18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Danmark – Kroatien: Odds og optakt den 19. januar 2023

Tre kampe og foreløbigt færdigt arbejde for danskerne. Danmark tager fire point med over i mellemrundens gruppe 4, hvor der venter kampe mod Kroatien, USA og Egypten. Først gælder det Kroatien, der er frygteligt ramt af skader til slutrunden. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Danmark – Kroatien. Der er kampstart torsdag d. 19. januar 2023 kl. 20:30. Se kampen på DR1 eller på DRTV.

Følg også det danske herrelandshold ved EM i håndbold.

Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Odds på Danmark – Kroatien

Danmark er bookmakernes favorit til at vinde kampen.

Hvem vinder kampen?

Danmark: 1,12 – SPIL HER >>*

Uafgjort: 15,00 – SPIL HER >>*

Kroatien: 9,00 – SPIL HER >>*

Antal mål

Over 57,5 mål: 1,87 – SPIL HER >>*

Under 57,5 mål: 1,87 – SPIL HER >>*

Handicap

Danmark -6,5: 1,78 – SPIL HER >>*

Kroatien +6,5: 1,98 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Optakt til Danmark – Kroatien: EM i håndbold 2023

Mellemrunden kan være ovre, før den nærmest er begyndt. Hvis Egypten slår Belgien umiddelbart før danskernes kamp mod Kroatien, kan Danmark med sejr så godt som sikre, at vi og Egypten ender på de to øverste pladser.

Kroatien vil i hvert fald ikke kunne komme videre med det udfald, for så kan de højst nå de seks point, som både Danmark og Egypten vil have, og kroaterne vil være ringere indbyrdes mod begge hold. Av. Av. Av. 

Nu skal kampene jo lige spilles først, men det er altså et temmeligt sandsynligt udfald, at mellemrundegruppe 4, når torsdag aften er slut vil stå med to hold, der kun kan hentes af Bahrain i yderste tilfælde, og ellers er tingene på plads. 

Det vil være en motivationsfaktor for kroaterne, som ved de seneste to VM-slutrunder er røget ud af mellemrunden. Det vil de givet gerne undgå at gøre for tredje gang i rap.

Men holdet er ramt af et væld af skader til blandt andre Ivan Cupic og Tin Lucin. Det påvirker naturligvis kvaliteten, men der er ingen grund til at undervurdere kroaterne. De kender spillet og skal nok bide fra sig, så længe kræfterne rækker. 

Da den indledende runde var slut tirsdag aften, skulle danskerne kollektivt testes for corona, og det har nok været med tydelige lettelsens suk, at danskerne konstaterede, at alle testede negativt. Det betyder, at der stadig er fuld plade at vælge fra, når landstræneren blander kortene.

Og en afgørende faktor kan meget vel blive den danske bredde og muligheden for at påvirke kampen med ændringer fra bænken, hvis noget ikke fungerer optimalt.

Optimalt må vi efterhånden forstå, træner Jacobsen sigter efter. Ikke nogenlunde. Ikke næsten. Optimalt. I den reneste form. Selv de mindste detaljer bliver påtalt, hvis han mener, noget kan gøres bedre, og det bliver det så. 

Mod Tunesien var danskerne bagud 4:1 og 5:2, før de fik ordentligt fat, og i anden halvleg var defensiven justeret, så der i stedet for 14 tunesiske mål i første halvleg blot strøg syv ind i anden halvleg. Stærkt. 

Kroatien leverede en skuffende indsats i deres første kamp mod Egypten, som de tabte med hele ni mål, og derfor har der heller ikke været meget jubel over de følgende storsejre mod USA og Marokko.

Det er som forventet. Og absolut ikke rigtigt brugbart i det store billede, når de store nationer venter. Som Danmark.

Profiler: Danske nøglespillere

  • Niklas Landin
    Niveauet af den danske offensiv er så vanvittigt ved VM-slutrunden, at det virker gennemført urimeligt, at vi i buret har verdens bedste målmand. Men det har vi. Landin hiver den ene klasseredning frem efter den anden. Han udstråler sikkerhed, tro på sig selv og kyser modstanderne med sin mentale styrke. Vores kaptajn.
  • Mikkel Hansen
    Wow. Hele Danmarks Mikkel. Sikke han leverer. Som playmaker får hans knivskarpe håndboldhjerne lov at folde sig ud i fuldt flor, og der er masser af løb og muligheder omkring ham. Han ser dem alle og udnytter dem nådesløst. Han minder om en hyggeonkel, der trisser rundt på banen og ser alting ekstra klart, mens han deler godter ud til de unge medspillere. En fornøjelse
  • Mathias Gidsel
    Tre gange har den unge højreback vundet Man of the Match. Tre gange har Gidsel vist sig frem med mod, kreativitet og vilje. Der er også ungdommelig kækhed, der ikke altid passer den modne landstræner, men Gidsel er en nøglespiller, der får pulsen til at stige i begejstring

