Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Nicolai Lisberg tipper 28. runde i Bundesligaen (26. - 27. maj)

  • 01
    Spilxperten
    27. maj 2020 22:50

    Spiltips fra LisbergBundesliga-kampene kommer i en lind strøm nu, herligt! Allerede tirsdag går det løs med et brag af en kamp mellem Dortmund og Bayern München, og til at styre dig igennem midtugens strabadser, har vi Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk. I artiklen finder du analyser og spiltips til samtlige ni kampe i den 28. runde af Bundesligaen, der afvikles tirsdag d. 26. og onsdag d. 27. maj.

    Få din bonus hos ComeOn

    Rundens kamp: Dortmund – Bayern München X (2-2)

    Det bliver ikke meget større. Fire point adskiller de to mandskaber med syv runder igen, og det er derfor næppe for meget at kalde det for en mesterskabsafgørende duel, som Dortmund og Bayern tirsdag aften kaster sig ud i. Bayern har hentet 28 ud af 30 mulige point i foråret, mens Dortmund er lige i hælene med 27 af slagsen. Når de to mandskaber mødes i Dortmund er det som regel tæt, og det bliver det også denne gang, selvom det naturligvis er et stort minus for de sort-gule, at de ikke har deres fans i ryggen.

    Begge hold har så gode offensiver, at der bør komme mål, men spørgsmålet bliver, hvem der vinder slaget om midten, og om Dortmund rent defensivt kan spille sig ud af Bayerns høje pres.

    Hos hjemmeholdet var det bekymrende, at Mats Hummels måtte udgå af kampen mod Wolfsburg, og det vil være et kæmpe tab, hvis ikke han når at blive klar. Til gengæld er der stadig håb for, at Witsel kan vende tilbage, ligesom det var positivt for Dortmund, at både Can og Sancho kom på banen og fik minutter i benene lørdag mod Wolfsburg.

    Hos Bayern er der fortsat tvivl om Thiago, der ikke var med i mestrenes 5-2 sejr mod Frankfurt. Boateng døjer med muskulære problemer, men han meldes klar til kampen mod Dortmund.

    Update (25-05-2020): Hansi Flick har bekræftet, at Thiago ikke når at blive klar til kampen. Hos Dortmund meldte Lucien Favre om 99 procents sandsynlighed for, at Mats Hummels er med, ligesom han forventer at Axel Witsel kan få en plads i truppen.

    Lisbergs bud: X’et til odds 4,50 - SPIL HER >>*

    Bayer Leverkusen – Wolfsburg 1 (3-1)

    Alle øjne er rettet mod Dortmund og Bayern i mesterskabskampen, men Leverkusen har altså hentet 11 sejre i deres 12 seneste kampe, og i weekenden blev det til nye tre point, da de vandt den vigtige kamp mod Gladbach med 3-1. I den kamp blev Kai Havertz igen dobbelt målscorer, og fremrykningen til en slags falsk tier har kun gjort ham endnu mere afgørende. Med lidt held kunne Wolfsburg sagtens have fået noget ud af kampen mod Dortmund, og de kommer ikke til at lægge sig ned uden kamp i Leverkusen, selvom det dog næppe rækker til point for Oliver Glasners mandskab, der døjer med en del skader og nu også må undvære Otávio i resten af sæsonen. Derudover er Felix Klaus ude med karantæne efter sit røde kort mod Dortmund.

    Update (25-05-2020): Peter Bosz varslede på mandagens pressemøde rotationer hos hjemmeholdet, der med sikkerhed må undvære Lars Bender og Kevin Volland.

    Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 - SPIL HER >>*

    Eintracht Frankfurt – Freiburg X (1-1)

    Godt nok bed Frankfurt fra sig i et par minutter i anden halvleg mod Bayern, men det ændrer ikke ved, at de er i store problemer. Der er kun fire point ned til stregen, og i de seneste fire kampe har de lukket 15 mål ind. Hos Freiburg er de ikke nødvendigvis meget bedre. De var heldige i den første kamp mod RB Leipzig, og lørdag tabte de så skuffende hjemme med 0-1 mod Werder Bremen. Hjemmeholdet har Kohr tilbage efter endt karantæne og er favoritter, men det er et opgør, der kan gå begge veje.

    Update (25-05-2020): Udover Paciencia har Adi Hütter alle mand til rådighed hos Frankfurt, mens Freiburg med al sandsynlighed igen må se bort fra Luka Waldschmidt foruden de skadede Lukas Kübler og Mark Flekken.

    Lisbergs bud: X’et til odds 3,85 - SPIL HER >>*

    Werder Bremen – Gladbach 2 (1-3)

    Nordtyskerne sikrede sig en livsvigtig sejr, og træner Florian Kohfeldt sikrede sig samtidig lidt længere snor. Det er før set, at Werder har leveret et flot forår og en god slutspurt, men jeg vil passe på med at tillægge weekendens sejr for stor en betydning. Der er stadig store spillemæssige problemer hos Werder, der ikke skaber nok, og som giver for mange chancer væk, og selvom Gladbach ramte et bump vejen mod Leverkusen, så har die Fohlen i denne sæson været gode til at vinde kampe mod de mindre hold, og deres offensiv kommer til at volde hjemmeholdet store problemer. Werder er uden Bargefede, der blev vist ud i sejren over Freiburg.

    Update (25-05-2020): Tobias Strobl og Breel Embolo når ikke at blive klar for gæsterne. Hos Werder Bremen er der tvivl om, hvorvidt Kevin Vogt når at blive klar, mens en indsats fra Marco Friedl ikke kommer i fare. Derudover er Ludwig Augustinsson tilbage i truppen igen.

    Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,80 - SPIL HER >>*

    RB Leipzig – Hertha BSC 1 (2-1)

    Yussuf Poulsen og holdkammeraterne rullede sig ud mod Mainz, der blev slået hele 5-0. Timo Werner scorede hattrick, og med tanke på at han har det med at score i stimer, var det vigtigt at få ham i gang igen. I sejren kunne Orban fejre sit comeback efter en lang skadespause, men det var ikke alt, der var positivt, da Laimer måtte lade sig udskifte efter et slag på knæet, og han er derfor tvivlsom til kampen mod Hertha, Gæsterne vandt Berlinderbyet 4-0 og spillede en flot kamp fra start til slut. Bruno Labbadia har på kort tid fået sat skik på dette mandskab, og med Matheus Cunha i storform og en genfødt Ibisevic kan de også volde RB Leipzig problemer. Det kan sagtens blive tæt, men Leipzig vinder alligevel.

    Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,35 - SPIL HER >>*

    Hoffenheim – FC Köln 1 (2-1)

    Robert Skov kom på tavlen for Hoffenheim, der dog noget skuffende måtte nøjes med et point ude mod Paderborn. Dermed er det blot blevet til et enkelt point for Hoffenheim efter pausen. Hos Köln har de fået to af slagsen, og efter de i forrige runde smed en 2-0 føring over styr, hentede de søndag 2-2 efter at have været bagud 0-2 indtil kort før tid. Det er to hold, der svinger enormt meget og som begår nogle graverende fejl, men Hoffenheim skal alligevel vise sig at være et bedre hold. Også selvom Kramaric fortsat ikke træner med og derfor ikke forventes at blive klar til onsdagens kamp.

    Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,40 - SPIL HER >>*

    Fortuna Düsseldorf – Schalke 1 (2-1)

    Ved vinterpausen lå Schalke a point med Dortmund på femtepladsen, men nu er de 20 point efter deres rivaler og ryger ned i tabellen uge efter uge. Intet hold i Bundesligaen er dårligere kørende end Schalke netop nu, hvor intet virker til at fungere. Nederlaget i Revierderbyet gjorde ondt, men at tabe 3-0 hjemme mod Augsburg efter den præstation, som de leverede i weekenden, var næsten endnu værre. I den kamp måtte Serdar desuden lade sig udskifte med en skade, og han er derfor tvivlsom til opgøret mod Düsseldorf. Gæsterne måtte nøjes med endnu et uafgjort resultat, selvom de førte 2-0 mod Köln med få minutter igen. Fortunas seneste fem kampe er alle endt uafgjort, så X’et lokker, men de har i langt deres fleste kampe været godt spillende og burde have vundet flere kampe, så derfor tror jeg på, at det endelig lykkes onsdag.

    Lisbergs bud: Fortuna Düsseldorf vinder med præcis ét mål til odds 4,50 - SPIL HER >>*

    Augsburg – Paderborn 1 (1-0)

    En overraskende 3-0 sejr gav luft i bunden, og kan de onsdag vinde mod Paderborn, er Augsburg pludselig tæt på redning. Det bliver dog ikke nogen nem opgave. Specielt ikke hvis de må undvære Vargas, der måtte lade sig udskifte i weekenden med en mindre skade. Mod Schalke kunne Augsburg lukrere på omstillinger, men det kommer de ikke på samme måde til at kunne gøre mod Paderborn, og jeg forudser et kampbillede, hvor Augsburg kommer til at have bolden mest og komme til at kæmpe for at skabe chancer. Gæsterne har fået to point i de første to kampe uden for alvor at skabe det store, så det ligner en kamp uden mange mål.

    Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,06 - SPIL HER >>*

    Union Berlin – Mainz X (1-1)

    To hold på revanche efter 4-0 og 5-0 nederlag i weekenden. Union Berlin har været en skuffelse i de første to runder, mens Mainz trods mange indkasserede mål trods alt har forsøgt at skabe noget offensivt. Spillestilen bør passe godt til hjemmeholdet, der kommer til at kunne køre omstillinger og satse på indlæg fra fløjene, men spørgsmålet er, om de helt kan holde Mainz fra fadet. En kamp der kan blive både fugl eller fisk, og hvor Union vil forsøge at slå Mainz’ spil i stykker med en masse duller på midten af banen.

    Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 - SPIL HER >>*

    Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

    Spil på Bundesligaen

  • 02
    SpilXperten.com
    27. maj 2020 22:50

    Skarpt fra Lisberg, der sætter samtlige de fire sene onsdagskampe til flotte odds.

    Odds 4,50 ❌
    Odds 1,75 ❌
    Odds 3,85 ✅
    Odds 1,80 ❌
    Odds 1,35 ❌
    Odds 2,40 ✅
    Odds 4,50 ✅
    Odds 2,06 ✅
    Odds 3,55 ✅

    Eksperten stempler ind med nye fiduser til weekendens Bundesliga-runde!

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
13. aug. 2020 09:25
06. aug. 2020 13:09
05. aug. 2020 12:26
31. jul. 2020 09:13
30. jul. 2020 16:57
30. jul. 2020 10:39
30. jul. 2020 07:19
28. jul. 2020 14:28
17. jul. 2020 16:08
15. jul. 2020 15:05
11. jul. 2020 11:43
07. jul. 2020 09:56
06. jul. 2020 20:43
05. jul. 2020 14:31
22. jun. 2020 18:25
15. jun. 2020 10:19
07. jun. 2020 22:04
02. jun. 2020 22:49
01. jun. 2020 22:27
28. maj. 2020 17:34