Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Max Holloway - Calvin Kattar

  • 01
    Loke Barrett
    16. januar 2021 07:55
    Info om spil
    Tip 1
    Odds 1,62
    Units 3 units
    Spillet ved

    UFC on ABC 1. Main event i Abu Dhabi. Fjervægt.

    De fleste er enige om, at Holloway burde være mester. Oddsene afspejler ikke rigtigt, hvor uheldig han var i sin seneste kamp. Kattar er en fremragende fighter, som har evnerne til at overraske, men jeg forventer, at favorittens rutine, alsidighed og output gør udslaget.

    Det taler for spillet:

    •Holloway kunne være mester nu her. Han var forrygende i Volkanovski-rematchen sidste år.
    •Holloway bør have en fordel stående, hvor han har større bevægelighed, speed og alsidighed.
    •Holloway har trods alderen enorm rutine. Han er vant til fem runder og har et tårnhøjt output.
    •Kattar har et par huller. Han er lidt en slow starter, han rammes for ofte og checker ikke spark.
    •Kattar har endnu ikke vist, at han helt hører til blandt eliten. Dette er et klart step up for ham.

    Det taler imod spillet:

    •Kattar kæmper bedre end nogensinde. Han var imponerende i sine sejre mod Stephens og Ige.
    •Kattar er den bedste rendyrkede bokser i divisionen. Han har en fordel, når det gælder power.
    •Kattar bliver normalt stærkere, som kampen skrider frem, så de sene runder kan blive grimme.
    •Holloway er altså 1-3 i sine seneste fire kampe, selvom jeg ikke ser nogle store tegn på slitage.
    •Holloway har en stil, hvor han absorberer mange slag fra modstanderen. Det kan være farligt.

    Odds

    Max Holloway er favorit overalt på markedet. Betfair* Sportsbook giver 1,53 på en hawaiiansk sejr, Onsidebetting* giver 1,54, 888SSport, Bet365* og Unibet* giver 1,57, Comeon* giver 1,58, mens Bwin* og Nordicbet* giver 1,62. Min chancevurdering ligger i omegnen af 65-35, hvilket giver en betvalue på 105,30 % på den tidligere mester.

    Max Holloway

    USA
    29 år (4. december 1991)
    21-6, 10 KO, 2 sub
    Ortodoks
    Højde: 180 cm.
    Rækkevidde: 175 cm.
    Vægt: 66 kg.

    Max "Blessed" Holloway er tidligere UFC-mester på fjervægt og er rangeret som nummer to i divisionen hos Sherdog. Han er tidligere mester på letvægt hos X-1. Han har bl.a. besejret Harris Sarmiento, Justin Lawrence, Leonard Garcia, Will Chope, Andre Fili, Clay Collard, Akira Corassani, Cole Miller, Cub Swanson, Charles Oliveira, Jeremy Stephens, Ricardo Lamas, Anthony Pettis, Jose Aldo, Brian Ortega og Frankie Edgar, mens han har tabt til Dustin Poirier, Dennis Bermudez, Conor McGregor og Alexander Volkanovski.

    Calvin Kattar

    USA
    32 år (26. marts 1988)
    22-4, 11 KO, 2 sub
    Ortodoks
    Højde: 180 cm.
    Rækkevidde: 183 cm.
    Vægt: 66 kg.

    Calvin ”The Boston Finisher” Kattar er rangeret som nummer otte i fjervægtsdivisionen hos Sherdog. Han har bl.a. besejret Saul Almeida, Andre Fili, Shane Burgos, Chris Fishgold, Ricardo Lamas, Jeremy Stephens og Dan Ige, mens han bl.a. har tabt til Renato Moicano og Zabit Magomedsharipov.

