18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Karakterbog: Tyskland – Danmark ved EM i håndbold 2024

Hurrraaaaa! Danmark slog Tyskland i fredagens semifinale med 29:26. Tyskerne førte ved pausen, men en forrygende dansk 2. halvleg vendte kampen og sikrede den danske sejr. Dermed er der EM-finale søndag klokken 17:45 med dansk deltagelse.

(Foto: IMAGO / Pixsell)

FAST SKRIBENT
Michael Vilster
Dansker-dom

Niklas Landin – 4

Den danske anfører begyndte i målet og fik godt fat fra begyndelsen, men han fik det sværere i løbet af halvlegen. Det endte med en redningsprocent på 25 med 5 redninger, og det kan Landin gøre bedre. Det kan han passende gøre i søndagens finale.

Emil Nielsen – 10

Kronprins Emil spillede 2. halvleg, og han leverede 8 redninger på 19 afslutninger og endte med en redningsprocent på 42. Stærk udstråling og et vanvittigt niveau i turneringen for Nielsen.

Emil Jacobsen – 7

Med afstand Jacobsens bedste kamp i turneringen. 5 mål på 6 afslutninger og en udstråling og vildskab, der klart signalerer, at fløjkunstneren nu for alvor har meldt sin ankomst i EM.

Mathias Gidsel – 7

Usædvanligt høj spildprocent for Gidsel, der ender med 4 mål på 8 forsøg, og det plejer han absolut at gøre bedre. Var udfordret af det aggressive og velforberedte tyske forsvar men som altid fuld af fart og gå-på-mod.

Simon Pytlick – 7

Også Pytlick viste lidt mindre træfsikkerhed end normalt, men med 5 scoringer ender han som delt topscorer. I alt 10 afslutninger for at score de 5 mål var nok lige i overkanten, men Pytlicks betydning for den danske offensiv var stadig tydelig.

Hans Lindberg – 4

Knap et kvarter på banen fik veteranen, og på dem nåede han 2 afslutninger, der begge blev brændt. Ikke overbevisende, men den voldsomme rutine skal nok sørge for, at Lindberg er finaleklar på søndag.

Simon Hald – 10

Jætteindsats i den danske defensiv, hvor Hald tydeligt nød slagsmålene med de fysiske tyskere. At han så samtidig er stensikker i afslutningerne i den anden ende, giver hans spil endnu en dimension. Fine 4 mål på 4 afslutninger er absolut godkendt.

Magnus Saugstrup – 10

Puha, vi holdt alle vejret, da Saugstrup måtte en tur på bænken med smerter. En voldsomt betydningsfuld figur i den danske defensiv. Han kom sig og spillede kampen færdig med sædvanlig forudseenhed og kløgt.

Henrik Møllgaard – UB

For kort tid på banen til bedømmelse.

Mikkel Hansen – 10 (Kampens spiller)

På kamprapporten står der 21:37 minutter ud for Mikkel Hansen. Men han var kampafgørende, da danskerne slog over i 7-mod-6. Hansens rutine, vision og kreativitet drejede kampen i danskernes retning, og 5 mål i alt og 4 på 4 straffekast er stærkt.

Michael Damgaard – UB

Ingen spilletid til Damgaard betyder, han er uden for bedømmelse.

Niclas Kirkeløkke – 10

Øj, Kirkeløkke havde sit at se til. Igen en stærk og flittig indsats i defensiven, hvor han fik hevet to udvisninger til sig. I den anden ende indledte han med en gevaldig afbrænder fra fløjen men spillede sig op og scorede på de 3 følgende.

Magnus Landin – 10

2 mål på 2 afslutninger og 2 gange 2 minutters udvisning. Magnus Landin var involveret, da han kom ind til 2. halvleg. Vigtige og sikre scoringer fra fløjen og en sædvanligt hårdtarbejdende indsats i defensiven.

Rasmus Lauge – 4

Det kneb for Lauge for alvor at sætte et dominerende aftryk på kampen, og han fik aldrig rigtig luret den tyske defensiv. 1 mål på 2 afslutninger giver ham ikke stående ovationer.

Lukas Jørgensen – UB

For kort tid på banen til bedømmelse.

Mads Mensah – UB

Mensah passede den danske bænk hele kampen, og han slipper derfor for bedømmelse.

Nikolaj Jacobsen – 10

Endnu engang var det danske hold som forvandlet i 2. halvleg. Det er næsten unfair, at Nikolaj Jacobsen er så god til at justere og korrigere i pausen. 7-mod-6 blev afgørende for danskerne, der fik sat tyskerne under tryk, og dermed kan Jacobsen klappe sig selv på skulderen for et fornemt taktisk træk.

Oversiddere for Danmark:
Johan Hansen
Aaron Mensing
Emil Madsen

Karakterskala

12 – Verdensklasse
10 – Fremragende kamp
7 – God kamp
4 – Godkendt
2 – Stram op
0 – Dumpet
-3 – Mirakuløst ringe

Regnskab for Spilxpertens anbefalinger under EM-slutrunden

Danmark – Tjekkiet 23:14 – forslag: Tjekkiet +9,5 (1,60) ✅
Grækenland – Danmark 28:40 – forslag: Danmark -11,5 (2,02) ✅
Danmark – Portugal 37:26 – forslag: Over 61,5 (1,95) ✅
Danmark – Holland 39:27 – forslag: Over 59,5 (1,69) ✅
Danmark – Sverige 28:27 – forslag: Over 61,5 (2,06) ❌
Norge – Danmark 23:29 – forslag: Over 59,5 (2,06) ❌
Slovenien – Danmark 28:25 – forslag: Danmark -4,5 (1,52) ❌
Tyskland – Danmark 26:29 – forslag: Under 59,5 mål (1,60) ✅

Samlet 8 spil á 100 kroner = 800 kroner
5 ramt af 8 spil : 62,50%
Gevinst: 160 + 202 + 195 + 169 + 160 = 886 kroner
Overskud: 886 kroner – 800 kroner = 86 kroner
TBP: 886/800 x 100 = 110,75%

Tyskland – Danmark 26:29 (14:12)

Danske målscorere
Mikkel Hansen 5 mål
Emil Jacobsen 5 mål
Simon Pytlick 5 mål
Mathias Gidsel 4 mål
Simon Hald 4 mål
Niclas Kirkeløkke 3 mål
Magnus Landin 2 mål
Rasmus Lauge 1 mål

Bookmaker til EM i herrehåndbold

SpilXpertens dækning af EM i håndbold er sponsoreret af Betsson.



Skriv første kommentar

Skriv et svar