Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Norwich - Everton

  • 01
    Thomas Schyth
    22. juni 2020 13:37
    Info om spil
    Tip Over 2,5 mål
    Odds 1,82
    Units 3 units
    Spillet ved

    Norwich skal jagte sejre, og det bliver gjort med masser offensivt fokus. Det kan give underholdning mod et Everton-mandskab, der også er meget målsøgende.

    Elementer jeg mener markedet overser og/eller undervurderer


    * Norwich har fortsat masser af vigtige defensive fravær. Zimmermann, Stiepermann og Hanley er alle ude.

    * Norwich-manager Farke udtaler at de mange defensive fravær, og deres mangel point, gør at man i de resterende kampe vil være mere offensive og søge at vinde kampene ved at score så mange mål som muligt og håbe det er nok.

    * Begge hold er generelt i spillestil meget offensive, direkte og målsøgende.

    * Norwich bringer mange folk med frem i offensiven - eksempelvis mod Southampton senest - og det bør Everton kunne udnytte da de har virkelig dygtige kontraspillere.

    * Everton kan i teorien stadig nå de europæiske placeringer og vil helt sikkert give det et skud at nå dertil. Det vil kræve en sejr over Norwich, og de bør derfor også være indstillede på at komme frem på banen og score mål.

    Det skal du være opmærksom på


    * Vi har generelt set et lidt lavere tempo og flere målfattige kampe end da der var fans på stadion.

    * Everton havde et meget kompakt og defensivt fokus mod Liverpool senest. Jeg forventer ikke de vil komme med samme udtryk her, men det er bestemt en mulighed.

    * Begge hold brugte rigtig mange kræfter i weekenden, og det kan sænke tempoet en smule her.

    Oddsmarked og CV


    CV Over/Under 2,5 mål: 58 - 42

    Markedet forventer en åben affære med en del mål, men jeg synes ikke der tages nok højde for, at Norwich skifter fra den mere defensive stil de havde inden Corona, til en meget mere offensiv og delvist naiv stil her efter Corona. Samtidig kan markedet have for meget fokus på Evertons defensive spil mod Liverpool, men det var et derby mod et tophold og derfor forventeligt at man spiller mere defensivt.

    Teamnews


    Everton mangler Mina, Walcott, Sidibe, Tosun og Delph til kampen. Særligt Walcott og Sidibe er skidt at mangle ift. et overspil da de er gode, offensivt indstillede spillere. Man har dog god bredde i offensiven og mange dygtige spillere, så man bør kunne klare sig uden dem.

    Norwich mangler Stieperman, Zimmerman, Byram og Hanley der alle er forsvarsspillere. Det er selvsagt markante fravær. Til gengæld har de alle offensive spillere fit, hvilket er positivt for spillet her.

  • 02
    Rasmus G
    22. juni 2020 13:37

    Jeg er meget enig i dit spilforslag, så enig at jeg selv havde skrevet det, indtil jeg opdagede at du allerede var der :-P

    Her er det der var planlagt, at ligge op fra min side:

    I det omvendte opgør sluttede overen i odds 1,50, der er godt nok kommet ny træner til Everton siden da, men omvendt så er Norwich også i en værre situation nu.

    Carlo Ancelotti har nu været i spidsen for Everton i 13 kampe, i de 13 kampe er det blevet til et målsnit på 2,7 i Evertons kampe. Marco Silva havde over 61 kampe i Everton et snit på 2,87. Ikke en verden til forskel, hvilket ikke bør bringe grunden til en prisstigning på 0,35.

    Norwich ligger nu allersidst i Premier League og med kun otte kampe og seks point op, så begynder de at have rigtig travlt - Sagt på en anden måde; De skal bruge alle tre point. Det var også mere eller mindre tilfældet mod Southampton i deres første kamp tilbage fra pausen, men her bød Norwich endnu engang på fantastisk ringe forsvarsspil og tabte 0-3.

    Everton spillede godt nok 0-0 i deres første kamp tilbage fra pausen, men det var også mod en væsentlig stærkere modstander. Derudover så var det også en Richarlison i stort spillehumør.

    Everton bør ikke være bekymrede for nedrykning, men derimod spille deres chance for at nå de europæiske pladser, derfor bør der også være et stort incitament for at tage tre “nemme” point mod Norwich.

    Everton er fortsat uden de defensive spillere Yerry Mina, Dijbril Sidibe og Fabian Delph. Modsat er Norwich uden de to faste defensive spillere; Sam Byram og Christoph Zimmermann.

  • 03
    Thomas Schyth
    22. juni 2020 18:25

    Hehe, fedt at vi er enig - også meget enige i argumenterne kan jeg se.

    Jeg synes faktisk på spillestilen at Ancelotti virker mere offensiv i flere matchups end Marco Silva gjorde, så jeg synes bestemt heller ikke det berettiger denne stigning.
    Det man måske skal være lidt obs på, er at i første runde efter Corona-pausen faldt oddset på underen i samtlige kampe i ligaen fra onsdag til kampstart. Markedet forventer således færre mål post Corona, og hvis det samme gør sig gældende her kan der formentlig hentes endnu bedre værdi tættere på kampstart.

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
28. sep. 2020 13:59
27. sep. 2020 20:50
27. sep. 2020 20:39
27. sep. 2020 09:50
26. sep. 2020 19:54
26. sep. 2020 16:47
24. sep. 2020 22:04
24. sep. 2020 15:48
24. sep. 2020 09:18
21. sep. 2020 22:46
18. sep. 2020 07:20
17. sep. 2020 15:16
17. sep. 2020 09:02
16. sep. 2020 17:44
16. sep. 2020 09:07
13. sep. 2020 09:23
11. sep. 2020 15:53
11. sep. 2020 15:30
10. sep. 2020 20:31
10. sep. 2020 20:29