18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Rasmus Boysen: Spanien – Danmark – Odds og optakt d. 28. januar 2022

Endelig! Finaleweekenden ved EM håndbold herre. De danske drenge er ligesom de spanske ditto endnu en gang med i opløbet, når titlen skal fordeles. Som så mange gange før venter Spanien i en afgørende knock-out-kamp. Et spansk hold, som Danmark oftest spiller enormt tætte og dramatiske kampe mod. Er der lagt i kakkelovnen til det helt store drama? Se Spanien – Danmark på TV.


Odds på Spanien – Danmark

På trods af vi er i semifinalen, så er Danmark stadig store favoritter mod spanierne målt på EM håndbold odds.

Hvem vinder kampen?
Spanien: 6,75 – SPIL HER >>*

Uafgjort: 13,00 – SPIL HER >>*

Danmark: 1,19 – SPIL HER >>*

Antal mål

Over 55,5 mål: 1,87 – SPIL HER >>*

Under 55,5 mål: 1,86 – SPIL HER >>*

Handicap

Spanien +4,5: 1,96 – SPIL HER >>*

Danmark -4,5: 1,78 – SPIL HER >>*

Odds er senest opdateret d. 27. januar 2022 kl. 22:10. Odds kan ændre sig.


Optakt til Spanien – Danmark: EM i herrehåndbold

Danmark og Spanien har krydset klinger et hav af gange i slutrundesammenhæng. 22 gange for at være præcis. 15 gange har de rød-hvide drenge trukket sig sejrrigt ud af de 22 opgør. 5 gange tidligere har de to hold stået overfor hinanden i en semifinale. De seneste 4 opgør har danskerne vundet. Og det er såmænd tredje slutrunde i træk, at Danmark skal forbi Spanien i en semifinale. Det samme var tilfældet ved OL i sommer og ved VM i fjor.

Mens det danske hold har set rigtig stærke ud gennem hele turneringen, har Spanien været anderledes pressede. Sædvanen tro startede Jordi Riberas hold trægt ud, men det spanske hold plejer at spille sig op, når det hele skal afgøres. Alligevel så det noget forkølet ud i hovedrunden, hvor marginalerne var på Spaniens side både mod Rusland og Polen.

Det spanske hold har forsøgt at sætte et generationsskifte i gang. Spillere som Raul Entrerrios, Viran Morros og Julen Aguinagalde er væk og læg dertil, at Dujshebaev-brødrene ikke er med ved denne slutrunde grundet skader. Der er dog stadig masser af rutine i den spanske bagkæde, der som så mange gange før ikke regnes som noget særligt i toppen af europæisk håndbold. Spillere som Canellas, Maqueda, Garcia og Gurbindo ved godt, hvordan man spiller sig i en semifinale. De er blevet sat sammen med spændende nye bagspillere i form af særligt Casado og Tarrafeta. 

Spanierne har været ramt af både skader og corona-tilfælde under slutrunden. Derfor er gode gamle Dani Sarmiento også blevet indkaldt, blandt andet fordi Antonio Garcia har bøvlet med en småskade og er tvivsom til semifinalen.

Spanien er stadig kendetegnet ved en enormt strategisk stærk cheftræner, Ribera, og en jerndefensiv med to verdensklassemålvogtere. Men med til EM-historien denne gang hører, at hverken de Vargas eller Corrales endnu har ramt deres vanlige niveau. Den spanske defensiv har heller ikke givet dem samme gode betingelser som tidligere. Morros er væk, og Guardiola er blevet langsommere. Dujshebaev-brødrene savnes ligeledes også i den ende af banen.

Så på trods af at de indbyrdes opgør ofte er prægede af drama og nervøsitet, er det et noget andet spansk mandskab, end vi kender. Det danske nederlag mod Frankrig rykker ikke på, at Danmark må anses som større favoritter i en KO-kamp end måske nogensinde mod Spanien. Der var fine takter for flere af reserverne i kampen mod Frankrig, og bærende spillere som Hansen, Saugstrup og Gidsel bør være langt mere udhvilede end de spanske modstandere.

Spanske nøglespillere

  • Nøglespiller 1 = Gonzalo Perez de Vargas
    De spanske målvogtere skiftes som oftest til at starte inde. Denne gang er det Barcelona-spillerens tur. Hvis Spanien skal gøre sig forhåbninger om at slå Danmark, bliver de nødt til at have redninger, og på sine bedste dage nærmer Vargas sig Landins topniveau.
  • Nøglespiller 2 = Gedeon Guardiola
    Den rutinerede forsvarskrumtap får nok at se til mod Danmark. Han har set langsommere ud end tidligere i sit duelspil men er med sin erfaring spilleren, der skal gå forrest defensivt for Spanien.
  • Nøglespiller 3 = Joan Canellas
    Hvis man leder efter X-factor offensivt for Spanien, er Joan Canellas bedste bud ved denne slutrunde. Han har tidligere haft held med at drille det danske forsvar, og han er en af de eneste spaniere, der kan skyde fra distancen.

