18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Congo – Danmark: Odds og optakt d. 4. december 2021 (VM i håndbold)

Puha for en åbning på VM-slutrunden, de danske kvinder fik mod Tunesien torsdag. Som ventet var der ikke meget modstand i tuneserne, men den danske spilstyrer, profil og nøglespiller, Mia Rej kom til skade, og hun er allerede færdig ved slutrunden i VM-gruppespillet. Det betyder, at denne kamp bliver vigtig i forhold til at træne spillet uden Rej. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Congo – Danmark. Der er kampstart lørdag d. 4. december 2021 kl. 20:30. Se kampen på DR1.


Odds på Congo – Danmark

Den overbevisende indsats i den første kamp betyder, Danmark er endnu større favoritter i opgøret mod Congo.

Hvem vinder kampen?
Congo: 55,00 – SPIL HER >>*

Uafgjort: 54,00 – SPIL HER >>*

Danmark: Intet odds

Antal mål

Over 52,5 mål: 1,77 – SPIL HER >>*

Under 52,5 mål: 1,97 – SPIL HER >>*

Handicap

Congo +18,5: 1,87 – SPIL HER >>*

Danmark -18,5: 1,86 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Optakt til Congo – Danmark: VM i kvindehåndbold

Ingen ønsker sig nogensinde at blive skadet. Men hvis man endelig skal have en fæl knæskade, så lad det da i det mindste være, mens man er midt i en barsk duel om vigtige point eller medaljer ved en stor slutrunde. Helt meningsløst er det, hvis skaden kommer i en ligegyldige åbningskamp mod et hold, der er så langt bagefter, at de ikke engang selv troede på, de kunne komme tilbage.

Men det var, hvad der skete for Mia Rej, da hun kort ind i anden halvleg tumlede sammen med Mette Tranborg og slog knæet, så hun lå grædende på gulvet i flere minutter efter. Fredag blev det meldt ud, at skaden trods alt ‘kun’ var gået ud over ledbåndet, men hun er desværre færdig for slutrunden og rejser hjem til Danmark. Øv. 

Det betyder formentlig ikke noget for Danmarks chancer i lørdagens kamp mod Congo, for congoleserne blev tørret, rullet og lagt pænt sammen, da de torsdag mødte Sydkorea. Det endte med en congolesisk nederlag på 37:23. Det bedste at tage med for Congo fra den kamp var trods alt hæderlige 23 scoringer med Josephine Nkou som topscorer med fem scoringer på syv forsøg fra venstrefløjen. 

Kampen efterlod et eneste blivende aftryk: Congo bliver ikke noget problem for Danmark. Til gengæld kan Danmark vise sig at blive et enormt problem for Congo, for uden Mia Rej skal danskerne nu bruge kampen aktivt på at træne spillet uden deres normale playmaker, og så risikerer Congo for alvor at få ørerne i maskinen, hvis de lykkes for danskerne at være fokuserede og motiverede i hele kampen. 


Danske nøglespillere

  • Simone Petersen
    Den 24-årige playmaker fra Herning-Ikast fik slutrundedebut mod Tunesien, og hun lignede en rutineret ræv og tog fra start stort ansvar. Det kan også blive nødvendigt, hvis Mia Rej er ude, for så er Petersen sammen med Kristina Jørgensen de to eneste playmakere i den danske trup. Mon ikke Petersen får mulighed for at spille sig endnu mere varm i Congo-kampen?

  • Trine Østergaard
    Den rutinerede højrefløj leverede solidt defensivt, men blot en scoring på tre forsøg. Hun skal nok levere, når det gælder, men det bliver interessant at se, om hun får bedre hul på målscoringen i denne kamp.

  • Anne Mette Hansen
    Hun spillede særligt en fin 2. halvleg mod Tunesien, og lad hende bare fortsætte de lovende takter mod Congo. Jo bedre hun får skudt sig ind i turneringen, des bedre er Danmarks muligheder. Spiller med stor autoritet og masser af initiativ, og selv om modstanden ikke er alvorlig endnu, kan man jo kun banke den modstander, man møder.


