18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Danmark i vind-eller-forsvind-kamp mod Frankrig ved EM

| Sidst opdateret:


Uha-uha. Danmark har ryggen mod muren med nul point fra start i mellemrunden ved EM i håndbold, hvor de rødhvide åbner mod de forsvarende europamestre fra Frankrig. Danskerne blev taget på sengen af et veloplagt og motiveret portugisisk mandskab i gruppefinalen, og Danmark kom aldrig for alvor ind i kampen. Så nu er der ikke plads til flere smuttere. Danmark – Frankrig går i gang kl. 20:30 torsdag d. 22. januar 2026. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.

Odds og optakt til Danmark - Frankrig torsdag den 22. januar 2026 klokken 20:30.

Efter nederlaget til Portugal har vi brug for noget at juble over, når Danmark åbner mellemrunden mod Frankrig. (Foto: Associated Press / Alamy Live News)

Optakt til FrankrigDanmark

Det var en noget uventet sten i skoen hos de danske håndboldherrer. Nederlag i gruppefinalen mod Portugal, og nu ser vejen til EM-finalen ud til at være brolagt med pres, sejrs-krav og vanskelige udfordringer. 

Allerede i denne kamp mod Frankrig trykker Les Bleus på struben af de 4-dobbelte verdensmestre, der længes så eftertrykkeligt efter en EM-titel efter 14 års tørke. 

I mellemrunden er Frankrig, Portugal og Tyskland med hver to point, mens danskerne, Norge og Spanien står med 0. 

I denne første mellemrunde-runde møder Danmark Frankrig, mens Portugal og Tyskland mødes. Leg nu for en kort stund med dette skrækscenarie: Portugal slår tyskerne, og Frankrig slår Danmark. 

Så vil to hold stå med fire point med tre kampe tilbage, mens Danmark har nul point og er ringere indbyrdes mod dem begge. Av-av-av. 

Men hør-hov! Danmark har jo ikke tabt til Frankrig. Endnu. Det kan jo være, at de rødhvide genfinder guld-takterne og banker Frankrig. 

Det regner bookmakerne med, for danskerne står i nydelige favoritodds til opgøret. Om det så er helt retvisende efter den portugisiske afmontering af det danske holds styrker … Det vil tiden vise.

Frankrig kom helt glat gennem deres indledende gruppe med storsejre mod Tjekkiet og Ukraine og 38:34 mod Norge i gruppefinalen. 

De forsvarende europamestre har scoret imponerende 42 mål i snit i deres tre første kampe, så der bliver maksimalt pres på den danske defensiv, hvor der stadig er en del at arbejde med, før det hele fungerer optimalt. 

Profiler: Danske nøglespillere

  • Emil Nielsen
    20 redninger på 65 afslutninger giver Nielsen en redningsprocent på 31. Det er syvendebedst af alle keepere ved EM, men Emil er ikke verdens 7. bedste keeper. Han er meget bedre. Det skal han vise fra nu af
  • Mathias Gidsel
    25 mål indtil videre placerer Gidsel som EMs 4. mest scorende spiller. Det er tydeligt, at han hygger i samspillet med Pytlick, men de to kan måske profitere endnu mere ved at brede det danske spil ud. Så bliver der givetvis bedre plads til Gidsels kommando-raids
  • Simon Pytlick
    Turboarmen fra Thurø har scoret 23 mål indtil videre og er langt fremme på topscorerlisten. Han kan så meget. Og vil endnu mere. I perioder bliver han og Gidsel Danmarks eneste våben i offensiven, og dér skal de begge huske, at der er mange strenge i den brede danske værktøjskasse

Profiler: Franske nøglespillere

  • Dika Mem
    Der er fuld plade hos 28-årige Dika Mem, der har vundet guld både ved OL, VM og EM. Men Barcelona-spilleren er sulten efter mere metal, og han vil sikkert gerne vise både Gidsel og Pytlick, hvem der bestemmer i omklædningsrummet, når Mem i sommeren 2027 ankommer til Füchse Berlin
  • Elohim Prandi
    Den 27-årige venstreback er den flittigste assistmager hos Les Bleus i EM indtil nu. Han har siden 2020 optrådt for PSG og har hvert år vundet det nationale mesterskab
  • Dylan Nahi
    Frankrigs 26-årige venstrefløj er indtil videre holdets topscorer med 22 mål i de første tre kampe. Han optræder til daglig for polske Kielce, og EM-triumfen fra 2024 er stadig hans eneste senior-guld

Frankrig – Danmark odds

De aktuelle EM håndbold odds peger på dansk favoritrolle, selv om det er Frankrig, der er forsvarende europamester.

Odds-forslag: Mål, mål og atter mål

Danmark er i den grad presset ind under guillotinen før duellen med Frankrig. 

Les Bleus har vundet tre af de seneste fire indbyrdes kampe, men de to nyligste har trods alt bare været testkampe i 2025. 

I 2024 spillede holdene både OL-finale og EM-finale, og danskerne vandt i OL, mens Frankrig tog EM-titlen efter forlængelse. 

Så med ja-hatten fremme: Danmark har ikke tabt til Frankrig i de seneste to – ja faktisk i de seneste fire – betydende kampe. Det må give grund til optimisme hos træner Jacobsen og hans harpiks-begejstrede flok. 

Danmark bankede Frankrig med hele otte mål i OL-finalen i 2024, men ellers ender det yderst sjældent med klare sejre mellem de to mandskaber. 

De spiller tætte kampe, og heldigvis taber danskerne sjældent, når der er noget på spil. 

Derfor er mit bud til kampen da også egentlig, at Danmark vinder, men oddset er i den lave ende, og derfor kigger jeg mod mål og en kamp med masser af slagsen. 

I det franske bur mangler de verdensklasse, og i det danske mål har det knebet for Nielsen/Møller at spille helt op til deres sædvanlige niveau – også fordi defensiven har set underligt uafstemt ud indtil videre. 

Frankrig scorede mageløst mange mål i gruppespillet, mens Danmark meget ofte selv er garanter for 30-35 mål, og derfor bliver buddet, at der falder mindst 65 mål i opgøret. 

Alle tre franske kampe har budt på 70 mål eller mere, og jeg forventer, at danskerne kan yde bedre modstand, end Frankrig har mødt indtil videre – også målmæssigt.

*Reklamelink

Betano
1,98
Over 64,5
Gå til Betano *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Se Frankrig – Danmark i TV

Du kan se EM håndbold i TV-kampen mellem Frankrig og Danmark på TV2.

Frankrig – Danmark: Indbyrdes kampe

Se H2H for Frankrig og Danmark, der senest mødtes i en EM håndbold kamp i finalen for to år siden.

Hvornår spilles FrankrigDanmark?

Frankrig – Danmark spilles torsdag den 22. januar 2026 klokken 20:30.

Hvor spilles FrankrigDanmark?

Frankrig – Danmark spilles i Jyske Bank Boxen i Herning i Danmark.

Skriv første kommentar

Skriv et svar