Danske nøglespillere

  • Nøglespiller 1 = Niklas Landin
    De største spillere er dem, der skiller sig ud i de afgørende kampe. Niklas Landin har ikke for alvor ramt sit tårnhøje niveau endnu ved denne slutrunde, men det er oftest så sikkert som amen i kirken, at han er der, når man har brug for ham.
  • Nøglespiller 2 = Mathias Gidsel
    De stats, Mathias Gidsel har produceret det seneste år for det danske landshold, er ufattelige. Han virker ustoppelig offensivt. Det bliver spændende at se ham mod det uortodokse spanske forsvar, der som oftest inviterer bagspillerne ind over midten.
  • Nøglespiller 3 = Mikkel Hansen
    Ligesom Niklas Landin virker det til, at Mikkel Hansen er skabt til disse kampe. Han plejer aldrig at skuffe, når det virkelig gælder. Hans afleveringsteknik bliver vital i kampen, og hvis danskerne har problemer med at åbne det spanske forsvar, bliver 7-mod-6-spillet et giftigt våben – her er Hansen i særklasse.

Boysens bud på den mest scorende spiller i Spanien – Danmark

Mikkel Hansen og Mathias Gidsel kan begge meget vel slå flere danske målrekorder ved dette EM. De er – blandt andet – derfor de største favoritter til topscorertitlen i semifinalen. 

Ved de seneste 5 semifinaler, som Hansen har spillet for Danmark, har han lavet 10 (OL 16), 12 (EM 18), 12 (VM 19), 12 (VM 21) og 12 (OL 21). Helt og aldeles vanvittige tal, som får mig til at hælde til, at han rammer et tocifret antal scoringer igen.

For Spanien er højrefløjen Aleix Gomez oftest den mest målfarlige spiller, men ved denne slutrunde har han virket uskarp både fra hjørnet og straffekastlinjen. Derfor kunne et frækt bud være erfarne Joan Canellas, der har det med at gå ”målamok” i enkelte kampe.


Rasmus Boysens dom til Spanien – Danmark

Tidligere var kampene mod Spanien altid dramatiske og tætte. Det spanske forsvar med de mange alternative opstillinger kunne tage pippet fra selv de stærkeste offensive hold. Der er vi bare umiddelbart ikke længere. Det har spanierne også kunnet mærke, hvad angår redninger. Sjældent har et spansk hold haft så få redninger ved en slutrunde.

Men klasse fornægter sig ikke, og de dobbelte europæiske mestre står i deres 6. EM-semifinale i træk. Det sætter tingene i relief.

Alligevel ser jeg danskerne som klare favoritter. De er friske og udhvilede og har set langt bedre spillende ud ved denne slutrunde. Jeg forventer derfor også større succes offensivt for det danske hold, end de tidligere har haft mod den spanske jerndefensiv. I den anden ende af banen ligger Spaniens mange tunge bagspillere rigtig fint til den danske defensiv.

Jeg har altså – igen – svært ved at finde hullerne i osten for Danmark og kan sagtens forestille mig en overraskende klar sejr. Mit bud på et slutresultat er derfor sejr til Danmark på intet mindre end 32-26. God kamp!

*Reklamelink

Tror du ligesom Rasmus Boysen at Danmark vinder med mindst 6 mål?
ComeOn
2,15
Danmark -5,5
Gå til ComeOn! *

Spanien – Danmark: Trupnyt, statistik, H2H og seneste resultater

  • Spanien har vundet de to seneste EM slutrunder (2018, 2020), og derudover har de også to VM-titler i bæltet (2005, 2013).

  • Sidst Danmark mødte Spanien var i OL-semifinalen i 2021, hvor Danmark vandt 27-23.

  • Mikkel Hansen scorede i den kamp hele 12 mål! Han har i øvrigt scoret 30 mål, de sidste tre gange Danmark har mødt Spanien.

  • Danmark har slået Spanien de sidste fire ud af fem opgør.

  • Spaniens topscorer ved denne EM-slutrunde er Casada Marcelo Agustin, der har scoret 31 mål på 52 forsøg.

  • Mikkel Hansen er den danske topscorer med 39 mål på 55 forsøg.

Få op til 500 kr. i odds bonus

18+ | Kun nye kunder | Regler og vilkår gælder | Min indbetaling 100 kr. | Maks bonus 500 kr. | Min odds 1.8 | Eksempel: Indbetal 500 kr., få 500 kr. i bonus = 1000 kr. Gennemspilseksempel: 5 x 500 (indbetaling ) + 5 x 5000 (bonus) | 60 dage til gennemspilning | Selvudelukkelse via ROFUS | Besøg StopSpillet. (tlf. 70 22 28 25).

SpilXpertens dækning af VM i håndbold sponsoreres af ComeOn!

Skriv første kommentar

Skriv et svar