Congolesiske nøglespillere

  • Josephine Nkou
    Den rappe venstrefløj hamrede fem bolde i nettet mod Sydkorea. Det var selvfølgelig ikke nok til at gøre kampen spændende, men det var dog et udtryk for, at hun har en vis skarphed fra fløjen.

  • Sharon Lea Dorson
    Stregspilleren havde en godkendt kamp mod Sydkorea, hvor hun scorede på fire af fem forsøg, så hun er værd at holde øje med, selv om det er noget helt andet at skulle bokse med brølstærke Heindahl og Haugsted frem for de offensive og letbenede sydkoreanere.

  • Betchaidelle Ngombele
    I modsætning til Nkou på den anden fløj var der ikke rigtig succes med afslutningerne fra højre, for Ngombele blev noteret for 10 afslutninger og bare tre scoringer. Måske skal hun have lov at gå, og så kan enten Nolsøe eller Friis komme hurtigt af sted i en kontra.


Odds-forslag til Congo – Danmark

Åbningskampen mod Tunesien bekræftede endnu engang, at Danmark har et særdeles stærkt målvogter-par. Sandra Toft stod med stor autoritet i første halvleg og overlod buret til Althea Reinhardt i anden halvleg, og Odense-keeperen gjorde det også godt. 

Så derfor er det værd at kigge på, om der nu virkelig bliver scoret så vanvittigt mange mål i denne kamp. 50 styk samlet mod tuneserne, mens Congo godt nok var involveret i 60 mod Sydkorea, men det er værd at bide mærke i, at det sydkoreanske hvirvelvindsspil ‘kun’ gav dem 37 scoringer, så det er ikke nødvendigvis, fordi danskerne får mange flere. Men der bør ligge flere kontrascoringer og vente på det danske mandskab. Og det er altså slet ikke sikkert, det danske forsvar med Heindahl og Haugsted foran Toft/Reinhardt tillader lige så mange scoringer mod. Det er faktisk højest usandsynligt. 

Så hvad kan vi forvente af den danske offensiv? Det så fint ud mod tuneserne. Der var løsninger, initiativ, og der var også plads til forbedringer enkelte steder – hvilket jo også kan skyldes chokket over Rejs skade. I hvert fald er det svært at forestille sig danskerne mere end 35 mål, og så er spørgsmålet, hvor meget – eller snarere lidt – congoleserne får lov at sende i nettet. Buddet herfra er, at der bliver højst 53 scoringer i kampen. 

Der er ikke odds hos alle bookmakere på spillet endnu, men hold øje med det frem mod kampstart. Det burde ligge i lejet 1,90-2,10.

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
ComeOn
1,76
Under 53,5
Gå til ComeOn! *


Congo vs. Danmark: Trupnyt, statistik, H2H og seneste resultater

  • Danmark må undvære Mia Rej efter den frygtelige skade i åbningskampen.

  • Landstræner Jesper Jensen har indkaldt Michala Møller fra Team Esbjerg. Hun er 21 år og har endnu ikke debuteret på A-landsholdet.

  • Ved de Afrikanske Mesterskaber i sommer tabte Congo i bronzekampen til Tunesien med 22:17.

  • Congo var reelt chanceløse i deres første kamp mod Sydkorea, hvor de tabte 37:23.

Få op til 500 kr. i odds bonus

18+ | Kun nye kunder | Regler og vilkår gælder | Min indbetaling 100 kr. | Maks bonus 500 kr. | Min odds 1.8 | Eksempel: Indbetal 500 kr., få 500 kr. i bonus = 1000 kr. Gennemspilseksempel: 5 x 500 (indbetaling ) + 5 x 5000 (bonus) | 60 dage til gennemspilning | Selvudelukkelse via ROFUS | Besøg StopSpillet. (tlf. 70 22 28 25).

SpilXpertens dækning af VM i håndbold sponsoreres af ComeOn!

Skriv første kommentar

Skriv et svar