Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Skive - HB Køge

  • 01
    Higuain
    19. februar 2021 15:29
    Info om spil
    Tip Under 9,5 hjørnespark asian
    Odds 2,03
    Units 5 units
    Spillet ved

    Det forlyder fra Martin Thomsen, at banen ser fin ud – dog hård af frost nogle enkelte steder. Med meget regn det sidste døgn bør banen bløde op, jeg kan ikke forestille mig, at vi har en god bane at spille på efter en halv times fight. Det kan meget vel blive en knoldet bane, som vi har set mange andre steder, og det giver sjældent en fordel, når det handler om opbygningsspil langs græsset.

    Svære baner giver da også færre mål og færre hjørnespark. Det har vi set i de to øverste rækker de seneste uger. Jeg er overrasket over det høje odds og til denne linje, som nok kommer sig af et snit, der hedder 11 pr. kamp for Skive. Skive afgiver en del hjørnespark, og det hæver snittet, men HB Køge er det hold i rækken, der får tilkæmpet sig klart færrest hjørnespark med sølle 3,85 pr. kamp.

    HB Køge slår generelt ikke mange indlæg. Auris tropper er meget godt organiseret og tillader hverken mange indlæg eller chancer imod. Det så man seneste i en gabende kedelig kamp mod Hobro, der vurderet på chancer burde have endt 0-0. HB Køges seneste 7 kampe i 1. division er gået under linjen, mens den seneste over-kamp ganske vist var mod Skive, hvor der kom 10 hjørnespark. Dette dog på en god kunstgræsbane, og betingelserne i fredagens kamp bliver meget anderledes.

    Udfordringen kan være, at Skive skal angribe for at hente point, da man med sin bundplacering er tvunget til at gå efter sejren. Ludvig Henriksen startede kampen mod Fremad Amager på venstre back. En position som Jacob Vetter plejer at spille. Begge spillere med højre ben som favoritben, og det gør ikke mulighederne fremad banen bedre.

    Jeg tror, banen bliver en faktor her, og jeg vil spille dette odds helt ned til 1,75.

  • 02
    Ramlov
    19. februar 2021 15:29

    Skive har skiftet system her i vinterpausen, således de er blevet mere kompakte inde centralt og med kanter, der godt kan hænge lidt fremme på banen. Jeg tænker dette alt andet lige vil føre til endnu flere hjørnespark i deres kampe? Modstanderne får mere plads på kanterne længere fremme og vil sandsynligvis forsøge sig herfra netop på grund af kompaktheden centralt og så lyder det også til på Martin Thomsen, at Skive selv vil angribe gennem kanterne. 14 hjørnespark blev det også til i kampen mod Fremad Amager. Selvfølgelig også på et andet underlag og jeg er enig i dit argument med en svær bane.

  • 03
    Higuain
    20. februar 2021 09:10

    Hej Ramlov

    Tak for dit input. Det giver ikke så meget mening at komme her og kommentere på bagkant, men lige nogle få ord :-). Rigtigt med systemet, og de skiftede faktisk system igen i går og undervejs i kampen. Uanset system, så er Søgaard og en højrebenet Vetter ikke voldsomt offensive/hurtige backs, og når Thomas Santos' fart på kanten bliver byttet ud med Agger og Bjerregaard, så mister man endnu en hjørnetrussel. Banen blev afgørende, og det samme gjorde HB Køges enorme kompakthed.

    4-0 endte det :-)

    -Higuain