18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Karakterbog: Norge – Danmark ved EM i håndbold 2024

Vi er jo altså forkælede. Danmark havde kontrol fra første fløjt mod Norge, og reelt var der aldrig tvivl om den danske sejr, der sikrer en plads i semifinalen som gruppevinder i mellemrunden. Men 29:23 og en 2. halvleg, der blev tabt 11:12, giver alligevel en anelse kuldegysninger og bange anelser. Forkælet er det da.

(Foto: IMAGO / Eibner)

FAST SKRIBENT
Michael Vilster
Dansker-dom

Niklas Landin – UB

Anføreren fik sig en hviledag og er uden for bedømmelse.

Emil Nielsen – 12 (Kampens spiller)

Kronprins Emil i buret passede butikken på fornem vis, mens anføreren slængede sig på bænken. Nielsen slutter kampen med en redningsprocent på 39 efter 15 redninger på 38 afslutninger.

Emil Jacobsen – 4

Det går bedre med selvtilliden for den spændstige og normalt så træfsikre venstrefløj, men han havde en stor afbrænder i helt fri position, og hvis han skal nå at ramme sit topniveau, før slutrunden er ovre, er det ved at være tid.

Simon Pytlick – 7

Han spillede sammen med resten af holdet en stor 1. halvleg, mens det første blev rodet, og så fik han pauser i 2. halvleg, hvor han ikke helt ramte niveauet. Måske kunne det være sundt med et hvil på tirsdag i kampen mod Slovenien.

Mathias Gidsel – 7

Gidsel nåede aldrig helt de højder, han har vist i de seneste kampe, men det var dog alt sammen rigeligt til at ondulere Norge. Med 5 mål blev han delt dansk topscorer, men det var ikke så sprudlende, som det kan være.

Hans Lindberg – 7

Det kræver en sikker og iskold hånd at være luksus-overtalsfløj og straffekastskytte. Men Lindberg har erfaringen og blev delt dansk topscorer med 5 straffekast, der sad i rusen.

Simon Hald – 7

Særligt i 1. halvleg viste Hald, hvorfor han lige nu måske er et skridt foran Møllgaard i defensiven. Det er i hvert fald solidt, og samarbejdet med Saugstrup fungerer fint. Hald krydrede endda forsvarsarbejdet med et lynhurtigt kontraløb og en scoring.

Magnus Saugstrup – 7

Han spillede sammen med resten af holdet endnu en fornem 1. halvleg. Men han faldt også sammen med holdet i niveau i 2. halvleg. Forhåbentlig har han sparet lidt på kræfterne, så han er klar til fuld speed igen, når der er semifinaler fredag.

Henrik Møllgaard – UB

Møllgaard er uden for bedømmelse efter 60 minutter på bænken.

Mikkel Hansen – UB

For kort spilletid til bedømmelse – men han kunne nok godt have pyntet på den slingrende danske offensiv i 2. halvleg.

Michael Damgaard – 4

Fik knap 5 minutter på banen uden for alvor at få sat et aftryk på kampen – men også uden at blamere sig, så derfor får han et solidt 4-tal.

Niclas Kirkeløkke – 4

Næsten fuld spilletid til Kirkeløkke, der scorede 3 mål på 5 afslutninger. Der er stadig udfald både offensivt og defensivt, men hans tilstedeværelse giver plads og luft til andre spillere og er værdifuld for holdet.

Magnus Landin – 4

Så gik den ikke længere for Magnus Landin. Turneringens første afbrænder, og han er nu på 8 mål på 9 forsøg. Dog stadig imponerende.

Rasmus Lauge – 4

Han begyndte på banen, og måske ønskede landstræneren også, at Lauge bed sig endnu mere ind i turneringen, men 2 brændte afslutninger kan vel ikke rigtigt betragtes som en succes.

Lukas Jørgensen – UB

Jørgensen fik for kort tid på banen til en fair bedømmelse.

Mads Mensah – 7

Knap et kvarter på banen fik Mensah, der viste, at han er klar. 2 mål på 2 skud er godkendt, og han virker – ganske langsomt – til at spille sig i bedre og bedre form.

Nikolaj Jacobsen – 10

Landstræneren italesatte før kampen, at han er træt af, danskerne har svært ved at holde fast i føringer, og det gentog sig næsten i 2. halvleg, og derfor var Jacobsen også klædeligt gnaven i 2. halvleg. Intens men stadig med overblik og overskud til at skælde ud på dommerne undervejs. Jacobsen er semifinaleklar!

Oversiddere for Danmark:
Johan Hansen
Aaron Mensing
Emil Madsen

Karakterskala

12 – Verdensklasse
10 – Fremragende kamp
7 – God kamp
4 – Godkendt
2 – Stram op
0 – Dumpet
-3 – Mirakuløst ringe

Regnskab for Spilxpertens anbefalinger under EM-slutrunden

Danmark – Tjekkiet 23:14 – forslag: Tjekkiet +9,5 (1,60) ✅
Grækenland – Danmark 28:40 – forslag: Danmark -11,5 (2,02) ✅
Danmark – Portugal 37:26 – forslag: Over 61,5 (1,95) ✅
Danmark – Holland 39:27 – forslag: Over 59,5 (1,69) ✅
Danmark – Sverige 28:27 – forslag: Over 61,5 (2,06) ❌
Norge – Danmark 23:29 – forslag: Over 59,5 (2,06) ❌

Samlet 6 spil á 100 kroner = 600 kroner
4 ramt af 6 spil : 66,6%
Gevinst: 160 + 202 + 195 + 169 = 726 kroner
Overskud: 726 kroner – 600 kroner = +126 kroner
TBP: 726/600 x 100 = 121,00%

Norge – Danmark 23:29 (11:18)

Danske målscorere
Simon Pytlick 5 mål
Hans Lindberg 5 mål
Mathias Gidsel 5 mål
Magnus Saugstrup 3 mål
Niclas Kirkeløkke 3 mål
Mads Mensah 2 mål
Emil Jacobsen 2 mål
Michael Damgaard 1 mål
Magnus Landin 1 mål
Mikkel Hansen 1 mål
Simon Hald 1 mål

Bookmaker til EM i herrehåndbold

SpilXpertens dækning af EM i håndbold er sponsoreret af Betsson.



Skriv første kommentar

Skriv et svar