18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Karakterbog: Danmark – Norge ved VM i håndbold 2023

Sikke en semifinale. De danske VM-kvinder tog fusen på Norge i 1. halvleg, hvor danskerne buldrede løs og førte 14:9. Derfra var det en lang sej norsk kamp for at indhente danskerne. I sidste minut kom Norge foran for første gang i kampen. Ved 23:22. Danmark udlignede på straffe med 4 sekunder igen til 23:23, og så måtte der forlængelse til for at afgøre, hvem der skulle spille VM-finale. Det skal Norge. På en scoring i sidste sekund af Henny Reistad vandt Norge 29:28. Øv.

(Foto: IMAGO / Bildbyrån)

FAST SKRIBENT
Michael Vilster
Dansker-dom

Sandra Toft – UB

Hun fik 10 minutter på banen i alt. 1 redning på 8 forsøg betød, hun ikke fik sat sit sædvanlige aftryk på kampen. For kort tid til en rimelig bedømmelse.

Althea Reinhardt – 12

Reinhardt begyndte i det danske mål. Og hun stod fantastisk. 13 redninger på 34 forsøg giver en redningsprocent på 38. Reinhardt holdt Danmark oven vande i 2. halvleg, hvor Norge kom tættere og tættere på.

Emma Friis – 10

Næsten fuld spilletid til Friis på fløjen. 3 mål på 6 afslutninger i en kamp, hvor hun blev sultet undervejs i det store skydetelt fra bagspillerne. Arbejdede hårdt i defensiven og stod godt imod de norske fløje.

Anne Mette Hansen – 12

Det er vanvid at uddele 12-taller på stribe til et hold, der har tabt, men der var vitterligt flotte, flotte præstationer af danskerne. Anne Mette Hansen viste igen sin fysiske kraft, sin gennembrudsstyrke og fightervilje. Spillede også solidt i defensiven med større ansvar, da Heindahl udgik.

Line Haugsted – 12

Stor kamp i midterblokken af Haugsted. Hun kunne ikke strække fangarmene helt over til Reistad på den norske venstreback, men hun spillede i størstedelen af kampen endnu en pletfri kamp.

Kathrine Heindahl – 10

Den bomstærke streg åbnede finalen forrygende og scorede 4 af de første 5 mål. Fokus var derfra på forsvaret, hvor hun og Heindahl havde fat i Norge – på nær urimeligt stærke Reistad. Måtte grædende bæres fra banen knap 10 minutter inde i 2. halvleg med en skade i knæet.

Louise Burgaard – 10

Endnu en modig, aggressiv og intens kamp fra Burgaard, der scorede 4 gange selv og igen og igen flænsede det norske forsvar med sine krydsløb.

Trine Østergaard – 10

Blev som Friis på den anden fløj noget sultet i det danske angreb, men så brugte hun da bare energien i defensiven, hvor hun dækkede både sin fløj og hjalp til med at lukke, så Reistad stort set hver gang søgte ind over midten.

Kristina Jørgensen – 12

Dansk topscorer med 7 mål. Blandt andet udligningen til 23:23 med fire sekunder igen af ordinær tid. Viste, at hun var klar til at tage og tog stort ansvar i kritiske situationer og får altså også topkarakter.

Helena Elver – UB

Hun fik meget begrænset spilletid i semifinalen og ikke nok til bedømmelse.

Mie Højlund – 10

Fart, finter og knastørre afslutninger. Højlund spillede en god kamp og var konstant en trussel mod det norske forsvar. Fungerer bedre og bedre med Burgaard, Hansen og Jørgensen i bagkæden. Svært at se det positive i en tabt VM-semifinale, men den danske offensiv ser endnu bedre ud nu, end da VM begyndte.

Julie Scaglione – UB

Fik kun kort tid på banen, men nu har Scaglione altså spillet en VM-semifinale, og hun er stadig lige uimponeret, som hun har været hele tiden. Fik dog ikke sat et aftryk på kampen.

Sarah Iversen – 10

Kæmpe ansvar fordelt på hendes og søsters skuldre, da Heindahl udgik. Bed flot fra i defensiven men kom aldrig rigtig i spil i offensiven og slutter kampen med 0 afslutninger.

Rikke Iversen – 10

1 scoring på forsøg for Iversen, der fik brugt rigeligt med kræfter i den danske defensiv. Måske skulle hun og søster have været længere fremme på Raistad ved det afgørende mål, men det er verdens bedste håndboldspiller, og bortset fra den detalje spillede Rikke Iversen en flot kamp.

Simone Petersen – 7

Den danske overtalsdirigent virkede veloplagt og fik sat fine angreb i spi. Modig og beslutsom i gennembrud. Kreativ og sikker i opsætning af angrebet.

Andrea Aagot – UB

Hun fik ingen spilletid i semifinalen.

Jesper Jensen – 10

Det danske hold stod helt perfekt fra begyndelsen af kampen. Træner Jensen ramte spændingsniveauet. Ramte taktikken. Danmark havde de forsvarende europa- og verdensmestre på kødkrogen i 59 minutter. En skuffet Jensen havde svært ved at sluge skuffelsen, men det er absolut godkendt. Kom igen.

Karakterskala

12 – Verdensklasse
10 – Fremragende kamp
7 – God kamp
4 – Godkendt
2 – Stram op
0 – Dumpet
-3 – Mirakuløst ringe

Bookmaker til VM i kvindehåndbold

Få 500 kr. freebet når du placerer et 500 kr. sportsbet
Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål, hvor indsatsten er minimum 500 kr. og et valg er til min. odds 1.8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster, du vinder fra dit freebet, udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke | Regler og vilkår gælder* | 18+ | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

SpilXpertens dækning af VM i håndbold er sponsoreret af Betsson.



Skriv første kommentar

Skriv et svar