18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Karakterbog: Frankrig – Danmark ved EM i håndbold 2024

Nej, nej, nej. Danmark førte stort set hele vejen fra start til slut, men Frankrig fik udlignet og fremtvunget forlængelse. Her var franskmændene stærkest og snuppede til slut sejren. Øv.

(Foto: IMAGO / Sven Simon)

FAST SKRIBENT
Michael Vilster
Dansker-dom

Niklas Landin – 7

Den danske anfører fik de sidste 10 minutter i ordinær tid og hele forlængelsen. Han gav ny luft i det danske mål, men det var desværre ikke nok til dansk sejr. Og tallene ender med 3 redninger på 12 forsøg og en procent på 25. Det giver et 7-tal til anføreren for gejst og bravt forsøg.

Emil Nielsen – 10

Wow. Sikke en 1. halvleg Emil Nielsen fyrede af. Man sad næsten med fornemmelsen, at han ene mand ville afgøre finalen. Men eventyret løb tør for benzin, og han måtte udgå i 2. halvleg, da de franske skytter fik skudt hul på Nielsen. Han ender med 15 redninger på 39 skud og en redningsprocent på 39.

Emil Jacobsen – 4

Den danske højrefløj spillede 1. halvleg, og han leverede endnu engang en præstation, som var godkendt men ikke på det niveau, vi ved, han kan spille på. Særligt en helt fri afbrænder i kontra gjorde ondt i mavsen.

Mathias Gidsel – 12

Gidsel er en vild, vild håndboldspiller. Når han snor og bugter sig gennem defensiven med kropsvrid og finter, ser det ud til, han har fået bortopereret rygsøjle og led, så han mest af alt er en gummimand. 8 mål på 8 forsøg og en fremragende kamp var desværre ikke nok.

Simon Pytlick – 12

Tænk sig at Pytlick var skadet helt op til slutrunden, og vi ikke vidste, hvor han stod niveaumæssigt. Dét ved vi nu: Han står et ret godt sted. Sikke en turnering. Sikke en finale. Og han var endda tapet sammen på overkroppen, men det forhindrede ikke fynboen i at levere endnu en stærk kamp.

Hans Lindberg – 4

Den danske højrefløj fik sparsomt med spilletid, og når han var på banen, var han ikke meget i spil. Godkendt på indsats, vilje og erfaring, som altid kan bære Hans Majestæt.

Simon Hald – 10

Han kom lidt sent med i den danske fest, men da han først overtog pladsen i midterforsvaret i stedet for Møllgaard, har Hald leveret. Således også i finalen, hvor den franske offensiv kom med et mægtigt pres, og Hald stod stærkt imod uden for alvor at finde løsningen på det franske tryk.

Magnus Saugstrup – 10

Den danske forsvarsstyrmand var klar til kamp og sled og slæbte med verdensstjernen Fabregas på stregen. Det var en forrygende og intens fight, men som kampen skred frem, fik franskmanden bedre og bedre fat. Saugstrup får alligevel en flot karakter for helhedsindtryk og slid.

Henrik Møllgaard – UB

Ingen spilletid betyder ingen bedømmelse til Møllgaard.

Mikkel Hansen – 12

Dansk topscorer. Erfarne Mikkel Hansen meldte sig for alvor ind i EM, da vi nåede medaljekampene. Efter en formidabel semifinale leverede han også i finalen med 9 mål på 15 afslutninger – heraf 7 på 7 straffekast.

Michael Damgaard – 4

Blev sendt i spil som et forsøg på at dirke den franske defensiv op, men det omvandrende missil havde ikke indstillet sigtet, og med 1 mål på 3 blev han desværre ikke løsningen for danskerne.

Niclas Kirkeløkke – 10

Kirkeløkke har udviklet sig til stamspiller og har en væsentlig rolle i den danske defensiv som Gidsels wingman, og den udfylder han til perfektion. 3 mål på 4 forsøg er et nydeligt offensivt udbytte.

Magnus Landin – 7

Som sædvanlig en pålidelig løsning på venstrefløjen i 2. halvleg, men det var også tydeligt, at der var ekstra pres på med den stærke franske offensiv. Han scorede 1 mål på sin ene afslutning.

Rasmus Lauge – 4

Det var ikke Lauges finale. Han fik godt 10 minutter på banen og tog kampen op med det franske forsvar, men det var altså ikke Lauges dag, og så overlod han dirigentstokken til Mikkel Hansen.

Lukas Jørgensen – UB

Det blev til knap 5 minutter på banen, så Jørgensen kan ikke få en fair bedømmelse med så kort spilletid.

Mads Mensah – 4

Han blev endnu engang smidt i spil i et forsøg på at løse danske problemer, men da han stak foden ud efter en fransk bold og fik 2 minutters udvisning, kom han ikke på banen mere.

Nikolaj Jacobsen – 10

Landstræneren hev igen fat i værktøjskassen og forsøgte med alle tænkelige løsninger at vende kampen til dansk fordel. Træls det ikke blev til guld, men Jacobsen kan være tilfreds med sit arbejde, der er inspirerende, motiverende og engagerende.

Oversiddere for Danmark:
Johan Hansen
Aaron Mensing
Emil Madsen

Karakterskala

12 – Verdensklasse
10 – Fremragende kamp
7 – God kamp
4 – Godkendt
2 – Stram op
0 – Dumpet
-3 – Mirakuløst ringe

Regnskab for Spilxpertens anbefalinger under EM-slutrunden

Danmark – Tjekkiet 23:14 – forslag: Tjekkiet +9,5 (1,60) ✅
Grækenland – Danmark 28:40 – forslag: Danmark -11,5 (2,02) ✅
Danmark – Portugal 37:26 – forslag: Over 61,5 (1,95) ✅
Danmark – Holland 39:27 – forslag: Over 59,5 (1,69) ✅
Danmark – Sverige 28:27 – forslag: Over 61,5 (2,06) ❌
Norge – Danmark 23:29 – forslag: Over 59,5 (2,06) ❌
Slovenien – Danmark 28:25 – forslag: Danmark -4,5 (1,52) ❌
Tyskland – Danmark 26:29 – forslag: Under 59,5 mål (1,60) ✅
Frankrig – Danmark 27:27 – forslag: Danmark -2,5 (2,06) ❌

Samlet 9 spil á 100 kroner = 900 kroner
5 ramt af 9 spil : 55,50%
Gevinst: 160 + 202 + 195 + 169 + 160 = 886 kroner
Overskud: 886 kroner – 900 kroner = -14 kroner
TBP: 886/900 x 100 = 98,44%

Frankrig – Danmark 33:31 (14:14)

Danske målscorere
Mikkel Hansen 9 mål
Mathias Gidsel 8 mål
Simon Pytlick 5 mål
Niclas Kirkeløkke 3 mål
Emil Jacobsen 2 mål
Magnus Saugstrup 2 mål
Magnus Landin 1 mål
Michael Damgaard 1 mål

Bookmaker til EM i herrehåndbold

Få 500 kroner freebet
Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål, hvor indsatsten er minimum 500 kr. og et valg er til min. odds 1.8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster, du vinder fra dit freebet, udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke | Regler og vilkår gælder* | 18+ | Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Alle regler og vilkår

SpilXpertens dækning af EM i håndbold er sponsoreret af Betsson.



Skriv første kommentar

Skriv et svar