Profiler: Kroatiske nøglespillere

  • Luka Cindric
    Den 29-årige Barcelona-spiller har været Kroatiens største profil indtil nu. 13 scoringer er det blevet til for den klejne playmaker
  • Domagoj Duvnjak
    Han har været der altid. Den næsten 2 meter høje 34 år gamle anfører hos kroaterne. Han debuterede på landsholdet tilbage i 2006, og siden er det blevet til mere end 200 landskampe
  • Igor Karacic
    Endnu en 34-årig bagspiller. Med 15 mål er Karacic kroatisk topscorer i turneringen, og ham skal danskerne have fundet en fornuftig løsning på. Måske løsningen hedder Landin

Odds-forslag til Danmark – Kroatien

Mere end en håndfuld fravær ville ramme de fleste nationer meget hårdt til et håndbold-VM. Også Kroatien. Den stolte håndboldhistorie til trods.

De har stadig spillere i europæiske storklubber som Barcelona, Kielce og Kiel, men næsten halvdelen spiller hjemme i Kroatien, og når vi taler verdensstjerner, er der færre, end de kunne ønske sig. 

Sådan er det ikke hos danskerne. Der er profiler alle vegne. Senest er Michael Damgaard hentet som foreløbig erstatning for Rasmus Lauge.

Damgaard faldt hurtigt ind på holdet mod tuneserne, og han ligner endnu en værdifuld brik for træner Jacobsen. Og dem er der mange af. Værdifulde brikker. For der bliver budt ind med stor kvalitet, intensitet og alvor, når der er spilletid. 

Johan Hansen, Jacob Holm, Lukas Jørgensen og Mads Hoxer har fået spilletid i varierende grad, men de gør alle et solidt stykke arbejde, når de er med. Det er guld værd – måske endda bogstaveligt talt – for Danmark, at reserverne og afløserne er i ypperste kvalitet. 

Derfor tror anbefalingen også, at det bliver til dansk sejr mod kroaterne. Formentlig ikke på de 13-15 mål, som sejrene har været på indtil nu, men i løbet af anden halvleg vil danskerne skabe et fornuftigt hul på et sted mellem fem og 10 scoringer afhængigt af dagsfomen og kroaternes motivation.

Gider de, hvis de kommer bagud med 10? Det vil måske vise sig. Vi går dog med en mere beskeden dansk sejr på mindst 7 overskydende scoringer. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
LeoVegas
1,78
Danmark -6,5
Gå til LeoVegas *

SpilXpertens dækning af VM i håndbold er sponsoreret af LeoVegas.


Danmark – Kroatien: Trupnyt, statistik, H2H og seneste resultater

  • De to nationer mødtes senest ved sidste års EM, hvor Danmark vandt 27:25. De bragede også sammen ved VM 2021, og dengang vandt danskerne i mellemrunden knusende 38:26.

  • De forsvarende dobbelte danske verdensmestre har 2 gange VM-guld på CV’et, mens det også er blevet til 3 gange sølv og et enkelt sæt bronzemedaljer.

  • Kroatien har én gang tidligere vundet VM-guld, og det var i 2003. 3 gange har de hentet sølv (1995, 2005, 2009), mens deres seneste VM-medalje var af bronze i 2013.

  • De danske herrer er fløjet gennem VM-turneringen indtil nu med 3 sejre i lige så mange kampe mod Belgien (43:28), Bahrain (36:21) og Tunesien (34:21).

  • Kroatien har haft en lidt mere bøvlet vej, men de har dog 2 sejre i 3 kampe. De åbnede mod Egypten (22:31) og fulgte op med USA (40:22) og Marokko (36:24). 

Live stream Danmark – Kroatien den 19. januar 2023

Vil du live streame Danmarks kampe ved VM i håndbold?

Se Danmarks kampe via live stream

Se kampen live*

OBS. Geo-restriktioner gælder. Ændringer kan forekomme. Du kan spille på og streame sport hos bet365*, hvis du har penge stående på din spilkonto. Der tages forbehold for fejl og ændringer.


Skriv første kommentar

Skriv et svar