  • 02
    Loke Barrett
    16. januar 2021 07:55

    Hvis man har savnet UFC, der næsten har holdt en måneds pause, så vender de tilbage allerede kl. 18.00 imorgen. De får et primetime slot på ABC, hvilket er første gang nogensinde - om end de før har været på landsdækkende TV i USA med deres aftale med FOX. Den tidligere start skyldes med garanti, at de ikke har lyst til at gå head to head med NFL's Divisional Round. Det er helt med vilje, at de har sammensat et card med en masse gode kampe med strikere over for hinanden. De vil nok også gerne prøve at kaste mere lys på næste weekends store PPV-event, hvor McGregor vender tilbage.

    Der er et par kampe, hvor jeg er en smule fristet, selvom jeg holder mig til blot to "officielle" anbefalinger:

    Hawes-Imavov 1: Hawes blev betragtet som den næste store stjerne i sporten. Alting gik dog galt, da han deltog i TUF for nogle år siden. Nu virker det som om, at den tidligere sparringspartner for Jon Jones har fået tingene til at gå op i en højere enhed. Han er en utrolig spændende fighter med eksplosive atletiske evner og med skræmmende power. Vi ved ikke særlig meget om Imavov endnu, så han kan overraske, især hvis kampen går langt, da Hawes traditionelt set bliver mindre effektiv, som runderne går, fordi hans offensiv kræver meget energi, men det er nærmest 50-50 hos bookmakerne. Den er jeg ikke umiddelbart med på.

    Todorovic-Soriano 1: Alle MMA-medierne er helt oppe at køre over "Puna", som den hawaiianske underdog kaldes, men jeg havde oprindeligt tænkt mig at komme med et tip på Todorovic. Nu har jeg for en gangs skyld ladet mig påvirke af lidt research, selvom jeg hader at lade det være tilfældet, når det er stik mod mavefornemmelsen. Der må dog næsten være noget, som jeg ikke har fanget. Soriano er et godstog med uhyggelig power. Han har størrelsen og eksplosiviteten, så han kan sagtens gøre det i første runde, men jeg har samtidig set ham gå voldsomt ned i tempo, når han ikke vinder tidligt. Todorovic er nok lidt efter fysisk, men han har bevist mere, på et højere niveau, hvilket ingen rigtig anerkender op til kampen. Hans UFC-debut var noget mere afdæmpet, en systematisk ødelæggelse af en overmatchet modstander på jorden, men det var altså en mand, som andre talenter ikke kunne stoppe. Han har samtidig en sejr over den brasilianske springfætter, Michel Pereira, som alle er vildt begejstrede for, før begge mænd kom til UFC, så jeg forstår ikke helt, at favoritten overses. 1.64 virker godkendt i min bog, selvom det er med forbehold.

    Man bliver ofte nødt til at tune ind pga. legendekampen mellem Condit og Brown. Det havde uden tvivl været bedre, hvis de to havde mødtes for nogle år siden, som det var meningen, men bedre sent end aldrig. De er forbi deres prime, men stadig på et meget lige niveau på den front, så dette bør blive en underholdende, tæt kamp med masser af slag landet begge veje. Condit var en tand bedre i deres prime, men jeg vil ikke udelukke, at han omvendt er længere fra sit bedste niveau, så man kunne overveje et underdog-spil til omkring 2.50.

    Sidst men ikke mindst glæder jeg mig enormt meget til omsider at se Ponzinibbio vende tilbage efter et par år med skader. Han var i mine øjne en darkhorse i den stærke weltervægtsdivision før alt dette. Han får, hvad der bør være en rimelig overkommelig modstander i, Jingliang. Det er to strikere, så det kan umuligt blive kedeligt. Jeg ville have taget Ponzinibbio på knockout tidligere, men jeg er dog bange for, at det er klogest at afvente, hvordan han ser ud, før man begynder at spille på ham igen. Der er mange spørgsmål her, da Jingliang kan være gevaldigt svingende, hvilket jeg er blevet snydt af før.

    Byd endelig ind, hvis I har nogle spørgsmål eller forslag :-)