Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

Frederikshavn White Hawks - Aalborg Pirates

  • 01
    Mike Larsen
    16. oktober 2020 17:18
    Info om spil
    Tip Frederikshavn White Hawks
    Odds 2,25
    Units 6 units
    Spillet ved

    Lokalbrag i Frederikshavn, når Pirates kommer på besøg. Frederikshavn kommer ind til kampen med en god stime på fire sejre i streg, men lokalbrag har deres egen rytme, og seneste sejr i ordinær tid til Frederikshavn på hjemmebane ligger tilbage i april 2019. Pirates ser ud til at være hårdt ramt på defensiven af skader.

    Derfor skal du spille den:
    Frederikshavn er uden skader til kampen, og de kommer i god form for tiden, hvor det er blevet til sejre i de seneste fire kampe. To sejre mod Esbjerg Energy og to sejre mod Herlev Eagles, hvor man har været dominerende på hjemmebane i begge opgør.
    Aalborg kommer til kampen med nogle defensiven kvaler, da man ser ud til at være uden tre normale startere defensivt. Det var man også mod Rødovre senest, hvilket man fik arbejdet sig igennem, men trak dog stort på de rutinerede spillere.
    Aalborg tager en del udvisninger i kampene, og med det powerplay, som Frederikshavn har fået sat sammen i deres seneste kampe, så kan det let betyde scoringer.

    Det skal du holde øje med:
    Det er lokalopgør, og de har normalt deres egen rytme uanset, hvilken form holdene kommer til kampen i. Aalborg har kun tabt en kamp i ordinær tid på det seneste, hvilket var på hjemmebane mod Herning. Tidligere på sæsonen har Aalborg vundet i Vojens, Rungsted og Rødovre, hvilket ikke er nemme baner at vinde på.
    Seldrup i Frederikshavns mål er måske det svage punkt, og kan Aalborg få prikket en puck ind hurtigt, så kan det blive en lang kamp for Frederikshavns defensiv.

    Team News:
    Frederikshavn White Hawks er uden skader. Det vides ikke, om Liam Folkes (forward) når at få sine papirer i orden til kampen. Spiller han, så er det en forstærkning af spillet.

    Aalborg Pirates er med sikkerhed uden Anton Schou (back), da han har karantæne. Senest i Rødovre var Pirates uden Nikolaj Carstensen (back), Lasse Bo Knudsen (back) og Thomas Spelling (forward) grundet skader. Det er en klar svækkelse af defensiven, hvis de ikke er klar.

    Indbyrdes:
    Over de seneste fire kampe har man spillet uafgjort i de tre af dem, mens Pirates har vundet en med 4-0 på hjemmebane. Skal man finde seneste sejr i ordinær tid til Frederikshavn på hjemmebane, så skal man tilbage til april 2019, hvor Frederikshavn sejrede med 6-4 i den ene af to kampe om bronzemedaljer.

    "Let's Beat The Bookies"

  • 02
    Albinus
    16. oktober 2020 17:18

    Hej Mike
    tak for endnu en god analyse.
    som hobbyspiller har jeg fulgt dig igennem en lang årrække, og du er en af de eksperter, der har gjort, at jeg ikke taber penge på min hobby :)
    Som jeg husker det, så var dit "varemærke" tidligere, at du kom med værdi på nogle rigtig høje odds - og som jeg husker det, så var det årsagen til din meget høje tilbagebetalingsprocent :) Disse høje odds er der blevet længere og længere imellem - Husker jeg forkert, eller har du lagt stilen lidt om?
    vh Albinus

  • 03
    Mike Larsen
    17. oktober 2020 11:47

    Hej Albinus.

    Godt at høre, at der er nogen, der er fulgt med igennem de mange år.
    Jeg gik tidligere efter høje odds, men jeg synes, at bookmakerne er blevet bedre til at sætte odds, så jeg synes, at det er sjældent, at der bliver muligheder for de høje odds.
    Jeg kigger stadig efter dem, og jeg lurede lidt på Esbjerg i aftes til odds 3+, men jeg kom fra det spil igen.

    /Mike Larsen

Seneste forumindlæg

 Sidst kommenteret
24. okt. 2020 13:32
24. okt. 2020 11:55
23. okt. 2020 20:48
23. okt. 2020 09:41
18. okt. 2020 10:03
18. okt. 2020 07:43
17. okt. 2020 11:47
14. okt. 2020 22:44
14. okt. 2020 17:44
12. okt. 2020 17:38
10. okt. 2020 20:23
08. okt. 2020 15:30
08. okt. 2020 15:29
04. okt. 2020 16:38
04. okt. 2020 16:29
02. okt. 2020 15:19
02. okt. 2020 07:49
01. okt. 2020 12:53
30. sep. 2020 22:04
30. sep. 2020 22:00