Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Nicolai Lisberg tipper 27. runde i Bundesligaen (22. - 24. maj)

  • 01
    Spilxperten
    21. maj 2020 15:39

    Spiltips fra LisbergBundesligaen gjorde comeback i sidste weekend, og heldigvis skal vi bare vente til fredag d. 22. maj, før der igen er dømt topfodbold i det tyske. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, giver sit bud på samtlige kampe i den 27. runde, hvor du kan glæde dig til blandt andet Gladbach vs. Leverkusen, Wolfsburg vs. Dortmund og Bayern München vs. Frankfurt.

    Få din bonus hos ComeOn

    Rundens kamp: Gladbach – Bayer Leverkusen 1 (2-1)

    Det er to af de mest formstærke hold, der tørner sammen lørdag eftermiddag - og to hold, der kom godt fra land med overbevisende udebanesejre på henholdsvis 3-1 og 4-1.

    Werder Bremen formåede aldrig at blive en trussel for Leverkusens høje forsvarslinje, men det bør Gladbach kunne blive med deres større kvalitet og fart i omstillingerne, og derfor ser jeg også hjemmeholdet som snævre favoritter i en kamp, der dog kan gå begge veje, og hvor det eneste, der virker nogenlunde sikkert er, at der kommer mål.

    To point adskiller de to hold i tabellen, hvor Gladbach er treer, mens Leverkusen er femmer. Man kan argumentere for, at begge hold derfor kan være nogenlunde tilfredse med en uafgjort, men forvent alligevel at se to mandskaber, der vil jagte en sejr, selvom stillingen er lige, når vi nærmer os kampens afslutning.

    Update (21-05-2020): Zakaria er stadig skadet for hjemmeholdet, mens Johnson er tvivlsom til opgøret. Hos Leverkusen er det fortsat uvist, om Lars Bender når at blive klar.

    Lisbergs bud: Over 2,5 mål til odds 1,53 - SPIL HER >>*

    Hertha BSC – Union Berlin 1 (2-1)

    Berlinderbyet skulle have været en folkefest, men selvom der ikke kommer tilskuere på stadion, kan det godt blive underholdende og intenst alligevel. Det vil være let at gøre Hertha til store favoritter i denne kamp, efter de fik en flot 3-0 sejr ude mod Hoffenheim, men det var en ganske lige kamp, inden den gamle dame fik hul på bylden. Union Berlin havde ikke det store at byde på rent offensivt, men de har formentlig Sebastian Anderson tilbage i fuld vigør. Hos hjemmeholdet har de dog også en angriber med mål i støvlerne: Matheus Cunha har scoret i tre kampe i træk, og Herthas bedre offensiv bør sikre dem en sejr i fredagens derby.

    Update (21-05-2020): Hertha er uden Karim Rekik, mens der er tvivl om, hvorvidt Marius Wolf når at blive klar. Hos Union er træner Urs Fischer tilbage på trænerbænken, efter han var fraværende i sidste runde grundet personlige årsager. Han må dog undvære Becker og Gogia, der er ude med skader, mens Schlotterbeck sidder over med karantæne.

    Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,35 - SPIL HER >>*

    Wolfsburg – Borussia Dortmund 2 (1-2)

    Folkevognsklubben fik en god start med en sen 2-1 sejr mod Augsburg, men det kunne sagtens være gået den anden vej i et lige opgør. Omvendt leverede Dortmund måske rundens mest overbevisende indsats, og det er med til, at jeg også ser dem som favoritter her. Også selvom de fortsat døjer med mange skader. Zagadou er blevet meldt færdig for sæsonen, og Can og Witsel er stadig kun på vej tilbage, ligesom Reus er det. Det kan betyde genvalg til Delaney, der gjorde en fornuftig figur i sin første kamp i et halvt år. Wolfsburg har Weghorst tilbage efter endt karantæne, og de er altså ubesejrede i deres syv seneste kampe, så det ligner et tæt opgør.

    Update (21-05-2020): Wolfsburg er uden Gerhardt, Guilavogui og William, der alle døjer med skader, mens Camacho er tvivlsom. Hos Dortmund er Can efter alt at dømme med igen, mens Reyna, der blev skadet under opvarmningen mod Schalke, stadig er tvivlsom, ligesom Witsel er det.

    Lisbergs bud: Dortmund vinder med præcis ét mål til odds 3,85 - SPIL HER >>*

    Freiburg – Werder Bremen 1 (2-1)

    Det positive først: Werder Bremen scorede. Det negative: De var om muligt endnu mere ustrukturerede og dårlige i opdækningen end før coronapausen. Retfærdigvis skal det nævnes, at Werder er det mandskab, der senest kom i gang med den fulde træning, men derfor behøver man jo ikke at lukke mål ind på noget nær hver eneste dødbold. Florian Kohfeldt skal have point i denne kamp, hvis han vil redde sig selv og Bremen en ny sæson i Bundesligaen, men det bliver ikke nemt, selvom Klaassen er tilbage fra karantæne. Godt nok var Freiburg endda meget heldige med deres ene point i udekampen mod Leipzig, men de virkede trods alt mere afklarede i deres måde at gribe kampen an på.

    Update (21-05-2020): Hjemmeholdet har kun Kübler ude med skade, mens Werder Bremen må se bort fra Pizarro, Füllkrug og Möhwald. Toprak kan måske være med igen efter at have siddet ude i mandags med en lægskade.

    Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,30 - SPIL HER >>*

    Paderborn – Hoffenheim 2 (1-2)

    Hoffenheim leverede egentlig den bedste præstation af de to mandskaber, da de to hold var i aktion i sidste weekend, men det var Paderborn, der fik et point. I Hoffenheims kamp var det værd at bemærke, at Jacob Bruun Larsen kom ind og var blandt sit holds bedste, og jeg tror også på, at Hoffenheim får rystet 3-0 nederlaget hurtigt af sig. Generelt har Hoffenheim været voldsomt svingende i denne sæson, men ude mod Paderborn, der har ti point op til den direkte redning, skal de ganske enkelt sikre sig en sejr.

    Update (21-05-2020): Kilian og Michel er tvivlsomme hos Paderborn, mens Hoffenheim er noget hårdere ramt. Belfodil er med sikkerhed ude, mens ellers er der spørgsmålstegn ud for Adamyan, Bebou, Kramaric, Nordtveit, Samassekou og Stafylidis.

    Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,10 - SPIL HER >>*

    Bayern München – Eintracht Frankfurt 1 (2-0)

    Med så meget usikkerhed omkring holdenes niveau, så er det rart, at vi her får foræret en kamp, der kun kan ende med en sejr til hjemmeholdet. Bayern München vandt overbevisende med 2-0 i deres første opgør mod Union uden for alvor at spille sig ud, mens Frankfurt lukkede to mål ind på syv minutter og tabte 3-1 hjemme mod Gladbach. Nedrykning er bestemt stadig en mulighed for Frankfurt, der har en vigtigere kamp mod Freiburg i næste runde at tænke på, ligesom Bayern skal en tur til Dortmund tirsdag og nok gerne sparer lidt på kræfterne, hvis kampen er afgjort tidligt.

    Update (21-05-2020): Paciencia er fortsat ikke kommet sig over sin skade, og Frankfurt må derudover også undvære Kohr, der har karantæne. Hos Bayern München er både Martinez og Süle tvivlsomme, da de stadig er på vej tilbage fra skader.

    Lisbergs bud: 1-tallet + under 3,5 mål til odds 2,75 - SPIL HER >>*

    Schalke – Augsburg X (1-1)

    Det er aldrig godt at tabe et Revierderby, men måden det skete på var bekymrende for Schalke, der var næstbedst gennem hele kampen, og hvor flere spillere virkede endda langt fra kampform. Nu er spørgsmålet så, hvor meget form, der kan nå at bygges på i løbet af en uge. Augsburg så noget bedre ud i deres opgør mod Wolfsburg, selvom de også løb tør for kræfter til sidst i kampen. Et tæt og formegentlig målfattigt opgør, da ingen af de to hold scorer mange mål og har problemer med at skabe chancer i åbent spil.

    Update (21-05-2020): Både Harit og Todibo blev så skadede i Revierderbyet, at de er ude på ubestemt tid. Til gengæld kan Stambouli muligvis gøre comeback. Hos Augsburg håber de ganske givet, at Finnbogason kan få spilletid, men han er stadig tvivlsom til opgøret, ligesom Schieber er det. Til gengæld ligger det fast, at Giefer misser kampen med en skade.

    Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,95 - SPIL HER >>*

    Mainz – RB Leipzig 2 (1-2)

    Tre uafgjorte i træk har sat en foreløbig stopper for Leipzigs mesterskabsdrømme, og selvom Nagelsmann ikke vil afskrive dem, så kommer det nok nærmere til at handle om at sikre Champions League fodbold i næste sæson. 1-1 mod Freiburg var skuffende, men det var en kamp, de burde have vundet stort - og det var imponerende at se den fysiske forfatning, de var i, og at de i grove træk kunne fuldføre deres overfaldsfodbold uden de store problemer. Til kampen mod Mainz er Upamecano med igen efter endt karantæne, ligesom Konaté måske også kan få en rolle efter at have siddet på bænken mod Freiburg. Leipzig er favoritter, men Mainz leverede en god figur og et flot comeback, da de fik 2-2 mod Köln, og de har bestemt midlerne til at volde Leipzig problemer.

    Update (21-05-2020): Forsberg døjer med halsbetændelse og er tvivlsom for gæsterne.

    Lisbergs bud: Mainz +1,5 (AH) til odds 1,66 - SPIL HER >>*

    Köln – Fortuna Düsseldorf X (1-1)

    Der er Karnevalsknaller mellem to hold, der begge fik et enkelt point i deres første kamp efter pausen. Generelt har uafgjort været Fortunas ”foretrukne” resultat, og de har i fem af de seneste syv kampe spillet uafgjort. Mod Paderborn var de klart det bedste hold og burde have vundet sikkert, men de var ikke skarpe nok foran mål, og det har lidt været deres udfordring. Søndag møder de Köln, og selvom begge hold egentlig helst skal have en sejr til deres respektive kampe for at sikre sig europæisk fodbold og undgå nedrykning, så er et enkelt point ikke helt skidt.

    Update (21-05-2020): Kownacki og Steffen er begge ude med knæskader, mens Ayhan har karantæne.

    Lisbergs bud: X’et til odds 4,00 - SPIL HER >>*

    Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

    Spil på Bundesligaen

  • 02
    SpilXperten.com
    21. maj 2020 15:39

    Netop opdateret med info fra dagens pressemøder. :-)

    Auf geht's!