Forum

I Spilxperten.coms forum kan du bidrage til sportsbetting debatten enten i "Odds", "Strategi" eller "Resultater". Henholdsvis med diskussion af spilobjekter, debat om forskellige indgangsvinkler til sports betting samt med live score og slutresultater.

Alle indlæg i "Odds" skal være begrundede spilforslag samt relevante kommentarer eller spørgsmål til de oprettede spilforslag.

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten, så alle vinkler bliver vendt og berørt. Du skal være bruger for at kunne bidrage - opret dig som bruger her: Spilxperten bruger

OBS: Det er ikke tilladt at reklamere for andre sider, og der skal altid holdes en ordentlig tone. Læs mere om regler og praksis.

Deltag i debatten

FC Köln - Hertha Berlin

  • 01
    El Niño
    12. januar 2021 12:59
    Info om spil
    Tip 2-tallet
    Odds 2,30
    Units 3 units
    Spillet ved

    Runde 16, Bundesligaen

    Endnu engang skal vi ud på et klassisk udesejr-spot her i den første hele sæson med tomme tribuner som følge af coronakrisen. De nedenstående data taler sit eget tydelige sprog om en tendens i Bundesligaen, der lyder på at fordelen af hjemmebane er mindsket gevaldigt. Sammenligner vi med de andre top-5 ligaer, så er udesejrens procentdel større i både Premier League og Serie A, mens Ligue 1 og La Liga stadig har en overvægt til hjemmebanen.

    Fordelen af hjemmebane vist i procent
    Generelle data (hvad jeg normalt går ud fra):
    45,2 - 24,9 - 29,9
    18/19-sæsonen (normal restriktionsfri sæson):
    45,1 - 23,9 - 31,0
    19/20-sæsonen (9 runder præget af Covid-19):
    40,2 - 22,2 - 37,6
    20/21-sæsonen (Hele sæson præget af Covid-19):
    32,5 - 31,0 - 36,5

    Jeg er under ingen omstændigheder imponeret af Hertha Berlin i denne sæson. De har potentiale til og ambitioner om meget mere, og jeg havde da også forventet at se dem i den gode ende af tabellen i denne sæson. De fik en sejr på 3-0 (2.28 - 0.59 xG) over bundproppen Schalke i sidste runde, men det er intet vidnesbyrd om, at de er ved at være tilbage på rette spor endnu. Jeg har min tvivl ved, om Bruno Labbadia er den rette mand for Hertha på lang sigt, men alt andet lige skal de være klare favoritter her på besøg i karnevalsbyen. Köln er 0-2-6 på hjemmebane i denne sæson og er et af de hold, som lider mest under fraværet af deres trofaste fans og ikoniske gedebuk. Die Geißböcke var ikke synderligt imponerende hjemme mod Augsburg i deres første kamp efter den korte vinterpause, hvor de da også led et nederlag på 1-0 (1.07 - 1.00 xG).

    Profilerne
    Jhon Córdoba scorede hele 13 mål for FC Köln i forrige sæson, men rykkede i stedet til hovedstaden i sommers. Den tidligere Köln-stjerne havde været ude med en mindre skade siden 7. nov, men kronede sit comeback i sidste runde med en scoring. At få gang i en rigtig angribertype som ham kan være en del af nøglen for at få de blå berlinere i gang, og mon ikke han er toptændt her imod sin gamle klub. Derudover har unge Matheus Cunha den x-factor der skal til få at åbne op for Kölns organisation, og med Arsenal-loanee Mattéo Guendouzi i hopla, så har de nogle profiler, som burde kunne gøre forskellen i dette opgør, selvom at kollektivet halter en smule.

    Chancevurdering
    26-28-46

    Value 105,8% (3 units)

    Spilbar ned til @2,18

    Oddsmarked
    Hertha Berlin står i skrivende stund i @1,92 ude mod Arminia Bielefled. Svært at se hvorfor at udesejren skal stå hele 38 procentpoint højere i dette opgør. Så stor er niveauforskellen slet ikke på FC Köln og oprykkerne fra Arminia Bielefeld – kampbilledet i de to opgør vil ligne hinanden meget.

    NordicBet* tilbyder også @2,30, og Bet365* står i @2,25.

    En toneangivende bookmaker er nede i @2,22.

    Stats er hentet fra WyScout.com og bold.dk

  • 02
    El Niño
    12. januar 2021 12:59

    Der må nok rykkes et par procenter her. Hertha Berlin spillede en rædselsfuld kamp ude imod Arminia Bielefeld, hvor de slet ikke fik skabt sine chancer og så meget uoplagte ud. En af årsagerne var uden tvivl at deres vigtige kreatør Matheus Cunha missede kampen med kort varsel, da han døjer med en skade i lysken. Er Cunha (som Atlético Madrid iøvrigt lige har budt på) ikke med fra start, så kunne jeg godt overveje at sælge ud på dette spot.