18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Karakterbog: Chile – Danmark ved VM i håndbold 2023

Sportsligt var der ikke meget modstand i Chile, men de gjorde deres bedste hele kampen, og Danmark tog dem alvorligt og vandt en storsejr på 46:11.

En lidt hakkende indledning blev hurtigt til total overlegenhed, og fra 20:5 ved pausen blev det en anden halvleg i total kontrol og altså 46:11.

Chile - Danmark ved VM i håndbold søndag den 3. december 2023

Julie Scaglione VM-debuterede for Danmark med nydelige 7 scoringer. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

FAST SKRIBENT
Michael Vilster
Dansker-dom

Anna Kristensen – 7

En redningsprocent på 50. Anna Kristensen viste med al tydelighed, at træner Jensen kan stole på hende, hvis der bliver brug for det. Men svært at overbevise trods en overbevisende indsats mod spag modstand.

Sandra Toft – UB

Sandra Toft kom slet ikke i spil i kampen og er derfor uden for bedømmelse.

Emma Friis – UB

Venstrefløjen kom ikke i spil og er uden for bedømmelse.

Anne Mette Hansen – 7

Bedre udtryk og udbytte end mod serberne, men modstanden var jo altså også mere omgængelig. Viste prøver på evnerne og spilleglæde, og det lover godt for resten af turneringen.

Line Haugsted – 4

Hvordan kan verdens bedste forsvarsspiller for alvor overbevise mod Chile, der formentlig er blandt de mest overkommelige hold ved slutrunden? Tjaeh, hun leverede solidt og stabilt i defensiven, men det var som forventet. Ikke mere.

Kathrine Heindahl – 4

Begyndte ude men tog fint fat, da hun kom ind midt i 1. halvleg og var træfsikker på et par muligheder. Lidt anonym kamp, for Heindahl har brug for stærkere modstand for at skinne.

Louise Burgaard – 7

Hun brugte den ekstra plads og tid til at løfte spillet og viste sig mere frem i offensiven med gode krydsløb og aggressivt spil. Blev igen udfordret defensivt af modstandernes stærkeste og løste det bedre end mod serbernes Jovovic.

Trine Østergaard – 4

Hun er driftsikker som en Miele-støvsuger. Men havde som i første kamp en ukarakteristisk afbrænder tidligt i kampen. 3 mål på 4 afslutninger er dog ok.

Kristina Jørgensen – 7

Kom ind i den sidste tredjedel af 1. halvleg og indledte med at brænde en friløber bag om ryggen. Rejste sig i anden halvleg og scorede 5 mål og viste igen ansvar og vilje til kreativitet som det flotte indspil til Anne Mette Hansen.

Helena Elver – 7

Hun er ganske enkelt en fornøjelse at have med på banen. Hurtig, uforudsigelig og målsøgende. Hun bliver meget vigtig for de danske muligheder, når modstanden bliver stærkere, og forsvarene bider mere fra sig.

Mie Højlund – 4

Fik ikke meget spilletid, men når hun er på banen, stiger intensiteten og gennembrudskraften i det danske angreb. Sammen med Elver er hun en hvirvelvind, der kan fungere som oplukker mod stærke forsvar.

Julie Scaglione – 7

VM-debut til den bare 19-årige Scaglione fra Ikast Håndbold. Hun virkede tændt fra start og lod sig ikke gå på af en afbrænder. 7 mål på 8 afslutninger. Hun bliver god.

Sarah Iversen – 7

5 mål på 5 afslutninger. Kom ind i anden halvleg og var meget træfsikker på afslutningerne og ligner offensivt et stærkt kort på stregen lige nu.

Rikke Iversen – 2

Begyndte kampen med stor afbrænder og 2 minutters udvisning efter 6 minutter. Kom bedre efter det men kan godt levere bedre.

Elma Halilcevic – 7

Det er en utaknemmelig opgave at være 2. violin for den danske stjerne, Emma Friis, men Elma Halilcevic greb muligheden og viste sig frem med træfsikkerhed og 5 mål på 5 afslutninger.

Andrea Aagot – 7

Som sin kollega på venstrefløjen har Aagot også hård modstand om spilletiden på højrefløjen, men hun viste sikre hænder og scorede 6 på 7 afslutninger. Hun er klar, hvis Trine Østergaard skal have pauser undervejs.

Jesper Jensen – 7

En anelse famlende de første 5 minutter, men Jensen gjorde et bedre job denne gang med at få skuldrene ned på spillerne og få dem til at nyde Boxen og de favorable betingelser. En veltimet opsang i pausen sørgede for en flot anden halvleg med måske lidt flere kontraløb end etablerede angreb, men hey, kontramål tæller lige så meget som de andre mål. Mange flere af dem tak.

Karakterskala

12 – Verdensklasse
10 – Fremragende kamp
7 – God kamp
4 – Godkendt
2 – Stram op
0 – Dumpet
-3 – Mirakuløst ringe

Bookmaker til VM i kvindehåndbold

Få 500 kr. freebet når du placerer et 500 kr. sportsbet
Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål, hvor indsatsten er minimum 500 kr. og et valg er til min. odds 1.8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster, du vinder fra dit freebet, udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke | Regler og vilkår gælder* | 18+ | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

SpilXpertens dækning af VM i håndbold er sponsoreret af Betsson.



Skriv første kommentar

Skriv et svar