Frankrig – Norge: Odds og optakt den 17. december 2023
Søndagens VM-finale er en duel mellem Frankrig og Norge. Verdens to bedste hold i kvindehåndbold netop nu. De mødtes så sent som i mellemrunden, hvor Frankrig vandt en kneben sejr. Men bookmakerne har Norge som favorit i kampen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Frankrig – Norge. Der er kampstart søndag d. 17. december 2023 kl. 19:00. Se kampen på TV2 eller på TV2 Play.
Henny Reistad var med afstand Norges bedste, da de slog Danmark i semifinalen. Kanøfler hun også Frankrig i søndagens finale? (Foto: IMAGO / Sports Press Photo)
Odds på Frankrig – Norge
Bookmakernes VM håndbold odds viser, at de regner med norsk finalesejr.
Hvem vinder kampen?
Kampodds
Frankrig: 2,40 – SPIL HER >>*
Uafgjort: 7,72 – SPIL HER >>*
Norge: 1,87 – SPIL HER >>*
Antal mål
Over 52,5 mål: 1,93- SPIL HER >>*
Under 52,5 mål: 1,80 – SPIL HER >>*
Handicap
Frankrig +0,5: 1,89 – SPIL HER >>*
Norge -0,5 mål: 1,84 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Optakt til Frankrig – Norge: VM i håndbold 2023
Det er en gentagelse af VM-finalen fra 2021, hvor Norge vandt 29:22, og det er også en gentagelse af VM-finalen fra 2017, hvor Frankrig vandt 23:21.
Det er altså tredje gang i de seneste fire VM-slutrunder, at Frankrig og Norge står i finalen over for hinanden. Det er virkelig et par powerhouses i kvindehåndbolden.
Norge er favorit hos bookmakerne, selv om Frankrig vandt, da de mødtes i den sidste kamp i mellemrunden.
Dén franske sejr betød, at Frankrigs vej til finalen er gået forbi Tjekkiet og Sverige, mens Norge har slået Holland og Danmark.
Måske er det derfor, Norge er favoritter – deres vej har været en del vanskeligere – men Frankrig har nu vist imponerende effektivitet og forrygende offensivt spil indtil videre.
Mellemrundemødet var – måske sammen med Danmark – Norge – slutrundens bedste kamp. To mandskaber i højeste gear, der hamrede løs på hinanden med alle tilgængelige værktøjer.
I keeperduellen står de norske Solberg og Lunde med 43 og 35 i redningsprocent, mens de franske målvogtere Glauser og Sako har 34 og 35 i redningsprocent.
Norge vil forsøge igen at lokke en brandkamp ud af Henny Reistad, og hvis hun ikke rammer helt samme varme niveau som mod Danmark i semifinalen, er der rum til, at Nora Mørk og Stine Oftedal kan løfte sig.
Camilla Herrem vil igen være en evig trussel på kontraløb, men Frankrig kan også spille det spil, for topscorer hos Les Bleus’ Chloé Valentini leger også gerne katten og musen på omstillinger.
Der er et helt vanvittigt tempo i det franske angrebsspil, og de leger, dribler og skyder med ufatteligt overskud og atletisk kraft.
Det kan næsten kun blive en helt forrygende finale. Igen. Norge er favoritter. Men Frankrig må have hævntørst i drikkedunkene og guld i tankerne.
