebillet allerede før den sidste kamp i mellemrunden mod Norge – som samtidig med uafgjort mandag mod Portugal udspillede sin chance for semifinalerne og ikke har meget mere at spille for.
Særligt hvis Frankrig ikke taber til Tyskland, når de mødes onsdag klokken 18:00, for så er alle Norges spinkle håb om at snuppe 3. pladsen og undgå kvalkampe til næste års VM ude.
Træner Nikolaj Jacobsen kan måske se sit snit til at rotere og dosere lidt i den danske trup, så spillere som Emil Nielsen, Saugstrup. Gidsel og Pytlick, der har spillet mest af danskerne i de første seks kampe, kan få et hvil.
Omvendt er der næppe nogen risiko for, at træneren vil gamble med det momentum, der har indfundet sig med de tre flotte sejre mod Frankrig, Spanien og Tyskland.
Danmark er tre sejre fra EM-guldet.
Tre sejre fra en forrygende folkefest i Herning med en tændt Jyske Bank Boxen.
Tre sejre fra at sætte sig tungt på VM, OL og EM på samme tid.
Der bliver næppe sparet mere end allerhøjest nødvendigt. Trods alt.
Omvendt har Norge formentlig ikke tænkt sig at give sig uden kamp, og selv om de for ottende mesterskab på stribe må rejse hjem uden medaljer, vil de elske at pirke til danskerne.
Og der har været mange opløftende ting på det norske hold, hvor særligt venstrefløjen August Pedersen og højreback Patrick Andersson har imponeret stort indtil videre.
EDIT.: Rygterne har svirret, men landstræner Jacobsen har hele tiden benægtet, at Thomas Arnoldsen skulle indkaldes til truppen. Men tirsdag eftermiddag er Arnoldsen så alligevel indskrevet i den danske trup og er dermed klar til onsdagens kamp mod Norge – og de efterfølgende semifinale- og medaljekampe.
Profiler: Danske nøglespillere
- Simon Pytlick
Kongen af pladsen mellem back og fløj. Simon Pytlick har spillet endnu en stor slutrunde, og han har enorm effekt på den rødhvide offensiv med gennembrud, mål og assists – 45 mål er nok til 3. pladsen på EMs topscorerliste - Niclas Kirkeløkke
Hopla, så fik Kirkeløkke et velfortjent comeback hos Danmark. Efter en skidt åbning med et par afbrændere på fløjen har han været i skammekrogen, men nu er han igen en vigtig brik i den danske defensiv, og han har været stensikker på sine afslutninger i de seneste kampe - Mathias Gidsel
Der er så meget energi, spillelyst og kreativitet i Gidsel, der griber og bærer den danske offensiv, hver gang han får lov. Han har braget 47 mål ind og er nummer 1 på topscorerlisten
Profiler: Norske nøglespillere
- Thorbjørn Bergerud
Den norske keeper stod en flot kamp mod Tyskland, hvor han for alvor meldte sig ind i slutrunden, men det endte med norsk nederlag. Skal Norge med videre, skal Bergerud have en stor aften mod Danmark - August Pedersen
Den 31-årige venstrefløj fra Hannover er norsk topscorer indtil videre, og han har leveret en fremragende turnering ude på kanten – både offensivt og defensivt - Sander Sagosen
Intet Norge uden Sander. Sander Sagosen er ikke med i puljen længere, når vi taler om verdens allerbedste håndboldspillere, men han er stadig en fremragende spiller, der nok får ekstra kog på kedlerne, når han står over for sine Aalborg-holdkammerater og Danmark
Danmark – Norge odds
Du kan finde EM håndbold odds til Danmark – Norge som viser, at bookmakerne forventer endnu en dansk sejr.
Odds-forslag: Afdæmpet dansk sejr uden at trække på alle cylindre
Danmark har ikke tabt til Norge siden en testkamp forud for VM 2021. Siden har de mødtes 13 gange med 11 danske sejre og to uafgjorte.
De fem seneste er alle endt med dansk sejr med en margin på i gennemsnit 7-8 overskydende mål. Men fire af de fem har trods alt været testkampe.
Dette her smager jo også lidt af en testkamp, og da den anden mellemrundegruppe er meget tæt, kan danskerne vanskeligt spille efter, om de foretrækker den ene eller den anden modstander.
Lige nu ligger Sverige, Island, Slovenien og Kroatien side om side med to kampe igen. Alt kan ske.
Vi er meget klogere i løbet af tirsdag og endnu klogere efter onsdagens to første kampe, men formentlig ved vi ikke med sikkerhed, hvem der venter i semifinalen.
Derfor tror jeg, danskerne spiller af karsken bælg, som de har gjort i de tre seneste kampe og helt enkelt bare jagter endnu en sejr. Det virker da også som en fornuftig strategi, og jeg tror, den lykkes.
At det igen skulle blive en sejr på 7-8 overskydende mål, virker måske i overkanten i en kamp, som danskerne reelt ikke behøver spille sig ud i, men jeg tror, vi får en dansk sejr med fire eller fem overskydende mål.
Så spillet, hvor Norge fører med 5,5 mål fra start, ser fristende ud til nydelige mere end 2 gange indskuddet.
*Reklamelink
|
2,25
Norge plus 5,5
|
Gå til Betano * |
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Se Danmark – Norge i TV
Du kan se EM håndbold i TV-kampen mellem Danmark og Norge på TV2.
Danmark – Norge: Indbyrdes kampe
Se H2H for Danmark og Norge. Deres seneste indbyrdes EM håndbold kamp var ved mellemrunden i Hamburg ved EM 2024, hvor danskerne vandt 29:23.
Danmark – Norge spilles onsdag den 28. januar 2026 klokken 20:30.
Danmark – Norge spilles i Jyske Bank Boxen i Herning i Danmark.








