Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Strade Bianche

  • 01
    Jesper Carstens
    29. juli 2020 20:25
    Info om spil
    Tip Julian Alaphilippe vinder Strade Bianche 2020
    Odds 6,00
    Units 3 units
    Spillet ved

    Mens Sibiu Tour og Vuelta a Burgos fungerer som glimrende optaktsløb til sæsonen, så er det Strade Bianche, der skyder hele i gang for alvor d. 1. august. På de flotte grusveje i Italien kæmper nogle af sportens største stjerner om hæder og prestige i nyklassikeren.

    Jeg holder franske Julian Alaphilippe som løbets favorit. Franskmanden er skræddersyet til løbet og kommer med et stærkt hold omkring sig. Han har brugt de seneste mange dage i Toscana på at forberede sig, og så vandt han for et år siden.

    Alaphilippe har hele pakken til et løb som det her. Han har evnerne på stigningerne, hvor han kan matche alle i feltet. Han er dygtig på gruset og han har en afslutning, som vil kunne slå en del af konkurrenterne efter en hård dag.

    Den største hindring for Julian Alaphilippe er kvaliteten i feltet og det faktum at løbet ikke for alvor kan kontrolleres. Der er mange, der kan vinde løbet, og derfor kan der gå taktik i den. Bookmakernes favorit lige nu er Mathieu van der Poel, og det hollandske fænomen bør også være ret godt med her. Han kommer dog hurtigt til at blive isoleret, og det kan bestemt koste for ham i et så hårdt og intenst løb. Det må dog heller ikke overraske, hvis han smadrer alt og alle på trods af sit hold.

    Fuglsang var stærkeste mand i løbet i 2019 og han komplementeres flot af Lutsenko, der også har styrken til at vinde her. Bora har den hurtigste afslutter i Sagan, der for få år tilbage sagtens kunne sidde med her, mens tyske Schachmann bare bliver bedre og bedre for hvert år. Og så er Bora jo startet helt fabelagtigt. Ineos-rytteren Kwiatkowski er en fremragende allrounder på sine bedste dage. Wout van Aert har imponeret meget i løbet tidligere. Greg van Avermaet, Tiesj Benoot og Tim Wellens bør også nævnes.

    Konkurrencen er voldsom, og det er også derfor, at man kan hente odds 6 på sidste års vinder af løbet, som på papiret har alle kvaliteterne til at vinde her. Han er hurtig på bakkerne, gruset generer ham ikke og han har en rigtig skarp afslutning. Og med Tour de France mindre end en måned væk, må man antage formen er der. Jeg synes, odds 6 er en tand for høj – også i det her felt.

    Selvfølgelig skal man holde for øje, at det er første løb tilbage i sadlen for mange af rytterne og at form på det her tidspunkt er svær at fastslå. Der vil være ryttere, der starter som lyn og torden, mens andre lige skal finde sig til rette.

    Man kan hente odds 6 hos flere bookmakere, der har cykelodds: Unibet*, 888sport*, LeoVegas*, Mr Green*, PokerStars* Sports, Cashpoint*.

  • 02
    Jesper Carstens
    29. juli 2020 20:25

    Oddset er i skrivende stund oppe på 6,50 hos Bet365*. Årsagen er at Julian Alaphilippe i en kæmpe artikel (på forsiden af l'Equipe) udtaler at han ikke er i samme form som sidste år. I samme artikel taler han også chancerne ned for Tour-triumf og siger, at han slet ikke går efter klassementet. Jeg tror, Alaphilippe er der, hvor han plejer at være - i rigtig, rigtig god form.

  • 03
    Van Basten
    30. juli 2020 07:20

    Tilbage i odds 6,00 her fra morgenstunden. Ser man ofte, at han kører den slags røgslør? :-)

  • 04
    Jesper Carstens
    30. juli 2020 10:39

    Han er normalt ret ærlig, men det er lidt en blanding. Han sagde fx før Paris-Nice, at han ikke var i god form. Men han talte også sine chancer ned under sidste års Tour de France, og det var i al fald for at fjerne lidt af presset. Det samme tænker jeg er tilfældet i år.

    Tour de France køres d. 29. august, så han er i al fald ikke helt uden form d. 1. august, men det er klart, at han heller ikke kan peake helt ligesom sidste år.

    Den største udfordring for Alaphilippe er givetvis, at han har fokuseret så tilpas meget på de længere stigninger, at han mangler lidt af den eksplosivitet, der gør forskellen for ham i et løb som det her. Det er det, jeg får ud af artiklen, og det gør nok, at jeg er lidt mere lunken over for Alaphilippes chancer, end jeg var forleden. Kan man sælge ud til odds 6, så ville jeg nok gøre det, men har man 6,5 vil jeg beholde det (16 %).

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
13. aug. 2020 09:25
06. aug. 2020 13:09
05. aug. 2020 12:26
31. jul. 2020 09:13
30. jul. 2020 16:57
30. jul. 2020 10:39
30. jul. 2020 07:19
28. jul. 2020 14:28
17. jul. 2020 16:08
15. jul. 2020 15:05
11. jul. 2020 11:43
07. jul. 2020 09:56
06. jul. 2020 20:43
05. jul. 2020 14:31
22. jun. 2020 18:25
15. jun. 2020 10:19
07. jun. 2020 22:04
02. jun. 2020 22:49
01. jun. 2020 22:27
28. maj. 2020 17:34