Profiler: Franske nøglespillere
- Laura Glauser
61 redninger på 177 afslutninger og altså en redningsprocent på 34 er imponerende af Glauser i det franske bur. Den 30-årige keeper, der står for rumænske Bucuresti på klubplan, og hun har vundet både OL-, EM- og VM-sølv. Hendes eneste guld er fra EM. Hun synes nok, der mangler en VM-medalje af guld - Estelle Nze Minko
Den 32-årige franske anfører fra ungarske Györ er en instrumental del af det franske hold. Hun har vundet guld i alle de tre store mesterskaber, men der har intet guld været siden 2020. Minko er sulten efter endnu et trin op af skamlen - Chloé Valentini
Frankrigs 28-årige venstrefløj er holdkammerat med Burgaard, Hansen og Jørgensen i Metz. Hun er fransk topscorer med 34 mål, og af dem er 18 scoret på kontraer
Profiler: Norske nøglespillere
- Stine Oftedal
Endnu en Györ-spiller. Den 32-årige playmaker for Norge har stadig fart i futterne og ild i håndboldhjernen. Hun har i alt 8 VM- og EM-medaljer. Af guld. Og 2 af sølv, men dem samler hun tydeligvis ikke på. Hun er modig, frygtløs og ekstremt rap i dueller - Henny Reistad
Hvorfor? Hvorfor i alverden sagde Jesper Jensen ja til at træne Henny Reistad i Esbjerg? Verdens bedste Jesper har gjort talentfulde Henny til verdens bedste håndboldspiller. En slags hjælp til selvhjælp i hverdagen, men en katastrofe, når Danmark møder Norge. Reistad er uhyggeligt dygtig. Hun bliver givetvis også afgørende i finalen - Camilla Herrem
Venstrefløjen er ikke længere norsk topscorer efter Reistads fantomkamp mod Danmark. Det ændrer dog ikke på, at Herrem med 38 mål i turneringen er Norges næstflittigst scorende, og at 21 af de 38 mål er scoret på kontraer. En slags norsk Shinkansen på venstresiden
Odds-forslag til Frankrig – Norge
Frankrig og Norge har høvlet mål ind på samlebånd i turneringen indtil videre. To helt forrygende offensiver brager sammen, så det må da blive en episk finale med en forfærdelig masse mål. Ikke …?
Well, de to hold har set en hel del til hinanden i de seneste mesterskaber. De spillede VM-finale helt tilbage i 2017, hvor Frankrig vandt 23:21. De spillede EM-finale i 2020, hvor Norge vandt 22:20.
I VM-finalen i 2021 var der målfest, da Norge vandt 29:22, mens det i EM-semifinalen sidste år endte med norsk sejr på 28:20.
Og så endte det 24:23 til Frankrig, da de ramlede sammen i mellemrunden ved denne VM-slutrunde. Det peger virkelig ikke mod en hel masse mål.
Silje Solberg og Kathrine Lunde i den ene ende. Laura Glauser og Haradou Sako i den anden. To stærke forsvar. Det peger måske mod ikke så mange mål.
I kampene fra 2017 og frem er der scoret i gennemsnit 46,2 mål mellem de to hold. Altså ikke alverden.
Vi går helt enkelt med statistikken i en kamp, der er svær at forudsige en vinder af. Men at de kan holde sig under 52 scoringer burde der være historisk belæg for at jagte. Så det gør vi.
Frankrig – Norge: Trupnyt, statistik, H2H og seneste resultater
- De mødtes i mellemrunden i et brag af en håndboldkamp, der endte med fransk sejr på 24:23.
- Frankrig har vundet VM 2 gange tidligere (2003 og 2017), og så er det blevet til 4 gange sølv (1999, 2009, 2011, 2021). De har aldrig vundet bronze.
- Norge har vundet VM-guld 4 gange. De har også 4 sølv- og 3 bronzemedalje.
- Frankrigs vej i turneringen er gået via Angola (30:29), Island (31:22) og Slovenien (31:27). I mellemrunden bankede de Østrig (41:27), Sydkorea (32:22) og Norge (24:23).
- Knockoutkampene har været mod Tjekkiet (33:22) og Sverige (37:28).
- Norge har i gruppespillet mødt Grønland (43:11), Østrig (45:28) og Sydkorea (33:23), mens de i mellemrunden mødte Angola (37:19), Slovenien (34:21) og Frankrig (23:24).
- Norges knockoutkampe har været mod Holland (30:23) og Danmark (29:28).
- Hos Frankrig er det Chloé Valentini, der har scoret mest med 34 træffere.
- Henny Reistad er norsk topscorer med foreløbig 47 mål.
Læs også: VM håndbold i TV og VM håndbold live streaming.
Bookmaker til VM i kvindehåndbold
SpilXpertens dækning af VM i håndbold er sponsoreret af Betsson.
Frankrig – Norge spilles søndag den 17. december 2023 klokken 19:00.
Frankrig – Norge spilles i Jyske Bank Boxen i Herning i Danmark.