Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Watford - Leicester

  • 01
    Thomas Schyth
    12. marts 2020 20:24
    Info om spil
    Tip Watford +0
    Odds 1,00
    Units 3 units
    Spillet ved

    Corona har ramt Leicester-truppen hvilket kan give udfordringer til et i forvejen hårdt ramt mandskab på fraværsfronten.

    Elementer jeg mener markedet overser og/eller undervurderer

    * Leicester-truppen har været ramt af Corona, hvilket betyder at 3 unavngivne spillere er sendt i karantæne og derfor ikke deltager her. Det kan være reserver, men kan også være vigtige folk.

    * Leicester har fået Maddison og Pereira skadede, så de er ikke med her. 2 af de allervigtigste spillere for holdet.

    * Watford er enormt skarpe på omstillinger under Pearson, og uden Maddison kan Leicester få problemer med at skabe chancer i etableret angrebsspil.

    * Oddset er faldet i løbet af i dag, men ikke i forhold til åbningsoddset der baserede sig på styrkeforhold med Maddison og Pereira klar.

    OBS

    Vær opmærksom på den store udbredelse af Corona. Som udgangspunkt planlægger Premier League at skulle spille i hvert fald denne runde som normalt, men der kan hurtigt opstå nyt scenarie hvor der skal spilles uden tilskuere. Bliver det tilfældet vil det selvsagt være en ulempe for Watford der er hjemmehold her.

    Oddsmarked og fuldt cv
    CV 1-X-2: 33 - 30 - 39

    Odds giver værdi på flere linjer, bl.a. det rene 1-tal flere steder, det rene X og +0,25-linjen.

    Jeg synes det er interessant at odds ikke har bevæget sig mere, men nyheden om Corona i Leicester er også ret ny, så man kan måske forvente yderligere fald.

    Matchup
    Leicester er et mandskab der hele sæsonen har været stabile og rigtig gode til at sætte sig taktisk fornuftigt op til modstanden. Det betyder at de både kan skabe chance i kampe hvor de skal spille på omstillinger, men også når de har skullet spille mange etablerede angreb.

    Watford's største styrke er til gengæld en solid og kompakt defensiv, og at man tør angribe hurtigt og dygtigt.
    Det betyder formentlig at vi vil se Leicester med meget boldbesiddelse her, og det vil normalt være fint for dem, men kan blive et problem når de skal undvære deres kreative dynamo Maddison.

    Teamnews

    Watford er uden Deulofeu og Janmaat. Særligt Deulofeu har været fremragende i perioder, men har også haft kampe hvor han ikke rigtig har været med, så det virker i øjeblikket ikke som den største svækkelse af holdet.

    Leicester er til gengæld hårdt ramt, med den faste, offensive back Pereira ude resten af sæsonen, og holdets store Playmaker Maddison ude. Der er ikke andre i Leicester der besidder samme vision og kreativitet som Maddison, så det er selvsagt et stort tab at skulle undvære offensivstjernen.

  • 02
    Thomas Schyth
    12. marts 2020 20:24

    Torsdag aften har Boris Johnson sagt at man ikke - endnu i hvert fald - vil aflyse eller lave ændringer på sportskamp. Dvs. at man kan forvente at denne rundes kampe bliver spillet som normalt med tilskuere - selvom meget kan nå at ændre sig inden weekenden.